Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
665 FORKLÆDNING I DYRERIGET. 666 og hver af dem har sin eiendommelige Kurve- tegning. Danais har lange Vinger af forskjellig Farve, men som oftest ere de halvt gjennemsig- tige, med en gron eller blaahvid Farvetone, hvori der lindes sorte Striber, samt ligesom over- trukne med Gult olier Brunt, Euplæa har mere afrundede Vinger og- er i Regelen mørkt farvet, Fig. 11. A, Han, B, Hun af Diadema misippus; C, Danais chrysippus. med hvide Baand eller Pletter, men straaler for mange af Arternes Vedkommende med smuk Metalglands. Æ7e<7-Slægten omfatter store Arter med papirtynde, hvidglindsende Vinger, som ere tegnede med runde, sorte Pletter eller med Baand af samme Farve. Alle disse Former efterlignes paa det Nøiagtigste af forskjellige Arter af Slægterne Papilio og Diadema, men vi maa lier indskrænke os til at anføre nogle af de mærke- ligste Tilfælde. En af de paa Malakka og Borneo alminde- ligst forekommende Danaider er Euplæa midamus (Fig. 10). Hos Hannen af denne Sommerfugl ere Forvingerne prydede med metalglindsende Farver og lysere, blaahvide Pletter, medens Bagvingerne ere ganske sort- brune. Hunnens Farvetegning er helt forskjel’ig- fra Hannens, idet Bagvingerne ere tegnede med hvide Længdestriber, som straale ud fra selve Kroppen, og langs Vingernes bageste Rand findes der en Række hvide Pletter. Dette Forhold efter- lignes fuldstændigt uf begge Kjøn hos Papilio paradoaa (Fig. 9), som forekommer i de sanime Egne, men kun optræ- der forholdsvis sparsomt; de to Arter ligne hinanden saa meget, at jeg aldrig med Sikkerhed har kunnet skjelne dem fra hinanden i Flugten. Den næsten lige saa almin- delige Euplæa rhadamantlms har en meget charakteristisk Farvetegning- med skarpt be- g-rændsede, hvide og blaa Pletter paa mørk Grund, og er saa- ledes meget forskjellig fra en- hver som helst anden Sommer- fugl, med Undtagelse af Pa- pilio caunus, som efterligner den med en beundringsværdig Nøjagtighed, saa vel hvad Farve som hvad Flugt angaar. Paa Philippinerne forekommer den store, sort- og hvidbrogede Idea leuconoé. som paa den mest skuffende Maade efter- lignes af den paa de samme øer levende, skjønne Papilio idæodes. Vi have saaledes for os to Exempler paa Sommerfugle, hvis Hunner have erholdt et beskyttende Liberi, som giver dem et fra Han- nernes aldeles forskjelligt Udseende. Hannen af den yderst almindelige Diadema misippus (Fig. 11, A) er sort med fire særdeles tydelige og af en giindsende blaa Rand omgivne, hvide Pletter. Hunnen derimod, som har et ganske andet Ud- seende, er orangefarvet med sort- og hvidkantede Vinger, af hvilke de forreste have et hvidt,