Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
811
GEYSERE.
812
tæt ved Store Geyser og staa i Forbindelse med
hinanden ved en Bæk. Smukke »Kiselforstenin-
ger«, hvorom vi senere skulle meddele nærmere
Oplysning, sees paa Bunden af Vandet i grønne
(‘Iler bl;ia Farver, naar man staar paa Bassinets
Rand, der hæver sig som en lav Vold over
Vandlladei). Disse Damme ligge betydeligt lioiere
end Store Geyser og Strokkr, og i det Hole tag’et
ligge Vandspejlene af de mange Kikler og Damme
i Geyser-Omraadet i meget forskjellig Hoide, idet
Differencen beløber sig til ikke mindre end 50 Fod.
Dot egenlige Geyser-Omraade har en tem-
melig ringe Udstrækning; dets Længde beløber
sig- nemlig- til omtrent 1350 Fod og dets Brede
til 430 Fod. Terrænforholdene der paa Stedet
ere ret eiendommelige (Fig. 8); mod Nord hæver
der sig en Række Høie op over Sletten, og Syd
for disse har en Klippe af vulkansk Oprindelse
(Trachyt) loftet sig som en Q op over den mose-
agtige Jordbund til en Høide af 600 Fod. Det
er paa Skraaningerne af denne Klippeo, at Gey-
serne ere beliggende. Store Geysor er den øst-
ligste af allo Springkilderne og udmærker sig
frem for de ovrige ved sin kegleformige Munding,
der er dannet af Kiselafleiringer. Disse frembyde
et Udseende, der minder om en Dynge af visne,
graaagtige Blade, der ere ophobede til en Høide
af 30 Fod over den omgivende Jordbund. Paa
Toppen af denne Kegle lindes, som forhen om-
talt, Vandbassinet, der i Regelen er saa fuldt,
at Vandet flyder over. Ifølge Goulds Angivelse
er dets Længde 56 Fod, dets Brede 46 Fod.
Dybden af det beløber sig kun til 4 Fod, og
dets Bund skraaner jevnt ned ad imod det lod-
rette Rør, som for oven har et Gjennemsnit af
9 Fod og 6 Tommers Længde, medens dets
Dybde udgjør 76 Fod. Efter at Gould taalmodig
havde ventet et Par Dage, blev han Vidne til et
storartet Udbrud, som forud bebudedes af vold-
somme Stød og et hult Drøn, hvorved Jorden
rystede end ogsaa i lang Afstand derfra. Bulderet
hidrørte efter Alt at dømme fra de Fænomener,
som indlede ethvert Udbrud, og fra Vanddampenes
pludselige Afkøling og Fortætning i Geyserrøret.
Vod at lede Dampen fra et lille Kogeapparat
ind i Bunden af et Kar med Vand kan man
frembringe saadanne knaldonde Lyde, og i For-
bindelse med disse følger ved hvert Knald en
rystende Bevægelse af hele Apparatet.
De islandske Springkilders Vand indeholder
en betydelig Mængde Kiselsyre, et Stof, som i
og for sig er uopløseligt i almindeligt Vand,
men som tildels opløses i varmt Vand, navnlig
naar dette indeholder svovlsurt Natron eller Kali,
hvilket netop er Tilfældet med disse Kilder. Ved
Afkøling’ og paa Grund af den Indvirkning-, som
Atmosfærens Kulsyre udøver, bliver Kiselsyren
udfældet uf Vandet og afsætter sig paa Kildernes
Rand eller paa Gjenstande, som ere i Berøring-
med det mineralholdige Vand. Man træffer derfor
i disse Vandbassiner Blade, Kviste og andre
fremmede Legemer, som paa denne Maade ere
bievne »forstenede«, det vil sige overtrukne med
det udfældede Stof. Disse Afleiringer forklare
paa cn meget simpel Maade Geysernes Bygning.
Omkring Kildens Rand afsætter det ene Lag af
Kisel sig efter dot andet; derved opstaar der
først et Bækkon og i Tidernes Lob en formelig
Kanal eller ot Ror. Direkte Forsøg have viist,
at i Løbet af 24 Timer afsætter der sig et
Lag af tyndt Papirs Tykkelse, og man har
beregnet, at der paa denne Maade vil være med-
gaaet 1036 Aar til Dannelsen af Store Geyser.
Denne Theori om Geysernes Tilvæxt synes ogsaa
at bestyrkes af Historiens Vidnesbyrd. I de
ældste Beretninger om Island, der gaa omtrent
Tusinde Aar tilbage, linder man ingen Meddelelser
om saadanne Kilder med periodiske Udbrud, og
dog er det hoist usandsynligt, at saa storartede
Naturfænomener vilde være forbigaaede med Taus-
hed, dersom de havde viist sig i hine Tider.
Den forste Beretning om Store Geyser skriver
sig fra en Tid, der ligger omtrent syv Aarhun-
dreder tilbage, paa hvilken Tid Geyserrøret ifølge
don angivne Boregningsmaade maatte have havt
en Dybde af 25 Fod. Jo mere Røret voxer i
Længde og Vandsoilen derved forlænges, desto
stærkere bliver naturligvis Trykket, og desto
sjeldnere ville, som Følg-e deraf, Udbruddene
blive. Denne Slutning bostyrkes jo ogsaa af
Erfaringen, som viser en stadig Tilbagegang i
Eruptionernes Hyppighed. Efter Aartusinders
Forløb vil altsaa — livis Alloiringen fortsættes
— Trykket blive saa betydeligt, at Vandets dertil
svarende Kogepunkt ikke vil kunne naaes ved
Jordvarmens Indvirkning, og man vil da aldrig
mere faa noget Udbrud at see. At dette i Virkelig-
heden bliver Slutningen paa Geysernes Virksom-
hed, fremgaar af Forholdet ved en Mængde varme
Kilder af betydelig Dybde, som utvivlsomt maa
betragtes som udslukkede eller standsede Geysere,
der have taget sig selv af Dage.
Mr. Gould har gjennem Forsøg viist hvor-
ledes man er i Stand til at tilintetgjøre en saadan
Springkildes Virksomhed ved at forøge Vandets
Tryk. I en af Kilderne indledede han Vandet
fru nogle nærliggende Damme, hvorved Vand-
søilens Hoide i Kilden forøgedes med 20 Fod.
Der foregik derved en pludselig’ Forandring med
Kilden, idot den fra at være boblende og kogende
med Et fik e+ ganske roligt Vandspeil. Lige-
ledes lykkedes det ham at forvandle Kilder med