Danmark som Turistland
År: 1919
Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 394
UDK: 91(489) st.f.
Redigeret af den danske Turistforening.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KØBE N HAV N S OG FREDERIKSBORG AMTER
baade for Handels# og Orlogsskuder og Øresund
det vigtigste Farvand, Danmarks Vej ud mod Vers
den. Mellem Landets mange Bælter og Sunde blis
ver Øresund: Sundet — det første og fornemste.
Som en bred Indgang for Kattegat begynder Suns
det mellem Gilbjærgs Skrænter og Kuliens Klip#
per, snævrer sig ind til det smalle Løb mellem Heb
singør og Helsingborg, hvor Kärnans Vagttaarn
hilser Kronborgs Spir, og vider sig atter ud til en
herlig Strøm ned mod Amagers og Saltholms Bro
af Øer til Sverige.
Hvor fører der smukkere Vej til en Hovedstad
end denne friske, sølvgraa Vandvej mellem grønne,
livsmyldrende Kyster?
Øresunds Navn toner med samme Klang gen«
nem det danske Sind som Nordsjællands.
I den milde Sommervind fra Sundet er der Lufts
ning fra Danmarks Historie. Et Hærtog af Skuder
drager forbi, tunge Handelssejlere med Alverdens
Herligheder i deres Bug, stolte Orlogsmænd under
vajende Vimpler. Der driver Røg, og Kartover
brager fra Kronborg til Kogebugt, gennem Konges
dyb og for København. Der lyder Bulder fra Skove
af Sejl, bovnende for Vindpresset staar Flaaderne
Sundet ind, de har ventet paa Bør under Kronborg
og er blevet lettet for Sundtoldskat i Helsingør.
En Dag gaar der derude i Sundet et stort lydløst
Skib, uden Røg, uden Sejl; det har baaret den
skønne Øs Navn ud over Havene, ud over Verden.
Maatte Sundet altid forblive Nordens aabne,
frie Dardaneller, den gyngende Landevej mellem
Danmark og Sverige, Pulsaaren fra Havenes Luns
ger til Danmarks bankende Hjerte.
Alle Nordsjællands Købstæder er søgt ud til
Vandet, kun Hillerød ligger lænket til sit Slot inde
i Landet.
Inderst i Bugten ved Aaens Udløb har Køge
fundet Plads med »Heden«s og Stevns fede Op«
land i Nord og Syd. Køge er en af Sjællands mest
stemningsfulde Provinsbyer. Næst efter Ribe, der
kan takke sin Afkrogsbeliggenhed og Stagnation
for sin Velbevarethed, giver Køge det bedste Bille*
de af en gammel dansk Købstad. Rundt om i Byen
er der et stort Antal smukke og anselige Bindings#
værkshuse fra det 16. og 17. Aarhundrede, der ikke
findes bedre eller mere karakteristiske andet Steds
i Landet. Flere af dem er umoderniserede, og en?
Frederiksborg Slot. Fot’ Lun^°-
kelte er i de senere Aar blevet smukt og kyndigt
restaurerede og ført tilbage i deres oprindelige Skik«
kelse. Dette gælder særlig den Lundske Gaard i
Vestergade og det gamle Spindehus i Nørregade,
hvor Køge Musæum nu har sine interessante Sams
linger særlig fra Hedeboegnen. Kun her og i Folke*
musæet (København og Lyngby) kan den gamle
Bondekultur studeres. Ikke alene enkelte Huse, men
hele Gadepartier, giver et godt Begreb om Fortis
dens Skønhed. Det lille Kirkestræde med flere
gamle Bindingsværkshuse, deriblandt Danmarks
ældste fra 1527, er i sin Helhed en sjælden hygge*
lig og indtagende Provinsidyl.
For Enden af Kirkestræde knejser St. Nikolajs
massive Taarn over den anselige, gothiske Kirke,
en stor og harmonisk Bygning med et rigt smykket
Indre. Her er en Overflod af Snitværk fra Gothik,
Renaissance og Barok paa Alter, Prædikestol og
Stolestader. Interessante Epitafier med gode Male*
rier af Reinhold Timm (Gravlæggelse) og Henrik
Ditmar (det Schøllerske Epitafium). Et ejendoms
meligt Renaissancearbejde er den saakaldte Sangers
tribune, hvis 25 Felter optages af malede allegoriske
Fremstillinger af Muserne, Evangelisterne, Videns
skaberne og Sanserne. Desuden findes der i Kirken
flere veludførte og godt bevarede Ligsten samt
smukke Malmarbejder.
Det er ikke Stagnation, der nu bevarer det gamle
Køge — Byen er tværtimod i stærk Fremdrift og
har gode Fremtidsmuligheder — men Forstaaelsen
af de gamle Skønheds? og Kulturværdier. Under
forstaaende Borgeres Hænder og ledet af kyndige
Arkitekter udvikler den gamle By sig videre, saa
det nye ikke bryder disharmonisk og brutalt ind
i Enheden.
Med Sneglefart gaar Toget gennem Nordsjæls
lands kedeligste Egne og kommer langt om længe
til Frederikssund. Næppe nogen Sjæl vilde for
Byens egen Skyld forvilde sig hertil. Den ligger
kønt ved Roskilde Fjord med Udsigt over mod
Hornsherred, men ellers er Byen ikke andet end
en karakterløs Provinsrede, en buet Gade fra Jerns
banestationen til Havnen mellem Rækker af lige*
gyldige Huse. Til Frederikssund kommer man kun
for Hornsherreds Skyld.
Hornsherred er et smukt Land, enkelt og kraf*
tigt i sin Bygning. Med sin stærke Højderyg skib
112