Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

611 SYNS-SKUFFELSER. 612 nærliggende Gjenstande udøve paa hverandre, eller i de tilfældige Forhold, hvorunder vi be- tragte Gjenstanden. Naar vi søge at laa et Skjon over en eller anden Afstand eller Størrelse, ledes vi ganske vist af de paa Nethinden dannede Billeders Udstrækning i Forhold til Gjenstandens Størrelse, eller af den saa kaldte Synsvinkel (hvorved man forstaar den Vinkel, der dannes af Linier, som tænkes dragne fra Gjenstandens Yderpunkter til Øiet), saa at vi betragte en Gjenstand som desto mindre eller fjernere, jo mindre dens Billede i øiet er. Men Vane og Sammenligning spille dog her en stor Rolle, og deres Indflydelse er, som vi strax skulle vise, af en ikke ringe Betydning- for Synsfornemniel- sen. Dersom vi kun rettede os efter Synsvin- kelens Størrelse, vilde Yderverdenen tage sig be- synderlig- ud; vi vilde nemlig i saa Tilfælde kun see de nærmest liggende Gjenstande i deres rette Størrelse, medens alt det -Øvrige — selv det, der befandt sig i tem- nielig kort Afstand fra øiet — Hg vilde blive smaat og utydeligt. Den daglige Erfaring lærer os imidler- tid, at det ikke forholder sig saa- / B \ ledes i Virkeligheden. Et Menneske, / ■ \ som er Hundrede Alen borte fra I II os, forekommer os lige saa stor, \ U ) som om han stod i vor umiddelbare lllr Nærhed. At vi i saadanne Tilfælde , [ have at gjøre med en Synsskuf- felse, mærke vi strax, naar vi holde ■j en Finger mellem Øiet og Gjen- standen, idet denne sidste, naar den „ . , er i større Afstand fra os, helt og foran Solskiven, holdent skjules af Fingeren, medens dette ikke lader sig gjøre, naar Gjenstanden er meget nær; at Forskjellen beror paa Synsvinklernes forskjellige Størrelse, vil En- hver let indsee. Naar vi desuagtet opfatte Gjen- standene i deres virkelige Størrelse, uden syn- derligt Hensyn til Afstandene, da har dette sin Grund i den daglige Øvelse og Erfaring, som have lært os at forene en vis Synsfornemmelse med Forestillingen om en vis Udstrækning eller Størrelse, saa at vi, idet vi see en Gjenstand, samtidigt tillægge denne den Størrelse, i hvilken vi ere vante til at see den. Saa snart man der- imod befinder sig under usædvanlige Forhold eller Omgivelser, ville saadanne Synsskuffelser for en stor Del tabe sig. Fra et høit Bjerg eller et Taarn forekomme Gjenstandene nede ved Jordens Overflade os at være betydeligt mindre end de i samme Afstand ville synes os under almindelige Forhold. Naar Afstanden er meget betydelig, hævder Synsvinkelen dog atter sin Ret, og vi see da Gjenstanden i den til Afstanden svarende Størrelse. Der gives imidlertid ogsaa andre Aarsager, som virke forstyrrende paa vor Opfattelse af Størrelse og Udstrækning. Dette gjælder saa- ledes om den saa kaldte »Irradiation« , hvorved man forstaar Lysstyrkens Indvirkning paa Syns- fornemmelsen, og som viser sig deri, at af to aldeles lige store Gjenstande, som befinde sig- i samme Afstand fra diet, synes den at være den største, som kaster den største Lysmængde ind i -Øiet. Enhver kan let overtyde sig om, at det forholder sig- saaledes. Man behøver kun at lægge en hvid, cirkelrund Skive paa en sort Grund og ved Siden af en sort Skive, ganske af samme Størrelse som den hvide, paa hvid Grund; det vil da synes, at den hvide Skive er større end den sorte, uagtet de Billeder, som de danne paa Nethinden, i Virkeligheden ere aldeles lige store. Paa samme Maade synes en hvid Linie, der er draget paa sort Grund, at være Fig. 0. I>e parallele Linier A 11 og CD synes at være buede. tykkere end en sort af samme Tykkelse, dragen paa hvid Bund. Heller ikke er det nogen Toilet- Hemmelighed, at en Dames Figur faar et smæk- krere Udseende, naar hun er klædt i Sort, end naar hun har en lys Kjole paa. Naar Maanen strax efter Ny viser sig som en smal Segl, seer man samtidigt den øvrige De] af Maane- skiven i en mat Belysning (det saa kaldte aske- graa Lys), der fremkaldes ved Solstraalernes Tilbagekastning fra Jordoverfladen. Den umid- delbart af Solen belyste Del af Maanen synes da at tilhore en betydeligt større Skive end den mørkere Del. Naar man betragter en smal Gjenstand, bag hvilken der findes et lysere Le- geme, f. Ex. Solen, saa synes det at være ind- bugtet paa den Del, der dækker selve Lyskilden (Fig. 5), og er den meget smal, tager den sig ud, som om det samme Parti af den var helt bortskaaret. Vi kunde anføre en stor Mængde Exempler fra det daglige Liv paa saadanne