Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
527
DEN NYERE TIDS SPRÆNGSTOFFER.
528
der er kjendt under Navn af Explosion. Ogsaa
Nitroforbindelserne have i deres Sammensætning
store Forraad af Ilt for at fremkalde en hurtig
Forbrænding-, hvilket vi nu nærmere skulle see,
idet vi kortelig gjøre Kede for de Maader, paa
hvilke de tilvirkes.
Vi begynde med Tilberedningen af Skyde-
bomuld. tichönbein var i 1846 den Første, som
fremstillede dette, om der end allerede nogle
Aar forud var banet Vei for Opdagelsen derved,
at der var bleven fremstillet et ganske lignende
Stof, hvori der dog i Stedet for Bomuld var an-
hed optager Fugtighed, derved bidrager til, at
Salpetersyren vedbliver at være koncentreret, i
hvilken Tilstand den virker kraftigst. Medens
Bomulden ligger i Syrebadet, bortgaar der tre
Atomer Brint paa Grund af Salpetersyrens iltende
Paavirkning, og disse erstattes af tre Atomer
Salpeterundersyre, hvorved Bomulden forandres
til et Stof, som man har kaldet Tri-Nitro-Cellu-
lose. Bomuldens Udseende har imidlertid ikke
underg'aaet nogen Forandring ved denne Proces,
men dens kemiske Sammensætning er bleven en
ganske anden. Efter at være tagen op, afskyl-
Fig. 1. Skydebomuld og Dynamitpatroner. 1, Lunte; 2, Abels Skydebomuld; 3, Dynamitpatroner; 4, Skydebomuld til Geværer;
5, Skydebomulds-Forladning med Detonator, færdig til at antændes ved Hjælp af Elektricitet.
vendt. Stivelse. Alle Slags Bomuld og ligeledes
Alt, hvad der af Kemikerne benævnes Cellulose,
kan anvendes til Fabrikationen af Skydebomuld.
Cellulosen indeholder Kulstof og Brint i et vist
Forhold til hinanden; men medens Kulstoffet for-
bliver uforandret, naar Cellulosen forandres til
Skydebomuld, forholder det sig ikke paa summe
Maade med Brinten, der under Forvandlingspro-
cessen gaar bort og- erstattes af Kvælstof og
Ilt. For at forvandle Bomuld til Skydebomuld
eller, som Kemikerne kalde det, Cellulose til Ni-
trocellulose, behøve vi kun ut dyppe Bomuld i
koncentreret Salpetersyre. Sædvanligvis opbløder
man Bomuld i en Blanding af Svovlsyre og Sal-
petersyre, fordi Svovlsyren, som med Begjærlig-
les den i Vand for helt at befries for Syren, og
den er derefter færdig til Opbevaring- eller til
Anvendelse i de Sammensætninger, som vi oven-
for have nævnt.
Ved Tilvirkningen'af Nitroglycerin foregaar
der en lignende kemisk Forandring. Man benytter
herved Glycerin, og Sprængstoffet tilberedes ganske
simpelt, ved at blande Glycerinet med Salpetersyre
og derefter lade Blandingen dryppe eller lobe i
en tynd Straale gjennem Vand, hvorved der strax
udskilles Nitroglycerin*). Ogsaa i dette Tilfælde
har Salpetersyrens iltende Indflydelse bevirket,
at tre Atomer Brint ere gaaede bort og bievne
erstattede af tre Atomer Salpeterundersyre, men
heller ikke lier har dette bevirket nogen synlig
*) Den sædvanlige Fabrikationsmaade af Nitroglycerin frembyder forskjellige Ulemper, navnlig derved, at
der udvikles saa megen Varme, at det allerede dannede Nitroglycerin kan dekomponeres og en Explo-
sion indtræde. Boutmy og Voucher, hvem den franske Regjering havde overdraget det Hverv at fabri-
kere betydelige Kvantiteter Nitroglycerin, have foretaget en Forandring i Fremstillingsinaaden, idet de
først danne den saa kaldte Glycerinsulphosyre ved at blande Glycerin med dets tredobbelte Vægt
Svovlsyre, og Salpetersvovlsyre ved at blande lige store Vægtmængder Svovlsyre og Salpetersyre.
Under Tilberedningen af disse Vædsker udvikles der en betydelig Mængde Varme; man lader dem der-
for afkjole sig og blander dem derefter i det rette Forhold hvorved den stærke Ophedning undgaaes.
Methoden frembyder ogsaa andrp Fordele, saavel i Henseende til Udbyttets Størrelse som til Fabrika-
tionens Regelmæssighed og fuldstændige Fareløshed. (Tidsskr. f. Fysik og Kemi. 2. R. 2. Bd. 1881).
O. A.