Det Physiske Cabinet
Eller Beskrivelse over de til Experimental-Physiken henhörende vigtigste Instrumenter.

68 Plade efterat Klappen H liar stödt an imod Loseren I, befinder sig altsaa Loddet G ved e1; ved det XI. andet ved e11, ved det treclie ved em, ved det fjerde ved eIV, ved det femte ved ev, og slaaer ved det sjette Secundslag an mod Pladen U ved ev<; det har da saaledes i disse sidste 6 Secunder beskrevet Halvparabelen a e1 e11 c111 eIV ev eVI. Af disse faa lier anførte Exempler vil man lettelig? indsee, hvorledes det er mueligt at lade Loddet G beskrive enhver forlangt Halvparabel 5 tlii forandres Vægt forholdet imellem Lodderne G og’ F, saa kan derved Loddet G erholde enhver forlangt Hastighed, lig-esom og- ved at læg-g-e Silke- snoren LL over forskjeilige Valtser i Styreren, og' at foröge eller formindske Vægten O, samt lade Klappen H liave forskjellig? Afstand fra Loseren I, og Loddet O frn Stativpladen P, en forskellig- Hastighed af den projectile Bevægelse maae frembringes, alt saaledes, som det folger af Beskrivelsen over Instrumentets forhjellig-e Dele. Efter saaledes at have viist, hvorledes enhver forlangt Halvparabel lader sigp beskrive, slaaer det tilbage at anfore nogle Exempler paa lleelparabeler. Frembringelsen af Heelparabelen adskiller sig kun deri fra Halvparabelens Frembringelse, at ved denne behøvedes blot en vertical tiltagende Bevægelse, hvorimod der ved hiin behoves en vertical aftagende og- en vertical tiltagende Bevæg-else. Beg-gre disse maae foregaae i ligestore Tidei*, og med lig'estore omvendte Hastigheder, ogr beg-ge tilsammen maae være fuldbyrdede nöiagtig i samme Tid, som den bestemte horizontale Bevægelse af Vognen. Atwood’s Falclmashine viser, at en jevnt aftagende og? derefter en jevnt tiltagende Bevægelse han bibringes Shaalen G, ved at lade den have en vis Overvægt over F, hvilken den ved Gjennem- gangen gjennem den paa et bestemt Sted af Maalestoldken fastskruede Rin^ afgiver, tilligemed endnu saameg-en Vægt, at F efter Gjennemg-ang-en af G igjennem Ring-en erholder en vis Overvæg! over G. Det Ram, som Skaalen F i enhver paafolgende Tidsdeel gjennemlöber, maa da blive Diffe- rentsen imellem de Rum, som den vilde gjennemlöbe formedelst hver enkelt af de to hinanden mod- satte Bestræbelser til Bevæg-else, hvis Indvirkning* den nu er underkastet; den Stigningsliastiglied nemlig-, hvilken den erholdt derved, at Sltaalen G sank, indtil den gilt igjennem Ringen, som den ene Bestræbelse til Bevæg-else, og- Tyngdevirlsningen af dens nuværende Overvægt over G, som den anden Bestræbelse til Bevæg-else. Da hiin Bevægelse vilde lade Skaalen F stige med eensformig Hastighed, denne derimod lade den falde med jevnt voxende Hastighed, saa maa F, livis Bestræ- belsen til opadg'aaende Bevægelse var större end Tyngclevirikning-en, stige saalænge med jevntafta- gende Hastighed, indtil Stigdkraften er aldeles overvunden af Tyngden, og: derefter atter falde med jevntvoxende Hastig-Iied. Gives da altsaa Skaalen G en saa stor Slutningsliastig-hed, at det Rum, igjennem hvilket Sltaalen F formedelst denne vil stige i en vis Sum af Tidsdele (saafremt den ei efter Gjermem- g-angen gjennem Ringen var tungere end G), var doppelt saa stort, som det Hum, hvilket den i en ligesaalang- Tid vilde gjennemlöbe formedelst Tyngslen alene, saa maa Stigningen og- Faldet fore- g-aae i lig’estore Tider, og med omvendte Hastigheder, saaledes, at den Hastighed, hvilken Skaalen F har i Stigningens forste Öieblik, er lüg' den, som den har i Faldets sidste, og- omvendt: samme Hastighed i Faldets forste, som i Stigningens sidste Tidsdeel. Hvorledes disse forsigellig-e Hastigheder kunne opnaacs og fremstilles, lærer for største Delen Kjendshab med Atwoods Faldmasliine; hun een Bemærkning maa her endnu tilfoies: