Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
811 GEYSERE. 812 tæt ved Store Geyser og staa i Forbindelse med hinanden ved en Bæk. Smukke »Kiselforstenin- ger«, hvorom vi senere skulle meddele nærmere Oplysning, sees paa Bunden af Vandet i grønne (‘Iler bl;ia Farver, naar man staar paa Bassinets Rand, der hæver sig som en lav Vold over Vandlladei). Disse Damme ligge betydeligt lioiere end Store Geyser og Strokkr, og i det Hole tag’et ligge Vandspejlene af de mange Kikler og Damme i Geyser-Omraadet i meget forskjellig Hoide, idet Differencen beløber sig til ikke mindre end 50 Fod. Dot egenlige Geyser-Omraade har en tem- melig ringe Udstrækning; dets Længde beløber sig- nemlig- til omtrent 1350 Fod og dets Brede til 430 Fod. Terrænforholdene der paa Stedet ere ret eiendommelige (Fig. 8); mod Nord hæver der sig en Række Høie op over Sletten, og Syd for disse har en Klippe af vulkansk Oprindelse (Trachyt) loftet sig som en Q op over den mose- agtige Jordbund til en Høide af 600 Fod. Det er paa Skraaningerne af denne Klippeo, at Gey- serne ere beliggende. Store Geysor er den øst- ligste af allo Springkilderne og udmærker sig frem for de ovrige ved sin kegleformige Munding, der er dannet af Kiselafleiringer. Disse frembyde et Udseende, der minder om en Dynge af visne, graaagtige Blade, der ere ophobede til en Høide af 30 Fod over den omgivende Jordbund. Paa Toppen af denne Kegle lindes, som forhen om- talt, Vandbassinet, der i Regelen er saa fuldt, at Vandet flyder over. Ifølge Goulds Angivelse er dets Længde 56 Fod, dets Brede 46 Fod. Dybden af det beløber sig kun til 4 Fod, og dets Bund skraaner jevnt ned ad imod det lod- rette Rør, som for oven har et Gjennemsnit af 9 Fod og 6 Tommers Længde, medens dets Dybde udgjør 76 Fod. Efter at Gould taalmodig havde ventet et Par Dage, blev han Vidne til et storartet Udbrud, som forud bebudedes af vold- somme Stød og et hult Drøn, hvorved Jorden rystede end ogsaa i lang Afstand derfra. Bulderet hidrørte efter Alt at dømme fra de Fænomener, som indlede ethvert Udbrud, og fra Vanddampenes pludselige Afkøling og Fortætning i Geyserrøret. Vod at lede Dampen fra et lille Kogeapparat ind i Bunden af et Kar med Vand kan man frembringe saadanne knaldonde Lyde, og i For- bindelse med disse følger ved hvert Knald en rystende Bevægelse af hele Apparatet. De islandske Springkilders Vand indeholder en betydelig Mængde Kiselsyre, et Stof, som i og for sig er uopløseligt i almindeligt Vand, men som tildels opløses i varmt Vand, navnlig naar dette indeholder svovlsurt Natron eller Kali, hvilket netop er Tilfældet med disse Kilder. Ved Afkøling’ og paa Grund af den Indvirkning-, som Atmosfærens Kulsyre udøver, bliver Kiselsyren udfældet uf Vandet og afsætter sig paa Kildernes Rand eller paa Gjenstande, som ere i Berøring- med det mineralholdige Vand. Man træffer derfor i disse Vandbassiner Blade, Kviste og andre fremmede Legemer, som paa denne Maade ere bievne »forstenede«, det vil sige overtrukne med det udfældede Stof. Disse Afleiringer forklare paa cn meget simpel Maade Geysernes Bygning. Omkring Kildens Rand afsætter det ene Lag af Kisel sig efter dot andet; derved opstaar der først et Bækkon og i Tidernes Lob en formelig Kanal eller ot Ror. Direkte Forsøg have viist, at i Løbet af 24 Timer afsætter der sig et Lag af tyndt Papirs Tykkelse, og man har beregnet, at der paa denne Maade vil være med- gaaet 1036 Aar til Dannelsen af Store Geyser. Denne Theori om Geysernes Tilvæxt synes ogsaa at bestyrkes af Historiens Vidnesbyrd. I de ældste Beretninger om Island, der gaa omtrent Tusinde Aar tilbage, linder man ingen Meddelelser om saadanne Kilder med periodiske Udbrud, og dog er det hoist usandsynligt, at saa storartede Naturfænomener vilde være forbigaaede med Taus- hed, dersom de havde viist sig i hine Tider. Den forste Beretning om Store Geyser skriver sig fra en Tid, der ligger omtrent syv Aarhun- dreder tilbage, paa hvilken Tid Geyserrøret ifølge don angivne Boregningsmaade maatte have havt en Dybde af 25 Fod. Jo mere Røret voxer i Længde og Vandsoilen derved forlænges, desto stærkere bliver naturligvis Trykket, og desto sjeldnere ville, som Følg-e deraf, Udbruddene blive. Denne Slutning bostyrkes jo ogsaa af Erfaringen, som viser en stadig Tilbagegang i Eruptionernes Hyppighed. Efter Aartusinders Forløb vil altsaa — livis Alloiringen fortsættes — Trykket blive saa betydeligt, at Vandets dertil svarende Kogepunkt ikke vil kunne naaes ved Jordvarmens Indvirkning, og man vil da aldrig mere faa noget Udbrud at see. At dette i Virkelig- heden bliver Slutningen paa Geysernes Virksom- hed, fremgaar af Forholdet ved en Mængde varme Kilder af betydelig Dybde, som utvivlsomt maa betragtes som udslukkede eller standsede Geysere, der have taget sig selv af Dage. Mr. Gould har gjennem Forsøg viist hvor- ledes man er i Stand til at tilintetgjøre en saadan Springkildes Virksomhed ved at forøge Vandets Tryk. I en af Kilderne indledede han Vandet fru nogle nærliggende Damme, hvorved Vand- søilens Hoide i Kilden forøgedes med 20 Fod. Der foregik derved en pludselig’ Forandring med Kilden, idot den fra at være boblende og kogende med Et fik e+ ganske roligt Vandspeil. Lige- ledes lykkedes det ham at forvandle Kilder med