Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager
Forfatter: Jul. Wulff
År: 1915
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 72
UDK: 33(09) Wul
DOI: 10.48563/dtu-0000168
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
52
ordentlig, hvilken fuldstændig Venden-op-og-ned af Tinge-
nes tidligere Tilstand!«
Saaledes taler den engelske Forfatter, og vi har foran
oplyst, at den tyske Produktions Eksport i 1913 allerede
var naaet at blive tætved 95 Procent af den engelskes;
et Skridt endnu, og England var overfløjet! Saa var Tysk-
land jo desuden bleven en Kolonimagt, der navnlig havde
sat sig fast i Afrika og der var begyndt at blive generende
for England. Og endelig havde det samme Rige, som
forlængst var Verdens stærkeste Landmagt, i Løbet af de
sidste Aartier skabt sig en Sømagt, der allerede var bleven
Nr. 2 i Verden og truede med at rykke England lige saa
stærkt ind paa Livet som den tyske Handelsmagt. Den
blindeste maatte da kunne se, at Tyskland tragtede etter
intet mindre end at gjøre sig til Englands Arvetager som
Verdens ledende Sø- og Handelsmagt, og Følelsen heraf
var da ogsaa almindelig udbredt blandt alle klartseende
i begge Nationer — ja i disses allerbredeste Lag: I Virke-
ligheden har der længe bestaaet et aabenbart Fjendskab
mellem Folkene. Derfor maatte England, som forsømte
at gribe ind i 1864 og 1870, nu i 1914 med begge Hænder
gribe den gunstige Lejlighed, da andre Forhold gav det
Rusland og Frankrig til Allierede, til at optage den Kamp,
der dog ikke kunde undgaas, hvis England ikke mod-
standsløst skulde bøje Nakken og udlevere sit Verdens-
herredømme til det forhen saa foragtede Tyskland.
»Tyskland kæmper nu for sin Eksistens«, siger den
før citerede Forfatter i »The Engineer«; »maaske endda
ikke saa meget for sin politiske som for sin industrielle og
økonomiske Eksistens. Det er England, som er dets
Fjende; det maa, økonomisk talt, besejre England eller
dø — det vil sige: glide tilbage i sin forrige Ubetydelig-
hed. Og vi paa vor Side maa berede os paa den nyere
Tids største Kamp. Vi lever i en Tid af langt større og
alvorligere Betydning end Dronning Elisabeths Tid, da vi
knuste Filip af Spaniens Magt, eller Napoleons, da vi mod-
stod Verdensdiktatoren og tvang ham i Knæ«.
Den engelske Forfatter har Ret: Det er Verdenshisto-
riens største Kamp »om mere Mad«, vi her for Tiden er
Vidner til.