Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

G55 FORKLÆDNING I DYRERIGET. 656 Art af Slægten Papilio (P. pausanias) har en, selv i alle Enkeltheder paafaldende Liglied i Tegning med Heliconius clytia, idet de begge ere mørkt staalblaa med gule Baand, medens en an- den endnu more charakteristisk Art, Papilio za- grceus, er rigt marmoreret med Striber og Pletter af Gult, Brunt og Sort, hvorved dens Ydre paa en aldeles skuffende Maade stemmer overens med den til Heliconidernes Familie horende Lycorea atergalis. To Slægter af Familien Erycinidce (Ithomeis og Stalachtis) samt Arterne af C as t nia, Dioptis og- Pericopis ligne ligeledes i en høist paafaldende Grad de forskjellige Heliconidc-Arter, som forekomme i de samme Egne. I alle eller i alt Fald i de fleste Tilfælde Antal Individer — én eller undertiden kun en Tiendedel Procent af det, Antal, i hvilket den efterlignede Art optræder — saa de leve tem- melig trygge mellem den store Mængde af de uspiselige Sommerfugle, som omgive dem og ligne dem saa skuffende. Man vil nu spørge, hvorfor hine, der have den samme Beskyttelse i deres Farvetegning som de andre, ikke formere sig i et saadant Antal, at de blive lige saa tal- rige som de uspiselige. Svaret herpaa er ikke vanskeligt at give. Grunden dertil er nemlig efter al Sandsynlighed den, at deres Larver og Pupper ikke ere i Besiddelse af en saadan be- skyttende Lighed som de fuldt udviklede Som- merfugle, og at de derfor ere langt mere udsatte Fig. 4. A, I’uppe af Gonepteryx rhamni; B, Puppe af Danais Plexippns; C, Ben af en Gonepteryx; D, Hen af Danais Plexippus (Hun); E, Larve af Acræa Violte; F, Larve af Pontia brassieæ. af denne Natur har man dog iagttaget, at de Arter, som ere iførte en saadan Forklædning, ikke ere fuldt saa straalende som selve de tilsvarende Heliconider, men med lidt Eftertanke ville vi snart forstaa, at dette Forhold staar i nødven- digt Sammenhæng med en heldig Efterligning. Dersom de spiselige Pierider og andre saadanne Sommerfugle vare lige saa almindelige som de uspiselige Heliconider, saa vilde nok de insekt- ædende Dyr lidt efter lidt opdage, hvordan det hang sammen, og de vilde da efterstræbe begge Slags, idet de derved fik Udsigt til lige saa ofte at erholde et spiseligt Bytte som et uspiseligt. Erfaringen viser nu ogsaa, at de forklædte Arter i Regelen kun forekomme i et forholdsvis ringe for at fortæres af andre Dyr. Det er vel heller ikke urimeligt at antage, at den stærke Forføl- gelse, for hvilken disse Arter ere Gjenstand paa deres tidligere Udviklingstrin, netop har med- ført Nødvendigheden af, at de i deres fuldt ud- viklede Tilstand iklæde sig andre Arters Dragter som det eneste Middel til at undgaa en fuld- stændig Udryddelse. Det er nemligt klart, at de Arter, som have lange, men smalle Vinger med langsom Flugt, og som paa Grund af de øde- læggelser, for hvilke de i Larve- og Puppetilstan- den ere udsatte, aldrig kunne opnaa at blive meget talrige, ogsaa ville være mest udsatte for at tilintetgjores. Saadanne langvingede, langsomt flyvende Sommerfugle have imidlertid kunnet