Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
683
HESTEN OG NÆSHOBNET.
684
er, skulde være i Familie med Hesten, denne
»noble compagnon de l’homme«, hvis Krop hviler
paa hole, fine, elastiske og dog kraftige Lemmer,
som bærer sit smukt formede Hoved paa en
lang, slank Hals, hvis Skjønhed, Lethed og Ele-
gance kort sagt er nok som bekjendt. Og dog
viser en nøiere Undersøgelse, at Næshornet er
det Dyr, der af alle nu levende Skabninger stayr
Hesten (Æslet og de stribedo Heste derunder
indbefattede) nærmest*).
En Betragtning af de to Dyrs Ydre giver
ikke noget stort Bidrag til Erkjendelsen af deres
sine ører, svinger dem from efter eller lige til-
bage, og' den charakteristiske Maade, hvorpaa Ho-
sten eller Æslet bevæger sine. Men iøvrigt er der
rigtig nok meget paafaldende Uligheder mellem
Næsliornets og Hestens Hoved: hos hin er Panden
konkav og Nakken meget hoi; hos denne er Panden
flad og Nakken temmelig hiv, Noget, som be-
tinger en betydelig fysionomisk Forskjel.
Betragte vi de to Dyrs Lemmer, er Ulig-
heden mellem Hestens fine Ben og Næshornets
tykke Stolper ogsaa kjendelig nok. Og medens
Hesten kun har én Taa paa hver Fod, har
Fig. 2. En arabisk Hingst.
Familieforhold. Men Et og Andet seo vi dog
ved en Undersøgelse af Extérieuret, som nok er
værdt at notere. Saaledes synes der at være
ikke lidt Lighed mellem Næseborene hos dem;
men navnlig er Overensstemmelsen i -Ørenes
Form særdeles slaaende; og’ jeg- kan endnu der-
til føie, at jeg blev i høi Grad overrasket ved
i den zoologiske Have i Berlin, hvor jeg navnlig
havde Leilighed til at see levende Næshorn,
at bemærke hvilken paafaldende Lighed der er
mellem don Maade, hvorpaa Næshornet bevæger
Næshornet tre Tæer paa hver. Hos begge Dyr
finde vi, at det yderste Led paa hver Taa er
omsluttet af en Hov; Hoven paa den midterste
af Næshornets tre Tæer — der, som vi senere
skulle see, svarer til Hestens eneste Taa — er
større end de to andre og ligesom Hestens Hov
omtrent symmetrisk. **)
Men lad os engang betragte Skelettet af de
to Dyrs Fødder, saa ville vi strax faa Oie for,
at der i Fodens Bygning- er en større Lighed,
end man paa Forhaand aner.
*) Næst efter Kliinocerossen staar Tapiren Hesten nærmest; iøvrigt har denne blandt den nu levende
Pattedyrskabning kun meget fjerne Slægtninge.
**) Foruden paa Hovene træder Næshornet endnu paa en stor Trædesaal, som ligger bagved disse.