Poulsen-Buens Virkemaade

Poulsen-Buens Virkemaade. 17 Regel. Man ser heraf, at Resultatet af Spændingstoppen fgh er, at Buestrømmens Amplitude, der i Løbet af Perioden var sunken til den ved 7“ angivne Værdi, atter bringes op paa Værdien Der er paa denne Maade en Mulighed for at opretholde den højfrekvente Strøms Amplitude, men det kræves, at Spændingstoppen fgh er netop tilstrækkelig stor. Er den for lille, vil Strømamplituden for hver Periode blive mindre, og Buen sluttelig blive inaktiv. Er Spændings- toppen for stor, vil Amplituden vokse og Svingningerne eventuelt gaa over til at blive, af 2. Art (med Strømafbrydning). Vi kan uden Vanskelighed bestemme en Tilnærmelsesformel fol- den lige netop nødvendige Størrelse af Spændingstoppen, det vil sige af Integralet U = C^-E^dt. (9) »V Ifølge (8) er U=L-i\h, (10) hvor z’n, er den største Værdi af z/, nemlig den, der svarer til Punk- tet h af Spændingskurven. Endvidere er med tilstrækkelig Tilnærmelse i'lU = Inr — Zn\ - Ä , (11) hvor ö = tt.R |/ er Kredsens logaritmiske Dekrement. Af (10) og (11) faas: U = LÖIsm=nR ^LC-Ism = 6 <--• RIsni. (12) Altsaa en Værdi, der ganske svarer til den ved Formel G (2) bestemte. Dette Resultat findes ogsaa let paa følgende Maade. I Løbet af en Periode tilføres der Svingningskredsen og Buen fra Føde- strømmen en Energimængde A, hvor A = yl^erdl — l0Ebr + Z0(ei — Ebfdt = IQEbT + /0U. (13) Det første Led, lQEbT, er meget nær lig med den i Buen forbrugte Energi, saaledes at /,// er den Resten af Svingningskredsen tilførte