Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
907 OM GLETSCHERE. 908 daglige Bevægelse af disse, saa vel indbyrdes som i Forhold til faste Punkter i de omgivende Klippevægge. Man har saaledes fundet, at Midten af Mer de g'lace om Sommeren glider omtrent tyve Tommer nedad om Dugen, men om Vinteren kun halvt saa meget. Forøvrigt følger det jo af sig selv, at Bevægelsoshastig-heden er meget forskjellig hos de forskjellige Gletschere, idet den er afhængig’ af vedkommende Gletschers Størrelse, Bundens større eller mindre Hældnings- vinkel, Nedbørens Mængde, og flere andre Omstændigheder. »Denne uhyre Isniasse», siger Aar med rigeligt Snefald paa Bjergets Hoider, saa bliver Gletscheren længere og ødelægger Alt paa sin Vei. Den bortrydder Huse og knækker vældige Træer ved sin Fod, som om det var Halmstraa, og den skyder den mægtige Sten- vold, som altid findes ved dens nederste Ende,, foran sig-, uden et Øieblik at lade sig standse af den.» Den umaadelig’e Kraft, som Gletscheren be- sidder, sætter den i Stand til at udvide og fordybe sit haarde Leie. Under Gletscherne lindes som oftest en Mængde løse Stene, der Fig. 3. Klippeblok med Gletscherstriber (fra Grindelwald). Helmholtz om Gletscheren paa Col du Gcant, »bevæger sig- saaledes langsomt og næsten umærkeligt; den Hytter sig' kun med en Hastig- hed af omtrent én Tomme i Timen, og Glet- schertoppens Is er 120 Aar om at naa ned til Foden, men Bevægelsen foregaarmed uimodstaaelig Kraft, og ingen menneskelig Magt formaar at standse eller forandre Gletscherens Vandring. Sporløst glider Isstrømmen dog ikke ned ad Bjergkløften, thi den efterlader talrige Mærker paa Granitvæggene, som omslutte den. Træffer det sig saa, at der kommer en Række af vaade fores med af den under dens Nedgliden, og den uhyre, stenbesatte Ismasse virker derved som en Kænipefil paa de Klippeflader, der bære den. Hver enkelt Sten ridser en Stribe efter sig-, og Bunden frembyder derfor, naar Gletscheren er forsvunden, en Masse indbyrdes mere eller mindre parallelt løbende Striber (Fig. 3). Det samme For- hold finder Sted paa de Klippevægge, der omslutte Gletscherens Sider, idet nogle af de nedstyrtede Klippeblokke efterhaanden synke ned i Ismassen og af denne fores nedefter, bestandigt skurende mod Klippevæggen. Ved Tilstedeværelsen af