Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

347 KILDER OG FLODEK. 348 en dyb Kløft med bratte Sidevægge, og paa hvert enkelt Sted af denne Strækning- har saaledes det tilbageskridende Vandfald i sin Tid styrtot ned og uddybet Dalbunden. Vandets Tilstrømning- til Niå- gara-Faldot udgaar fra den høiere HggendeJErie-Sø. Lignende Kræfter have været virksomme ved Udhulingen af do mest storartede FJocldalø pua vor Jord og ved Udskjæringen af de uinaadelige Kløf- ter i den faste Bjergmasse, thi den Virkning, som Reg- nen synes at have udøvet paa den om- givende Egn, er sær- deles ubetydelig, li vad do Landstræk- ninger angaar, til hvilke vi her sigte, nemlig de dybe Floddale i det vest- lige Nordamerika, og i voro Dage ere disse Egne endog- saa tilnærmelsesvis reg-nlose. Benævnte Floddale naa en Dybde af 5—6000 Fod. Paa Bunden af dem hersker der et evigt Tusmørke, og’ Strømmen, som flyder der, er til sine Tider rolig og jevn, men til andre Tider bruser den vildt og skummende afsted, medforende Stene og Grusmas- ser. Disse dybe Indskjæringer have ofte en Længde af mange Mile og ligne mere dybe Spalter i Jord- Fig. 4. »Cataract Gallon« i Colorado. skorpen end Flodleier. Paa mange Steder er Landet saa gjennemfuret af disse, og Regn- vandet lober saa hurtiet bort fra Jordens Over- flade, at der, da tilmed Nedboren i og’ for sig er meget ringe, hersker en næsten fuldstændig Mangel paa Vegetation. Den Vandmængde, der løber til Floderne fra Siderne af, er yderst ube- tydelig, og Flodvandet kommer for den allerstørste Del langveis fra, fra udstrakte Bjergegne, hvor Snemasser og Gletscher-Is udsende store Vand- masser. Da disse komme fru betydelige Hoider, og’ Skraaningerne, ad hvilke de løbe, hælde stærkt, faar Vandet en stor Hurtighed og derved en betydelig Kraft til at føre Grus og Stene med sig. Sidevæggene i disse dybe Flod- dale angribes nu for- holdsvis kun lidt af de almindelige »de- nuderende« Kræf- ter*); men i det Tilsruin, da disse Kløfter dannedes, vare Forholdene an- derledes, thi Vand- mængden var den- gang langt betyde- ligere, og i flere Tilfælde bidrog vul- kanske Kræfter med langsomme Hæv- ninger af Jordskor- pen til at danne Klofterne (Fig. 4, 5 og 6). Denpaagjældende Egn var fordum bedækket af store Soer, hvis Overflade kun laa lidt høiere end Havets. Lan- det hævede sig lidt efter lidt, og Søerne, som nu laa flere Hundrede Fod høie- re end tidligere, sendte gjennem na- turlige Fordybnin- ger i Terrænet og1 ad gamle Flod- leier deres Vand ned mod Havet. Vandtilstrømningen fra det hydrografiske^Bækken, indenfor livis Grændser Søerne vare beliggende, var meget betydelig, og disse uinaadelige Vandbeholdere afgave en uhyre Vandkraft til at paavirke det mod Havet hældende Terræn. De fra Havet opstigende Vanddampe *) Ved dette Udtryk förstaas de Kræfter, som bevirke, at underliggende Dele blottes, altsaa Afskalning, Forvittring, Slid og Bortføring af de øverste Lag. ' O. A.