Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

649 FORKLÆDNING I DYRERIGET. 650 alt for stor Vanskelighed vil kunne förstaas, særligt af dem, der kjende lidt til vore inden- landske Insekter. Ved »Forklædning« forstaa vi her det For- hold hos adskillige Dyr, som tjene til Føde for andre og som altsaa ere udsatte for talrige Fjen- ders Angreb, at de erholde Beskyttelse derved, at de ligne andre prægtige Arter, som paa Grund af deres modbydelige Lug’t og Smag ikke ere Gjenstand for andre Dyrs Forfølgelse. I de fleste Tilfælde er Ligheden ikke gjennemgaaende, men kun en ganske overfladisk, ydre Overensstemmelse; dog kjendes der adskillige Exempler paa, at den udstrækker sig til en næsten fuldstændig Efter- ligning1 af Farve og Farvetegning, af Flugt, Sæd- vaner o. s. v. Det er fornemmelig blandt Som- merfuglene vi træffe Exempler paa en saadan Forklædning, men ogsaa Billerne og de andre Insektordener kunne fremvise høist mærkelige Exempler, og vi kunne ligeledes paavise et saa- dant Forhold indenfor Krybdyrenes og Fuglenes Klasser. Vi ville nu først dvæle ved Sommer- fuglene og omtale de Grupper af denne Orden, der ere Gjenstand for andres Efterligning. I alle tropiske Skovo vrimler der af Som- merfugle, som optræde i en Mangfoldighed af Former, og som frembyde den rigeste Afvexling i Henseende til Farve, Farvetegning og Flugt. Nog'le Arter flyve med overordenlig Hurtighed, andre have en ujævn, zigzagformig Flugt, og af disse straale mange i de mest glimrende Farver. Mange Arter af Familien Sati/ridee og- Erj/cinidæ svæve langsomt omkring1 nær ved Jorden, og disse have i Regelen mattere Farver, medens for- skjellig’e Arter af de mere prægtigt farvede Slægter have Vingernes Undersider forsynede med en rig-, noget mørkladen Marmorering, som be- virker, at de ere meget vanskelige at skjelne fra de Blade og Grene, paa hvilke de sætte sig til Hvile. Der gives imidlertid tre Familier, nemlig Danaidæ, Heliconidæ og Acræidæ, som omfatte en talrig- Mængde Arter, der alle udmærke sig ved deres Skjønhed og i Dine faldende Farve- tegning, og som for største Delen optræde i et stort Antal af Individer, men som flyve lang- somt og tungt, men ikke desto mindre saa. godt som aldrig- søge at skjule sig, idet de tvært imod i Regelen flyve høit til Veirs, hvor de meget let opdages. Undersiden af deres Vinger har omtrent de samme Farver som Oversiden, eller viser i alt Fald ikke Noget, der kunde tydes som Forklædning. Disse tre Familier staa hverandre meget nær og vilde maaskee rettest kunne be- tragtes som Underfamilier af Gruppen Ni/mpha- lidæ, med hvilken de frembyde væsenlige Lig- heder. De stemme saaledes overens med denne sidst nævnte Familie deri, at det første Benpar hos begge Kjøn, især dog hos Hannerne, er rudi- mentært, og1 at deres Pupper hænge frit op ved den bageste Ende. Alle de til disse tre Familier hørende Som- merfugle ere i Besiddelse af Evnen til at ud- vikle en stærk Lugt, der synes at gjennemtrænge hele deres Legeme. Naar man klemmer et fan- get Individ mellem Fingrene, afsondrer det en g-ulagtig Vædske, som fremkalder Pletter paa Huden. Man har iagttaget denne Egenskab hos Heliconider fra Sydamerika, hos Acræider fra Afrika og hos Danaider fra Asien og Australien. Den skarpe, gulagtige Afsondring, der synes at være af én og- samme Beskaffenhed hos dem alle, er, efter Alt at dømme, yderst modbydelig for Fus’-le og andre insektædende Dyr, saa at de Sommerfugle, der ere i Besiddelse af dette For- svarsmiddel, ikke ere nær saa udsatte for at angribes som de andre, der mangle det. Den Paastand, som endnu hyldes af Nogle, at Som- merfugle ikke jages af Fugle, kan ikke holde sig, da den bestemt modsiges af Erfaringen. Den engelske Naturforsker Belt, som reiste i Brasi- lien, beretter hvorledes han i Løbet af en halv Times Tid iagttog et Par Bucco-Fugle, som fan- gede Sommerfugle og bragte disse hen til Reden, men uagtet der sværmede talrige Heliconider omkring i langsom Flugt, brød Fuglene sig al- deles ikke om disse og gjorde ikke en eneste Gang Forsøg' paa at fange saadanne. Hverken Bates eller jeg selv har nogensinde bemærket, at Fugle, Firben eller Rovinsekter anfalde disse Sommerfugle, uagtet det vilde være dem en let Sag at bemægtige sig dem, naar de under Hvilen hænge sig paa Bladspidserne eller paa andre for de nævnte Dyr let tilgængelige Steder. Paa de smalle Stier i Tropeskovene finder man ofte Vinger af opædte Sommerfugle, men man vil aldrig: finde Rester af Heliconider. T Natal seer man hyppigt Guldsmede, som fange Sommerfugle af Pieridernes Familie, men derimod aldrig- de langsomt flyvende Acræider, og- mellem de Som- merfuglevinger, som i Mængde træffes paa Skov- bunden, hvor disse Insekter samle sig for at fortære Plantesafter, og hvor de i stort Antal falde som Olfre for Mantis og andre Rovinsekter, vil man hverken opdage Levninger af Acræider eller Danaider. Vi kunne saaledes betragte det som en Kjendsgjerning, at de tre nævnte Som- merfugle-Familier paa Grund af deres eiendom- melig’e Ydre i Forening med deres modbydelige Afsondringer ere saa godt som sikkrede mod Anfald af andre Dyr. Deres Bygning, Farveteg- ning- og Flugt synes ogsaa at være saa vel bekjendte for alle insektædende Dyr i hine Egne,