Bakterier og Serum

IO Stoffer (Stofskifteprodukter), som de udskiller, viser disse sig at indeholde Gifte (Toksiner), der hører til de allerkraftigste, vi kender; nogle faa Draaber af dem har været tilstrækkelige til at dræbe saa stort et Dyr som en Hest. — Hver Bakterie udskiller sit særegne Giftstof. — Og at det netop er Giftene, der er de egentlig virkende, har vist sig ved, at de, naar de indsprøjtes, fremkalder i alt væsentlig de samme Symptomer som selve Bakterierne. Paa det Sted i Legemet, hvor Bakterierne har deres Sæde, paavirker Giftene som sagt i særlig Grad de nærmeste Celler og Væv. Men ikke nok med det. De optages ogsaa i Blodet, føres med dette rundt i hele Legemet og virker hærjende, hvor de kommer frem. Heraf forstaar man, at der kan indtræde Hjærtelammelse, Nyre- og Led- lidelser ved Difteritis, at man kan faa Feber af en Byld, og tillige, at Feberen forsvinder, naar Bylden bliver aabnet, fordi Giftstofferne da kan flyde ud. Modtagelighed. Trods den uhyre Magt, visse Bakterier besidder overfor nogle Dyr og Mennesker, er der andre, som de ikke kan faa Bugt med. Medens Hornkvæg er hjemfaldent til Undergang, naar det faar Miltbrand, overstaar Mennesker i Reglen denne Sygdom. Asia- tisk Kolera og Tyfus breder sig aldrig mellem vore Husdyr, naar der er Epidemier blandt Menneskene. Musetyfus er absolut dødelig for Markmus, medens de nærstaaende Husmus og Skovmus ikke generes