Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
545
HUMMERENS ANATOMI.
546
Støtte og Stivhed, samt at de ydre Dele i Regelen
ere bløde og hovedsagelig bestaa af Muskler,
der ere dækkede af Hud. Hos Hummeren er
Forholdet ganske omvendt. Her ere nemlig de
ydre Dele hærdnede til en Slags Hudskelet, der
afgiver Støtte og Tilheftningspunkter for de inden
for liggende Muskler; medens det samtidigt tjener
til Beskyttelse for de bløde, indre Organer.
Det er dette haarde Krophylster, som har
givet Anledning til, at den Dyreklasse, til hvilken
Hummeren hører, har faaet Navnet »Crustacea«
Fig 2. Hummerens Skal, seet ovenfra; Leddene adskilte.
t, Rostrum; ca, Rygskjoldet; 1—6, Bagkroppens Segmenter;
ex, »Expodit« ; en, »Endopodit«.
(af det latinske Ord crusta, en Skorpe). Skallen
afsondres af et under den liggende blodt Væv,
der svarer til Hudlagene hos de høiere Dyr, og
dens Haardhed hidrører fra Tilstedeværelsen af
kulsur og fosforsur Kalk.
Betragte vi Hummerens Ydre, saa skjelne
vi mellem to forskjellige Afdelinger af dens Legeme,
nemlig Hovedet med Forkroppen, der begge
tilsammen ere omsluttede af et fælles, forneden
aabent Skjold (Fig. 2, ca), og Bagkroppen,
som dannes af sex temmelig1 ens formede Led
eller Segmenter (Fig. 2, 1—6). Paa Grund af
dette Bygningsforhold henføres Hummeren med
alle andre Krebsdyr til den store Afdeling i
Dyreriget, som kaldes »Leddyr«, hvis Legeme er
sammensat af et større eller mindre Antal Led
eller Segmenter, der ere byggede efter én og
samme Grundplan, men omdannede paa forskjellig’
Maade, alt efter de forskjellige Krav, som Ar-
beidets Deling stiller til hvert enkelt af dem.
For at udfinde den Grundplan, efter hvilken
Hummerens Led ere byggede, ville vi først vælge
et af Halens Segmenter, f.Ex. det tredie (Fig. 3,A).
Vi finde i dette Partier af saa godt som alle
de vigtigste af Legemets Organer. Den øverste
Del af den hvælvede Skal kalde vi Rygpartiet-
(tergum, t.), derefter følge Sid ep årtierne
(pleura, pi.), mellem disse og- Svømmelemmernes
Udspring Mellem par tierne (Epimera) og
nederst'Bugpartiet (sternum, s.). Paa Grændsen
Fig'. 3. Gjennemsnit af nogle af Hummerens Hale-Segmenter.
A, 3die Hale-Segment, seet bagfra; ex, Exopodit; en, Endopodit;
pt, Protopodit; pi, Pleura; s, Sternum; t, Tergum; h, Hale-Puls-
aaren; d, Tarm; n, Nervesystem. £, hornagtige Vedhæng paa
Hannens første Hale-Segment. O, Vedhæng paa andet Hale-
Segment, med et lille Bivedhæng paa Endopoditen.
mellem Epimererne og Sternum ere Svømme-
fødflerne tilleddede. Deres af to Led (Hofte-
leddet, coxa, og Basalleddet, basis) bestaaende
Roddel kalde vi »Skaftet« eller Protopodit (pt),
og de to pladeformige Vedhæng-, der i Randen
ere forsynede med fine Børster, benævnes
efter deres Beliggenhed Yderfoden (ex) og
Inderfoden (en) eller »Exopodit« og »Endo-
podit«. Dette er den simpleste Form, hvorunder
Segment-Vedhængene optræde hos Hummeren.
Inden for Skallen finde vi øverst to tæt ved hin-
anden liggende, flade Muskelbaand, der ere Dele
af Halens Strækkem usk ler. Under disse
træffe vi i Legemets Midtlinie et tykvægget
Blodkar, den 'øverste Hale-Pulsaare (h),
som fra Hjertet Indfører det af Gjællerne iltede
Blod. Under denne ligger Tarmen (d). Paa
Siderne af og under disse Organer findes Halens
mægtige Bøie mus kier. Længst nede mod
Skallens Bugparti bemærke vi en Del af Nerve-
strængen, som i hvert enkelt af Hale-Segmenterne
35