Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

601 KORALLER OG KORALDYR. 602 takler, Interseptalrum og ægdannende Mesen- terer udvikles. De sex ere de saa kaldte »primære« Septa. Naar Dyret er blevet noget ældre, fremkommer der sex nye Septa; disse have deres Udspring- fra Koralbægerets indre Væg, midt imellem to primære Septa, de voxe indad mod Centrum og dele hvert af Intersep- talruminene i to nye, og- samtidigt dermed føl- ger Udviklingen af nye Tentakler og tvende æg- dannende Organer for hvert nyt Septum. Der er saaledes nu opstaaet sex nye Septa, de saakaldte »sekundære«, og- det samlede Antal er altsaa tolv. Efter nogen Tids Forløb fremkommer der en tredie Gruppe af Septa, ét mellem hvert af de tolv ældre, og paa samme Tid forøges Antallet af Tentakler og Forplant- ningsorganer i samme Forhold som tidligere nævnt. Disse sidste »tertiære« Septa have nu bragt Totalantallet op til 24; næsle Gang for- øges det altsaa til 48, derefter til 96, og' under- tiden standser Udviklingen af Septa end ikke ved dette Antal. Jo ældre Septa ere, desto længere og større ere de ogsaa, og- det Samme gjælder om Tentak- lerne. Det er denne gjentagne Fordobling af Sextallet, som frembringer den smukke Sym- metri, der hersker i de mangfoldige Stjerner paa en større Koral. I de ældre geologiske Perioder forekom der eu Mængde Undtagelser fra denne Regel, men om der end ogsaa blandt de nule- vende Koraldyr lindes visse Tilfælde, i hvilke den omtalte Regel ikke gjælder, saa ere disse dog kun at betragte som Undtagelser. Hos adskillige Koraller er Kalkskelettet overordenlig't haardt og tæt, og- paa deres Septa og Vægge findes ingen synlige Porer. Til disse Koraller høre bl. a. saadanne halvkugleformige Koraller som den, der er afbildet paa Fig. 6 som Nr. 8. I Modsætning til disse tætte Koraller be- nævnes saadanne Former som Nr. 6 i Fig. 6 (nederst tilhøire), der har to afrundede korte Grene, bedækkede med talrige Stjerner, og den store, hvide, grenede Koral i Baggrunden (Nr. 4), »Per fo rat-Ko ral ler«, fordi de have et af en Mængde Porer gjennemboret Kalkskelet, hvor- ved Korallen bliver meget let. Perforat-Koral- lerne voxe meget hurtigt og egne sig fortrinligt til at modstaa Bølgeslaget og Brændingen. Visse Koraller, som leve paa middeldybe Steder i Havet, ere fastvoxede ved Stene e. L. og- smukt prydede med Knopper, Furer og Lister fra Foden til Toppen. De dækkes fuldstændigt af Koraldyrenes bløde Væv, som ligeledes træn- ger ind i Korallens faste bele. Bølgeslaget naaer i Regelen ikke ned til disse Dybder, men der forekommer Dyr, som forulempe Korallen, og som til Gjengjæld forulempes af denne. En Orm, som opnaaer en anseelig Størrelse, og som omgiver sig med en Slags Rør af en tæt, traa- det Bygning, sætter sig, medens den endnu er ganske spæd, fast i den unge Koral, medens denne endnu kun er et Par Linier høi. Ormen faar ganske vist ikke Foden leveret af sin ufri- villige Vært, men den modtager dog Husly og Beskyttelse af den. Naar Korallen bliver større, indtræffer tilsidst det .Tidspunkt, da Ormen ikke kan følge med i Væxt, og den indestængtes da fuldstændigt, af Korallens haarde Skelet; naar man slaar en saadan Koral i Stykker, finder man den fangne Orm med sit fibrøse Hylster indesluttet i den faste Kalkmasse, og inden man havde studeret Sammenhængen nøiere, antog- man, at disse Orme havde ude fra boret sig* ind i Korallen. Koraller, som danne Rev eller findes paa grundt Vand, ere udsatte for Angreb af talrige Fjender. Til en vis Grad ere de dog beskyttede ved en tyk Beklædning af kulsur Kalk, det saa kaldte »Epithek«, som omgiver det nederste Parti af Korallen, der er udsat for at tildækkes af Dynd. Hos nogle Koraller, kan dette Lag let skalles af, hos andre ligner det en Slags Fernis. Det nederste Parti er hos visse Koraller saa fladt og stort som en almindelig Tallerken; denne Fod, paa hvilken de hvile paa Havbunden, er omgiven af et Epithek i koncentriske Ringe. Paa andre temmelige store Koraller (saaledes paa den i Fig. 8 afbildede Guniopora columna) dækker Epitheket, som har en Del Lighed med tørret Bunddynd, Stammen og Grenene helt op til Ko- raldyrenes Bægere og er hist og her beklædt med Sneglehuse og' Muslingskaller. Epitheket kan dog- ikke yde nogen fuldstændig Beskyttelse for Korallen mod alle dens Fjender. Der gives saaledes borende Muslinger, som kun bryde sig lidt om Korallens Beklædning og- som bore Tun- neler helt ind i den faste Koralmasse, hvor de da tage Opholdssted. Derimod afgiver Epitheket cn udmærket Beskyttelse mod en Snylter af Planteriget, Achlya penetrans. Denne mikrosko- pisk lille Svamp sætter sig fast paa Korallens Over- flade, og ved at afsondre Kulsyre opløser den efterhaanden Dele af den kulsure Kalk, hvoraf Korallen bestaar. Ved denne Opløsningsproces fremkommer der i den haarde Koralmasse en Fordybning, som lidt efter lidt tiltager i Dybde samtidigt med, at Svampen voxer og- udfylder Fordybningen. I Tidernes Løb opstaar der paa denne Maade saadanne smaa Kanaler i Tusinde- vis, og Korallen bliver derved skjor og- mindre godt i Stand til at inodstaa Bølgeslaget. Denne