Af Kemiens Grundbegreber
(Uorganisk Kemi)

44 Salte. A ed Salte forstaar vi, som ovenfor nævnt, de kemiske Forbindelser, der opstaar, naar Syrernes Brint ombyttes med Metal. Alle Salte, der kan opstaa af en og samme Syre ved Ombytning af dens Brintatomer med forskellige Metal- ler, betegner man med et fælles Navn. Saaledes be- tegner man alle Svovlsyrens Salte ved Sulfater, alle Salpetersyrens ved Nitrater, alle Eddikesyrens ved Ace- tater og alle Saltsyrens ved Klorider. De enkelte Salte betegnes yderligere ved Navnet paa det Metal, der er traadt ind i Stedet for Syrens Brint. Man taler altsaa om Natriumsulfat, Kaliumsulfat, Kalciumsulfat o. s. v. Nogle Salte er letopløselige i Vand som f. Eks. Na- triumklorid (almindeligt Køkkensalt), Na Cl, Kalium- nitrat (Salpeter), KN 03, Zinkklorid, Zn Cl2, Kobber- sulfat, Cu S 04 (vandfrit) o. s. v., medens andre er tungtopløselige eller næsten ganske uopløselige, som f. Eks. Kalciumsulfat (Gibs), der lindes opløst i almin- deligt Vand, eller Kalciumkarbonat, Ca C 03 (Karbo- nater kaldes Saltene af en Syre, H2 C 03, der findes i en Opløsning af Kulsyre, C 02, i Vand. En Del af Kulsyren i en saadan Opløsning er nemlig i kemisk Forbindelse med Vandet efter Ligningen: CONKO = C ^3- Forbindelsen C 02 kaldes derfor rigtigere for »Kuldioxyd« end Kulsyre, da den jo slet ikke er nogen Syre, men først bliver det, naar den forbinder sig med Vand). Den Del af en Syres Molekul, som bliver tilovers, naar vi bortfjerner de Brintatomer, der kan ombyttes med Metalatomer, kaldes ofte Syreresten. Saltene er altsaa Forbindelser af Metalatomer med Syrerester. Naar