Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

Forfatter: Jul. Wulff

År: 1915

Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 72

UDK: 33(09) Wul

DOI: 10.48563/dtu-0000168

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
52 ordentlig, hvilken fuldstændig Venden-op-og-ned af Tinge- nes tidligere Tilstand!« Saaledes taler den engelske Forfatter, og vi har foran oplyst, at den tyske Produktions Eksport i 1913 allerede var naaet at blive tætved 95 Procent af den engelskes; et Skridt endnu, og England var overfløjet! Saa var Tysk- land jo desuden bleven en Kolonimagt, der navnlig havde sat sig fast i Afrika og der var begyndt at blive generende for England. Og endelig havde det samme Rige, som forlængst var Verdens stærkeste Landmagt, i Løbet af de sidste Aartier skabt sig en Sømagt, der allerede var bleven Nr. 2 i Verden og truede med at rykke England lige saa stærkt ind paa Livet som den tyske Handelsmagt. Den blindeste maatte da kunne se, at Tyskland tragtede etter intet mindre end at gjøre sig til Englands Arvetager som Verdens ledende Sø- og Handelsmagt, og Følelsen heraf var da ogsaa almindelig udbredt blandt alle klartseende i begge Nationer — ja i disses allerbredeste Lag: I Virke- ligheden har der længe bestaaet et aabenbart Fjendskab mellem Folkene. Derfor maatte England, som forsømte at gribe ind i 1864 og 1870, nu i 1914 med begge Hænder gribe den gunstige Lejlighed, da andre Forhold gav det Rusland og Frankrig til Allierede, til at optage den Kamp, der dog ikke kunde undgaas, hvis England ikke mod- standsløst skulde bøje Nakken og udlevere sit Verdens- herredømme til det forhen saa foragtede Tyskland. »Tyskland kæmper nu for sin Eksistens«, siger den før citerede Forfatter i »The Engineer«; »maaske endda ikke saa meget for sin politiske som for sin industrielle og økonomiske Eksistens. Det er England, som er dets Fjende; det maa, økonomisk talt, besejre England eller dø — det vil sige: glide tilbage i sin forrige Ubetydelig- hed. Og vi paa vor Side maa berede os paa den nyere Tids største Kamp. Vi lever i en Tid af langt større og alvorligere Betydning end Dronning Elisabeths Tid, da vi knuste Filip af Spaniens Magt, eller Napoleons, da vi mod- stod Verdensdiktatoren og tvang ham i Knæ«. Den engelske Forfatter har Ret: Det er Verdenshisto- riens største Kamp »om mere Mad«, vi her for Tiden er Vidner til.