Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

597 KORALLER OG KORALDYR. 598 vedbliver at leve og voxe videre. Under den fremskridende Væxt dannes der nogen Tid efter paany et lignende Gulv og saa fremdeles, saa at en Koral (Korallit) af et Par Tommers Høide kan have en Snes eller endnu flere saadanne Skillevægge (Dissepimenta), som aidele den i en Række smaa Rum over hverandre. Koraldyret lever kun i det øverste af disse, medens alle de neden under liggende Rum ere tomme og ube- boede. Heraf kommer det, at paa en stor Ko- ralblok, som maaskee maaler flere Fod i Tykkelse, er det kun den øverste Skorpe, som til en Dybde af nogle faa Linier indeholder bløde Dele ø: levende Dyr. Hele den øvrige Masse er nu en livløs Blok, der udmærker sig ved sin Styrke og Lethed. Forinden de omtalte Skillevægge have naaet et større Antal, udvikles der ved Knopskydning paa Ydersiden af Korallen nye Koralliter, som i Et og Alt stemme med den oprindelige Korallit, og som snart opnaa samme Størrelse og Fast- hed som denne. Paa Ydersiden af disse Koraller findes Ribber (Costø), og den ydre Hud naaer fra den ene Korallit hen til de omgivende, idet den indvendigt afsætter et Lag af kulsur Kalk i Høide med den indre Tværvæg. Efterhaanden som Koralliterne voxe op i Forening, dannes der flere og tiere saadanne Lag (Itxolheca), saa at den revdannende Koral til Slutningen bestaai af en Mængde Rør, som indvendigt ere afdelte i Rum ved Tværvægge og holdes sammen af tilsvarende udvendige Tværplader. Korallen voxer med temmelig' stor Hurtighed, og' den levende Del af den befinder sig-, som oven for omtalt, kun ved Overfladen eller Toppen. Dersom et Stykke af Korallen afbrydes ved et Bølgeslag- eller bortgnaves af en Fisk, blive de beskadigede Steder snart igjen bedækkede med et Lag' Poly- per. I Virkeligheden søge disse Koraller netop op til selve Overfladen af Havet, uagtet de der ere udsatte for at adskilles og- dræbes. I roligt Vand trætter man saadanne afrundede Former, som sees i Forgrunden af Fig. 6, og- ogsaa deres Koralliter have ofte indre Tværvæg’ge, undertiden tillige Exotheker, om det end hyppigere er Til- fældet, at Væggene eller Siderne voxe sammen. Hos de revdannende Koraller træffer man sæd- vanligvis Exothek, eller ogsaa voxe Koralliterne sammen; men de ere overflødige for Koraller, som leve i stille Vand, eller som ere enlige. Man har dog- hos visse enligt levende Koraller fra de større Havdybder fundet indre Tværvægge, som synes at hjælpe disse Koraller til at voxe i Høiden. I systematisk Henseende spille de nys om- talte Bygningsforhold en betydelig Rolle, og' Ko- rallernes Inddeling i større Grupper grunder sig væsenligt paa Tilstedeværelsen eller Mangelen af de nævnte Forhold. Man maa huske, at Koraldyrenes Opgave ikke alene bestaar i at tilvejebringe det haarde KalkskeJet, men at de tillige maa sørge for Bloddelenes Væxt og i dette (Herned skaffe sig Næring, fordøie denne og derved frembringe Dannelses-Vædske for de forskjellige Væv i Le- gemet. aande, forplante sig o. s. v. Naar vi be- tragte en levende Koral i et Akvarium, som er rigeligt forsynet med friskt, tilstrækkeligt luft- holdigt Havvand, saa iagttage vi hvorledes Ten- taklerne bevæge sig langsomt, strække sig ud og atter trække sig sammen, saa at Dyret af og til endog drager baade Tentaklerne og Diskus ind i Kroppen. Rører man ved Tentaklerne, holde de sig et Øieblik stille, men trække sig strax efter hurtigt sammen. I Vandet findes der fuldt op af Næring i Form af ganske smaa levende Væsener, og Koraldyret bemægtiget sig disse, som ere usynlige for det blotte øie; men nu og da griber det ogsaa større Bytte, som man kan see med ubevæbnede Dine. Tentaklerne bøie sig- hen imod Offeret, som kommer i Nær- heden af dem, gribe det og fere det ind i den aabne Mund, hvorefter det forsvinder ned i Maven. Saa længe Vandet er friskt, ere Tentak- lerne fuldt udspændte, og det antages, at Luft- fornyelsen (Aandedrættet) hovedsagelig finder Sted gjennem dem. Legemets ydre Hud fortsætter sig over Tentaklerne, som ere hule, og' over Diskus. Un- dersøger man denne Hud ved Hjælp af Mikro- skopet, finder man, at den er sammensat af tre eller fire Slags Celler. Først bemærker man kugleformige tyndvæggede Celler, som indeholde en ægg'ehvideagtig Vædske, der er klæbrig og hænger ved Fingrene, naar man rører ved Dyret; den yder Tjeneste ved Fangsten at visse Slags Bytte. Fremdeles seer man smaa Celler, som ere for- synede med en Mængde fine Fimrehaar eller Cilier, som kunne trække sig sammen; disse Ci- lier ere i uafbrudt Bevægelse, idet de stadigt, og altid i én og samme Retning-, bøie sig og derpaa atter rette sig ud, ganske som naar man foretager denne Bevægelse med en Finger; (le fremkalde derved en Strømning- i Vandet, saa at Huden bestandigt faar Tilførsel af friskt Vand. For det Tredie findes der Tusinder af lang- strakte, pølseformige, tæt sainmenpakkede Celler, hvis ud ad vendende Ender have fine, tornagtige Spidser. Alle disse Celler indeholde en Vædske, som holder dem udspændte, og desuden en meget fin, haarlignende Traad, der er rullet op i en tæt Spiral. Traaden er en Fortsættelse al Celle- 38*