Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
449 HVORI BESTAAR FORSKJELLEN MELLEM DYR OG PLANTER? 450 en talløs Mængde Smaalegemer (Bakterier)*), der med regelløse Bevægelser vrikke eller bugte sig frem til forskjellige Sider. Derefter be- mærke vi uden Vanskelighed talrige andre, mere langstrakte Skabninger, der synes at være sammensatte af flere Bakterier, og som Natur- forskerne benævne »Vibrioner«. Fremfor Alt bliver vor Opmærksomhed dog hendraget paa nogle andre sinaa Organismer, der udmærke sig ved en mere rundagtig Form og ved deres over- ordenlig hurtige Bevægelser. Et af disse Smaa- væsener, som man har kaldet »Monas«, holder sig netop nu stille under Mikroskopet, saa at vi atter i Bevægelse og blander sig- i Mængden af de ovrige Smaavæsener, som befolke Vanddraa- ben. Vi kunne imidlertid iagttage, at Monaden benytter det længste Fimrehaar som en Slags Skrue til at bevæge sig fremad med, medens det andet er strakt bagud. En Gang imellem sætter den sig fast ved Hjælp af det korte Fimre- haar og snurrer sig hurtigt rundt, hvorefter den gjor sig fri for paa ny at begynde sin lystige Leg, under hvilken den hensynsløst puffer og støder til sine Naboer til Høire og Venstre. Hvad er nu det for er Slags Væsener, som vi see sværme om i Tusindevis i den lille Vand- Fig. 4. Venus-Viften (Gorgonia Jtalellum). blive i Stand til at faa et tydeligere Begreb om dets Form og Bygning. En saadan »Monåde« minder, hvad Formen angaar, om en Pære, men dens Længde beløber sig kun til en Tusindedel af en Tomme; i den spidse Ende bærer den en temmelig lang, traadformig Hale eller et saa kaldet »Fimrehaar« (Cilie) og ved Siden af dette et lignende, men kortere. I det Indre af den lille, pæreformige Krop kunne vi skjelne en rund- agtig Plet, som nu og- da trækker sig sammen og ligesom forsvinder for ’ strax efter at blive synlig paa ny. Nu sætter det lille Legeme sig draabe? De, som tro, at Bevægelsesevnen er noget -Eiendoininelig’t for Dyrene og udelukkende tilhorer disse, tage naturligvis ikke i Betænk- ning at indordne dem -alle under Zoologiens Om- raade. Naturforskeren derimod finder ingenlunde, at Sporgsmaalet er saa let at besvare, og for at vore Læsere selv mod større Lethed skulle kunne afgjore, hvorvidt hans Tviv] er berettiget, ville vi nu gaa lidt nærmere ind paa Sagen. Forst maa vi da soge at faa afgjort, om alle Dyr ere i Besiddelse af Evne til af, bevæge sig vilkaarligt fra Sted til Sted, og om alle *) Afbildninger af Bakterier findes i Afhandlingen ”'Planterigets Dværge« S. 324—330. 29