Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

303 PLANTERIGETS DVÆRGE. 304 og deraf at bage Brød, men det Produkt, man derved liar erholdt, har temmelig meget tilfælles med Flintestene. Paa samme Maade benytte og- saa Kinesere, Tunguser og flere andre Folkeslag undertiden deres »spiselige Jord« til at lave »Bredsten« af, men i Henseende til virkelig Næ- ringsværdi har dette Intet forud for Laplænder- nes, thi ogsaa den »spiselige Jord« bestaar af Diatomacé-Levninger. Det eneste Nærende deri er naturligvis de ikke helt forraadnede Rester af Diatomaceernes bløde Dele, thi det er vel over- flødigt at bemærke, at da selve Skallerne, uden i ringeste Maade at lide derved, kunne koges i Svovlsyre, Salpetersyre o. s. v., saa kunne de umuligt fordøies endog af den mest udstillede Mave og Tarm. Om dem gjælder ganske det Samme, som en dansk Humorist har yttret om •Østers: »østers ere overmande gode, men Skal- lerne maa man ei spise, thi de ere aldeles ufor- døielige.« Der er en anden Gruppe af Alger, som i mange Henseender stemmer overens med Diato- maceerne, nemlig de saakaldte Desmidiaceæ, af hvilke der findes Repræsentanter i saa godt som hver eneste lille Vandsamling, naar blot Vandet er friskt. Ogsaa disse Smaaplanter kunne ofte henrykke vort øie, naar vi med Mikroskopet be- tragte en ganske ubetydelig Smule af det Slim, som ofte overtrækker Mos, Græsstraa, Stene og andre Gjenstande eller findes paa Bunden af Vandsamlinger mellem Mudder o. L., og som neppe kan sees med blotte dine, men nok føles. Det tilsyneladende Hæslige og Ubehagelige sees nemlig under Mikroskopet at bestaa af en Mængde smaa grønne Organismer af de mest forskjellige Former, ofte med de skjønneste Forziringer, men aldrig saaledes som Diatomaceerne med nogen Kiselskal. Man har truffet saadanne Desmidia- ceer i alle Verdensdele, og- det er forbausende at læg’ge Mærke til, hvorledes de, lige som an- dre lavt staaende Algeformer, optræde i de mest forskjellige Klimater uden at forandre Udseende. En af mine Venner, som har beskjæftiget sig med disse Planter, har saaledes engang for mig udtalt sin Forundring over, at han, da han i Brasilien undersøgte en Del der indsamlede Des- midiaceer, opdagede, at han havde et ganske lig- nende Materiale for sig, som det, han kunde have indsamlet fra de for Botanikerne vel be- kjendte Lassby-Bakker lige i Nærheden af Up- sala. Det er ikke ualmindeligt at finde ganske de samme Arter af disse Planter paa Spitsber- gen, i Vestindien og paa Ny-Zeeland, eller f. Ex. at en Form, som tidligere kun er iagttaget i Ostindien, pludseligt findes i en eller anden svensk Mose o. s. v. Det kunde nok være fri- stende at gaa lidt ind paa Omtalen af forskjellige andre interessante Eiendommeligheder hos disse Smaaplanter, men Pladsen tillader os ikke at gjøre det. For nogle faa Aar siden feirede man i Holland med stor Høitidelighed det 200-aarige Minde om en Opdagelse, som, da den fandt Sted, neppe havde Betydning- som Andet end et Kurio- sum, men som senere, og navnlig i vor Tid, har viist sig at være af den største videnskabe- lige Interesse. I Midten af September 1675 op- dagede nemlig Anion van Leuwenhoeck, ved Hjælp af et af ham selv forfærdiget Forstørrelsesglas, den for det blotte Oie usynlige Verden, som le- ver i Vandet, Infusionsdyrene og de mikrosko- piske Planter. Blandt disse, til hvis Undersø- gelse han ogsaa senere — endog da han var adskilligt over 90 Aar — helligede sin varme Interesse og sin utrættelige Arbeidskraft, fandtes ogsaa et lille, forunderligt Væsen, som han den 30te August 1698 opdagede i en Grøft i Nær- heden af sin Fødeby Delft i Holland, og som han med sit skarpe Blik strax henførte til Plante- verdenen. Det var et lille, kugleformigt, grønt Legeme, ikke større end et Sandkorn, og-det be- vægede sig rullende omkring i Vandet. Den Be- skrivelse, som han offenliggjorde over den lille »rullende Kugle«, der senere af Linné fik Nav- net Volvox globator (Fig. 4) var, ligesom hans Iagttagelser over dens Livshistorie, saa fortrin- lig, at alle hans Efterfølgere kun have bidraget til at forkvakle Spørgsmaalet, (især fordi de Fleste betragtede Kuglen som et Infusionsdyr), indtil endelig-t for kort Tid siden Professor CoJin i Breslau forelagde sine Iagttagelser derover. Det er disse, som jeg nu kunde ønske i al Kort- hed at fremstille for Læserne. Betragter man den lille Kugle under en stærkere Forstørrelse, vil man snart finde, at man ikke har at gjøre med en enkelt Plante, men med en hel Koloni af saadanne. Hvert enkelt Individ har et lille, gront, næsten flaskeformigt Legeme, som inde- sluttes i et farveløst Slimhylster, ud af hvilket der foroven strækker sig to lange, livligt svin- gende Fimretraade. Kuglen, som er hul og ind- vendigt fyldt med Vand, dannes af et eneste Lag af saadane med hverandre forenede Individer, mellem hvilke en Slags Forbindelse finder Sted i Form af fine Kanaler, men dog saaledes, at der i disse Kanaler findes en meget tynd, men fuldstændig Hinde, som danner en Skillevæg mel- lem de enkelte Individer. Foruden disse Indivi- der, som udgjøre det langt overveiende Antal, findes der andre, som allerede fra Begyndelsen af ere noget storre, og som senere tiltage yder- ligere i Væxt; disse udg-jøre Begyndelsen til tre