Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
683 HESTEN OG NÆSHOBNET. 684 er, skulde være i Familie med Hesten, denne »noble compagnon de l’homme«, hvis Krop hviler paa hole, fine, elastiske og dog kraftige Lemmer, som bærer sit smukt formede Hoved paa en lang, slank Hals, hvis Skjønhed, Lethed og Ele- gance kort sagt er nok som bekjendt. Og dog viser en nøiere Undersøgelse, at Næshornet er det Dyr, der af alle nu levende Skabninger stayr Hesten (Æslet og de stribedo Heste derunder indbefattede) nærmest*). En Betragtning af de to Dyrs Ydre giver ikke noget stort Bidrag til Erkjendelsen af deres sine ører, svinger dem from efter eller lige til- bage, og' den charakteristiske Maade, hvorpaa Ho- sten eller Æslet bevæger sine. Men iøvrigt er der rigtig nok meget paafaldende Uligheder mellem Næsliornets og Hestens Hoved: hos hin er Panden konkav og Nakken meget hoi; hos denne er Panden flad og Nakken temmelig hiv, Noget, som be- tinger en betydelig fysionomisk Forskjel. Betragte vi de to Dyrs Lemmer, er Ulig- heden mellem Hestens fine Ben og Næshornets tykke Stolper ogsaa kjendelig nok. Og medens Hesten kun har én Taa paa hver Fod, har Fig. 2. En arabisk Hingst. Familieforhold. Men Et og Andet seo vi dog ved en Undersøgelse af Extérieuret, som nok er værdt at notere. Saaledes synes der at være ikke lidt Lighed mellem Næseborene hos dem; men navnlig er Overensstemmelsen i -Ørenes Form særdeles slaaende; og’ jeg- kan endnu der- til føie, at jeg blev i høi Grad overrasket ved i den zoologiske Have i Berlin, hvor jeg navnlig havde Leilighed til at see levende Næshorn, at bemærke hvilken paafaldende Lighed der er mellem don Maade, hvorpaa Næshornet bevæger Næshornet tre Tæer paa hver. Hos begge Dyr finde vi, at det yderste Led paa hver Taa er omsluttet af en Hov; Hoven paa den midterste af Næshornets tre Tæer — der, som vi senere skulle see, svarer til Hestens eneste Taa — er større end de to andre og ligesom Hestens Hov omtrent symmetrisk. **) Men lad os engang betragte Skelettet af de to Dyrs Fødder, saa ville vi strax faa Oie for, at der i Fodens Bygning- er en større Lighed, end man paa Forhaand aner. *) Næst efter Kliinocerossen staar Tapiren Hesten nærmest; iøvrigt har denne blandt den nu levende Pattedyrskabning kun meget fjerne Slægtninge. **) Foruden paa Hovene træder Næshornet endnu paa en stor Trædesaal, som ligger bagved disse.