Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
907
OM GLETSCHERE.
908
daglige Bevægelse af disse, saa vel indbyrdes
som i Forhold til faste Punkter i de omgivende
Klippevægge. Man har saaledes fundet, at
Midten af Mer de g'lace om Sommeren glider
omtrent tyve Tommer nedad om Dugen, men om
Vinteren kun halvt saa meget. Forøvrigt følger
det jo af sig selv, at Bevægelsoshastig-heden er
meget forskjellig hos de forskjellige Gletschere,
idet den er afhængig’ af vedkommende Gletschers
Størrelse, Bundens større eller mindre Hældnings-
vinkel, Nedbørens Mængde, og flere andre
Omstændigheder. »Denne uhyre Isniasse», siger
Aar med rigeligt Snefald paa Bjergets Hoider,
saa bliver Gletscheren længere og ødelægger Alt
paa sin Vei. Den bortrydder Huse og knækker
vældige Træer ved sin Fod, som om det var
Halmstraa, og den skyder den mægtige Sten-
vold, som altid findes ved dens nederste Ende,,
foran sig-, uden et Øieblik at lade sig standse
af den.»
Den umaadelig’e Kraft, som Gletscheren be-
sidder, sætter den i Stand til at udvide og
fordybe sit haarde Leie. Under Gletscherne
lindes som oftest en Mængde løse Stene, der
Fig. 3. Klippeblok med Gletscherstriber (fra Grindelwald).
Helmholtz om Gletscheren paa Col du Gcant,
»bevæger sig- saaledes langsomt og næsten
umærkeligt; den Hytter sig' kun med en Hastig-
hed af omtrent én Tomme i Timen, og Glet-
schertoppens Is er 120 Aar om at naa ned til
Foden, men Bevægelsen foregaarmed uimodstaaelig
Kraft, og ingen menneskelig Magt formaar at
standse eller forandre Gletscherens Vandring.
Sporløst glider Isstrømmen dog ikke ned ad
Bjergkløften, thi den efterlader talrige Mærker
paa Granitvæggene, som omslutte den. Træffer
det sig saa, at der kommer en Række af vaade
fores med af den under dens Nedgliden, og den
uhyre, stenbesatte Ismasse virker derved som
en Kænipefil paa de Klippeflader, der bære den.
Hver enkelt Sten ridser en Stribe efter sig-, og
Bunden frembyder derfor, naar Gletscheren er
forsvunden, en Masse indbyrdes mere eller mindre
parallelt løbende Striber (Fig. 3). Det samme For-
hold finder Sted paa de Klippevægge, der omslutte
Gletscherens Sider, idet nogle af de nedstyrtede
Klippeblokke efterhaanden synke ned i Ismassen
og af denne fores nedefter, bestandigt skurende
mod Klippevæggen. Ved Tilstedeværelsen af