Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
649
FORKLÆDNING I DYRERIGET.
650
alt for stor Vanskelighed vil kunne förstaas,
særligt af dem, der kjende lidt til vore inden-
landske Insekter.
Ved »Forklædning« forstaa vi her det For-
hold hos adskillige Dyr, som tjene til Føde for
andre og som altsaa ere udsatte for talrige Fjen-
ders Angreb, at de erholde Beskyttelse derved,
at de ligne andre prægtige Arter, som paa Grund
af deres modbydelige Lug’t og Smag ikke ere
Gjenstand for andre Dyrs Forfølgelse. I de fleste
Tilfælde er Ligheden ikke gjennemgaaende, men
kun en ganske overfladisk, ydre Overensstemmelse;
dog kjendes der adskillige Exempler paa, at den
udstrækker sig til en næsten fuldstændig Efter-
ligning1 af Farve og Farvetegning, af Flugt, Sæd-
vaner o. s. v. Det er fornemmelig blandt Som-
merfuglene vi træffe Exempler paa en saadan
Forklædning, men ogsaa Billerne og de andre
Insektordener kunne fremvise høist mærkelige
Exempler, og vi kunne ligeledes paavise et saa-
dant Forhold indenfor Krybdyrenes og Fuglenes
Klasser. Vi ville nu først dvæle ved Sommer-
fuglene og omtale de Grupper af denne Orden,
der ere Gjenstand for andres Efterligning.
I alle tropiske Skovo vrimler der af Som-
merfugle, som optræde i en Mangfoldighed af
Former, og som frembyde den rigeste Afvexling
i Henseende til Farve, Farvetegning og Flugt.
Nog'le Arter flyve med overordenlig Hurtighed,
andre have en ujævn, zigzagformig Flugt, og af
disse straale mange i de mest glimrende Farver.
Mange Arter af Familien Sati/ridee og- Erj/cinidæ
svæve langsomt omkring1 nær ved Jorden, og
disse have i Regelen mattere Farver, medens for-
skjellig’e Arter af de mere prægtigt farvede
Slægter have Vingernes Undersider forsynede med
en rig-, noget mørkladen Marmorering, som be-
virker, at de ere meget vanskelige at skjelne fra
de Blade og Grene, paa hvilke de sætte sig til
Hvile. Der gives imidlertid tre Familier, nemlig
Danaidæ, Heliconidæ og Acræidæ, som omfatte
en talrig- Mængde Arter, der alle udmærke sig
ved deres Skjønhed og i Dine faldende Farve-
tegning, og som for største Delen optræde i et
stort Antal af Individer, men som flyve lang-
somt og tungt, men ikke desto mindre saa. godt
som aldrig- søge at skjule sig, idet de tvært
imod i Regelen flyve høit til Veirs, hvor de meget
let opdages. Undersiden af deres Vinger har
omtrent de samme Farver som Oversiden, eller
viser i alt Fald ikke Noget, der kunde tydes som
Forklædning. Disse tre Familier staa hverandre
meget nær og vilde maaskee rettest kunne be-
tragtes som Underfamilier af Gruppen Ni/mpha-
lidæ, med hvilken de frembyde væsenlige Lig-
heder. De stemme saaledes overens med denne
sidst nævnte Familie deri, at det første Benpar
hos begge Kjøn, især dog hos Hannerne, er rudi-
mentært, og1 at deres Pupper hænge frit op ved
den bageste Ende.
Alle de til disse tre Familier hørende Som-
merfugle ere i Besiddelse af Evnen til at ud-
vikle en stærk Lugt, der synes at gjennemtrænge
hele deres Legeme. Naar man klemmer et fan-
get Individ mellem Fingrene, afsondrer det en
g-ulagtig Vædske, som fremkalder Pletter paa
Huden. Man har iagttaget denne Egenskab hos
Heliconider fra Sydamerika, hos Acræider fra
Afrika og hos Danaider fra Asien og Australien.
Den skarpe, gulagtige Afsondring, der synes at
være af én og- samme Beskaffenhed hos dem
alle, er, efter Alt at dømme, yderst modbydelig
for Fus’-le og andre insektædende Dyr, saa at de
Sommerfugle, der ere i Besiddelse af dette For-
svarsmiddel, ikke ere nær saa udsatte for at
angribes som de andre, der mangle det. Den
Paastand, som endnu hyldes af Nogle, at Som-
merfugle ikke jages af Fugle, kan ikke holde sig,
da den bestemt modsiges af Erfaringen. Den
engelske Naturforsker Belt, som reiste i Brasi-
lien, beretter hvorledes han i Løbet af en halv
Times Tid iagttog et Par Bucco-Fugle, som fan-
gede Sommerfugle og bragte disse hen til Reden,
men uagtet der sværmede talrige Heliconider
omkring i langsom Flugt, brød Fuglene sig al-
deles ikke om disse og gjorde ikke en eneste
Gang Forsøg' paa at fange saadanne. Hverken
Bates eller jeg selv har nogensinde bemærket,
at Fugle, Firben eller Rovinsekter anfalde disse
Sommerfugle, uagtet det vilde være dem en let
Sag at bemægtige sig dem, naar de under Hvilen
hænge sig paa Bladspidserne eller paa andre for
de nævnte Dyr let tilgængelige Steder. Paa de
smalle Stier i Tropeskovene finder man ofte
Vinger af opædte Sommerfugle, men man vil
aldrig: finde Rester af Heliconider. T Natal seer
man hyppigt Guldsmede, som fange Sommerfugle
af Pieridernes Familie, men derimod aldrig- de
langsomt flyvende Acræider, og- mellem de Som-
merfuglevinger, som i Mængde træffes paa Skov-
bunden, hvor disse Insekter samle sig for at
fortære Plantesafter, og hvor de i stort Antal
falde som Olfre for Mantis og andre Rovinsekter,
vil man hverken opdage Levninger af Acræider
eller Danaider. Vi kunne saaledes betragte det
som en Kjendsgjerning, at de tre nævnte Som-
merfugle-Familier paa Grund af deres eiendom-
melig’e Ydre i Forening med deres modbydelige
Afsondringer ere saa godt som sikkrede mod
Anfald af andre Dyr. Deres Bygning, Farveteg-
ning- og Flugt synes ogsaa at være saa vel
bekjendte for alle insektædende Dyr i hine Egne,