Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

GEYSERE. 808 807 men ingen af dem kan dog maale sig med de to nævnte i Henseende til Størrelse eller Vand- mængde. Den saa kaldte »Lille Geyser« er en mindre Springkilde, der stadigt er i Virksom- hed og uophørligt udsender en tre Fod høi Vand- soile. Selve Mundingen af Kilden er temmelig ubetydelig, omtrent to Fod i Gjennenisnit, og hele Dybden beløber sig ikke til meget over tolv Fod. »Lige i Nærlieden af Lille Geyser« — be- retter Mr. Boring-G ould i sit Arbeide over Island »fandtes der en sort Mudderpøl, som frembød det mest besynderlige Udseende. Den holdt sig’ sig for de i Halsen fastsiddende fremmede Gjen- stande. Syd for dette Sted tindes der nogle klare Vandsamling'er, der ere saa varme, at man ikke kan udholde, om end kun et Oieblik, at holde Haan- den ned deri.........Mod Nord, paa den anden Side af en Bæk med varmt Vand, findes en buldrende Kilde, som tidligere vist nok maa liave sprunget til cn betydelig Hoide, forend den blev tilstoppet med Stene*). Nu derimod finder Kilden kun sit Udløb gjennem vanne Smaabække, som risle frem mellem Stendysserne uden at have Kraft til at skyde Stenene bort. Gaa vi fra Lille Geyser mod Nordost, træffe vi en Mængde Sprækker Fig. 8. Plan over det islandske Geyser-Omraade. stille omtrent et halvt Minut ad Gangen, hvor- efter der hævede sig lige som en Tommelfinger op af den indtil en Hoide af omtrent firo Tom- mer; efter en ganske kort Stunds Forlob trak denne sig atter tilbage, uden at der sporedes nogen som helst Sprængning-, Udbrud, Damp- udvikliiiff eller Larm. Dot var imidlertid langt fra altid, at denne forunderlige Kilde holdt sig saa rolig. Naar jeg mod Græstorv tilstoppede Halsen paa Lille Geyser, fandt jeg Mudderpolen forvandlet til en Straale af Damp og blæksort Vand, som slyngedes op med temmelig stor Kraft lige indtil det var lykkedes Lille Geyser at befri og Huler i de Lag- af Kiselsinter, som strække sig hen imod Store Geyser. Gjennem disse Revner kan man baade see og hore Vandet syde og koge, medens der af Aabningerne bryder Dampe frem. Det største af Hullerne lober nedad i en boiet Linie, saa at man ikke kan see Vandet, men kun høre det bruse og larme i Dybet.« Fremdeles finder man i umiddelbar Nærhed at Strokkr en anden varm, sydende Kilde og i Egnen omkring Store Geyser forskjellige Spring- kilder med varmt Vand og Dynd. Ganske særligt tiltrækkes de Besøgendes Opmærksomhed af to smukko, dybe Damme med klart Vand; de ligge ) De engelske lourister have en ikke ringe Skyld i, at de varme Springkilder paa Island saaledes blive tilstoppede, idet de ikke noies med at nedkaste Græstørv og andre lette Gjenstandc, som uden Van- skelighed paany kunne udslynges, men finde Fornøielse i at vælte store Stene ned i Kilderne, som derved niere eller mindre tilstoppes.