Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
597
KORALLER OG KORALDYR.
598
vedbliver at leve og voxe videre. Under den
fremskridende Væxt dannes der nogen Tid efter
paany et lignende Gulv og saa fremdeles, saa at
en Koral (Korallit) af et Par Tommers Høide
kan have en Snes eller endnu flere saadanne
Skillevægge (Dissepimenta), som aidele den i en
Række smaa Rum over hverandre. Koraldyret
lever kun i det øverste af disse, medens alle de
neden under liggende Rum ere tomme og ube-
boede. Heraf kommer det, at paa en stor Ko-
ralblok, som maaskee maaler flere Fod i Tykkelse,
er det kun den øverste Skorpe, som til en
Dybde af nogle faa Linier indeholder bløde Dele
ø: levende Dyr. Hele den øvrige Masse er nu
en livløs Blok, der udmærker sig ved sin Styrke
og Lethed.
Forinden de omtalte Skillevægge have naaet
et større Antal, udvikles der ved Knopskydning
paa Ydersiden af Korallen nye Koralliter, som i
Et og Alt stemme med den oprindelige Korallit,
og som snart opnaa samme Størrelse og Fast-
hed som denne. Paa Ydersiden af disse Koraller
findes Ribber (Costø), og den ydre Hud naaer
fra den ene Korallit hen til de omgivende, idet
den indvendigt afsætter et Lag af kulsur Kalk
i Høide med den indre Tværvæg. Efterhaanden
som Koralliterne voxe op i Forening, dannes
der flere og tiere saadanne Lag (Itxolheca), saa
at den revdannende Koral til Slutningen bestaai
af en Mængde Rør, som indvendigt ere afdelte
i Rum ved Tværvægge og holdes sammen af
tilsvarende udvendige Tværplader. Korallen voxer
med temmelig' stor Hurtighed, og' den levende
Del af den befinder sig-, som oven for omtalt,
kun ved Overfladen eller Toppen. Dersom et
Stykke af Korallen afbrydes ved et Bølgeslag-
eller bortgnaves af en Fisk, blive de beskadigede
Steder snart igjen bedækkede med et Lag' Poly-
per. I Virkeligheden søge disse Koraller netop
op til selve Overfladen af Havet, uagtet de der
ere udsatte for at adskilles og- dræbes. I roligt
Vand trætter man saadanne afrundede Former,
som sees i Forgrunden af Fig. 6, og- ogsaa deres
Koralliter have ofte indre Tværvæg’ge, undertiden
tillige Exotheker, om det end hyppigere er Til-
fældet, at Væggene eller Siderne voxe sammen.
Hos de revdannende Koraller træffer man sæd-
vanligvis Exothek, eller ogsaa voxe Koralliterne
sammen; men de ere overflødige for Koraller,
som leve i stille Vand, eller som ere enlige.
Man har dog- hos visse enligt levende Koraller
fra de større Havdybder fundet indre Tværvægge,
som synes at hjælpe disse Koraller til at voxe
i Høiden.
I systematisk Henseende spille de nys om-
talte Bygningsforhold en betydelig Rolle, og' Ko-
rallernes Inddeling i større Grupper grunder sig
væsenligt paa Tilstedeværelsen eller Mangelen af
de nævnte Forhold.
Man maa huske, at Koraldyrenes Opgave
ikke alene bestaar i at tilvejebringe det haarde
KalkskeJet, men at de tillige maa sørge for
Bloddelenes Væxt og i dette (Herned skaffe sig
Næring, fordøie denne og derved frembringe
Dannelses-Vædske for de forskjellige Væv i Le-
gemet. aande, forplante sig o. s. v. Naar vi be-
tragte en levende Koral i et Akvarium, som er
rigeligt forsynet med friskt, tilstrækkeligt luft-
holdigt Havvand, saa iagttage vi hvorledes Ten-
taklerne bevæge sig langsomt, strække sig ud
og atter trække sig sammen, saa at Dyret af og
til endog drager baade Tentaklerne og Diskus
ind i Kroppen. Rører man ved Tentaklerne,
holde de sig et Øieblik stille, men trække sig
strax efter hurtigt sammen. I Vandet findes
der fuldt op af Næring i Form af ganske smaa
levende Væsener, og Koraldyret bemægtiget sig
disse, som ere usynlige for det blotte øie; men
nu og da griber det ogsaa større Bytte, som
man kan see med ubevæbnede Dine. Tentaklerne
bøie sig- hen imod Offeret, som kommer i Nær-
heden af dem, gribe det og fere det ind i den
aabne Mund, hvorefter det forsvinder ned i
Maven. Saa længe Vandet er friskt, ere Tentak-
lerne fuldt udspændte, og det antages, at Luft-
fornyelsen (Aandedrættet) hovedsagelig finder Sted
gjennem dem.
Legemets ydre Hud fortsætter sig over
Tentaklerne, som ere hule, og' over Diskus. Un-
dersøger man denne Hud ved Hjælp af Mikro-
skopet, finder man, at den er sammensat af tre
eller fire Slags Celler. Først bemærker man
kugleformige tyndvæggede Celler, som indeholde
en ægg'ehvideagtig Vædske, der er klæbrig og
hænger ved Fingrene, naar man rører ved Dyret;
den yder Tjeneste ved Fangsten at visse Slags Bytte.
Fremdeles seer man smaa Celler, som ere for-
synede med en Mængde fine Fimrehaar eller
Cilier, som kunne trække sig sammen; disse Ci-
lier ere i uafbrudt Bevægelse, idet de stadigt,
og altid i én og samme Retning-, bøie sig og
derpaa atter rette sig ud, ganske som naar man
foretager denne Bevægelse med en Finger; (le
fremkalde derved en Strømning- i Vandet, saa at
Huden bestandigt faar Tilførsel af friskt Vand.
For det Tredie findes der Tusinder af lang-
strakte, pølseformige, tæt sainmenpakkede Celler,
hvis ud ad vendende Ender have fine, tornagtige
Spidser. Alle disse Celler indeholde en Vædske,
som holder dem udspændte, og desuden en meget
fin, haarlignende Traad, der er rullet op i en
tæt Spiral. Traaden er en Fortsættelse al Celle-
38*