Danmark som Turistland

År: 1919

Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 394

UDK: 91(489) st.f.

Redigeret af den danske Turistforening.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
HOLBÆK OG SORØ AMTER c j c Fot. Lindeqaard. Søgade, Sorø. Fot. Lindegaard. jfc T -'"‘sr z Ingemanns Hus, Sorø. Desværre har vi ikke Landkort, som tager tilhørs lig Hensyn hertil. Paa et virkelig godt Turistkort over Danmark skulde baade Herreder og Sogne være mærket tys deligt. I Almindelighed vil Rejsende vel ikke bryde sig om sligt — ofte maaske, fordi der ikke gøres ops mærksom paa det. Men en Egns Omraade er ingens lunde ligegyldig, naar man nu mer eller mindre tik fældig færdes netop her. Vil man ikke blot nyde Vejret, Aarstiden, Natu* ren, men kende Folket og Arbejdet, skal man ikke se bort fra de topografiske Profiler. Først med dem bliver Landskabsbilledet til Billede af Landet med Egne af skiftende Præg og skelligt Kaar. For Rejsens fulde Udbytte kræves en vis Grad af Medviden i det, man ser. Derfor skulde disse Linjer bringe en Karakteristik af Egnen for dem, som vil rejse i denne Landstrækning. Hvad enhver af sig selv kan se, er det in# gen Nytte til at vise frem. Foreviserens Pegefinger bi* drager ofte kun til at øde* lægge Nydelsen. Hvad der# imod ikke umiddelbart ses, men fremdrages gennem en Karakteristik, vil vi desmere have Opmærks somheden henvendt paa. — Her er baade Sø og Skov og Strand som saa mange andre Steder i Lans det — her er dertil baade Vejrhøj og forskellige Kir* kespir at kravle op i. Men naar man kommer ned fra Udsynet, gælder det først om at kende, hvad man saa. Med en Følelse af ikke at være vildfremmed rejs ser man bedst her i Lans det. Mærkeligheder har Vest? Sjælland ikke at byde paa. Ingen Storstæder eller vid« underlige Landskaber. Det er ikke for den Slags man kommer her. Det er for at se et Stykke dansk Bondeland helt intimt, lis gesom føle en Egns histo* riske Pulsslag. Hvis vi paa et Sjællandskort tegner et Kors med Skæringspunkter i Ringsted, faar vi Linjerne: Hol* bæk, Ringsted, Næstved i Nord—Syd, og Reerso, Ringsted, Køge i Vest—Øst. Længdelinjen deler i et østligt og vestligt, Tvær« linjen i to nordlige og to sydlige Dele. Den østlige Del skal vi her se bort fra. Kun maa det nævnes, at Tværlinjen Ringsted—Køge skal føl? ge Skellet, Regnemarks Aa, mellem Skovboer og Hedeboer, to udpræget forskellige Bondekulturer. Hedeboerne har Landet nord for Køge, Skovboer (og Stevnsboer i Stevns Herred) syd og sydvest for Køge. Nær Skellinjen i Hedebolandet har vi Byerne Ølby, Salby og Dalby. I den vestlige Del af Landet skal Skellinjen føb ge Løve Herreds sydlige Grænse. Her har vi en Række Sogne med Navnet Bjærg: Døsselbjærg, 144