Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
545 HUMMERENS ANATOMI. 546 Støtte og Stivhed, samt at de ydre Dele i Regelen ere bløde og hovedsagelig bestaa af Muskler, der ere dækkede af Hud. Hos Hummeren er Forholdet ganske omvendt. Her ere nemlig de ydre Dele hærdnede til en Slags Hudskelet, der afgiver Støtte og Tilheftningspunkter for de inden for liggende Muskler; medens det samtidigt tjener til Beskyttelse for de bløde, indre Organer. Det er dette haarde Krophylster, som har givet Anledning til, at den Dyreklasse, til hvilken Hummeren hører, har faaet Navnet »Crustacea« Fig 2. Hummerens Skal, seet ovenfra; Leddene adskilte. t, Rostrum; ca, Rygskjoldet; 1—6, Bagkroppens Segmenter; ex, »Expodit« ; en, »Endopodit«. (af det latinske Ord crusta, en Skorpe). Skallen afsondres af et under den liggende blodt Væv, der svarer til Hudlagene hos de høiere Dyr, og dens Haardhed hidrører fra Tilstedeværelsen af kulsur og fosforsur Kalk. Betragte vi Hummerens Ydre, saa skjelne vi mellem to forskjellige Afdelinger af dens Legeme, nemlig Hovedet med Forkroppen, der begge tilsammen ere omsluttede af et fælles, forneden aabent Skjold (Fig. 2, ca), og Bagkroppen, som dannes af sex temmelig1 ens formede Led eller Segmenter (Fig. 2, 1—6). Paa Grund af dette Bygningsforhold henføres Hummeren med alle andre Krebsdyr til den store Afdeling i Dyreriget, som kaldes »Leddyr«, hvis Legeme er sammensat af et større eller mindre Antal Led eller Segmenter, der ere byggede efter én og samme Grundplan, men omdannede paa forskjellig’ Maade, alt efter de forskjellige Krav, som Ar- beidets Deling stiller til hvert enkelt af dem. For at udfinde den Grundplan, efter hvilken Hummerens Led ere byggede, ville vi først vælge et af Halens Segmenter, f.Ex. det tredie (Fig. 3,A). Vi finde i dette Partier af saa godt som alle de vigtigste af Legemets Organer. Den øverste Del af den hvælvede Skal kalde vi Rygpartiet- (tergum, t.), derefter følge Sid ep årtierne (pleura, pi.), mellem disse og- Svømmelemmernes Udspring Mellem par tierne (Epimera) og nederst'Bugpartiet (sternum, s.). Paa Grændsen Fig'. 3. Gjennemsnit af nogle af Hummerens Hale-Segmenter. A, 3die Hale-Segment, seet bagfra; ex, Exopodit; en, Endopodit; pt, Protopodit; pi, Pleura; s, Sternum; t, Tergum; h, Hale-Puls- aaren; d, Tarm; n, Nervesystem. £, hornagtige Vedhæng paa Hannens første Hale-Segment. O, Vedhæng paa andet Hale- Segment, med et lille Bivedhæng paa Endopoditen. mellem Epimererne og Sternum ere Svømme- fødflerne tilleddede. Deres af to Led (Hofte- leddet, coxa, og Basalleddet, basis) bestaaende Roddel kalde vi »Skaftet« eller Protopodit (pt), og de to pladeformige Vedhæng-, der i Randen ere forsynede med fine Børster, benævnes efter deres Beliggenhed Yderfoden (ex) og Inderfoden (en) eller »Exopodit« og »Endo- podit«. Dette er den simpleste Form, hvorunder Segment-Vedhængene optræde hos Hummeren. Inden for Skallen finde vi øverst to tæt ved hin- anden liggende, flade Muskelbaand, der ere Dele af Halens Strækkem usk ler. Under disse træffe vi i Legemets Midtlinie et tykvægget Blodkar, den 'øverste Hale-Pulsaare (h), som fra Hjertet Indfører det af Gjællerne iltede Blod. Under denne ligger Tarmen (d). Paa Siderne af og under disse Organer findes Halens mægtige Bøie mus kier. Længst nede mod Skallens Bugparti bemærke vi en Del af Nerve- strængen, som i hvert enkelt af Hale-Segmenterne 35