Danmark som Turistland
År: 1919
Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 394
UDK: 91(489) st.f.
Redigeret af den danske Turistforening.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HOLBÆK OG SORØ AMTER
c j c Fot. Lindeqaard.
Søgade, Sorø.
Fot. Lindegaard.
jfc
T -'"‘sr z
Ingemanns Hus, Sorø.
Desværre har vi ikke Landkort, som tager tilhørs
lig Hensyn hertil.
Paa et virkelig godt Turistkort over Danmark
skulde baade Herreder og Sogne være mærket tys
deligt.
I Almindelighed vil Rejsende vel ikke bryde sig
om sligt — ofte maaske, fordi der ikke gøres ops
mærksom paa det. Men en Egns Omraade er ingens
lunde ligegyldig, naar man nu mer eller mindre tik
fældig færdes netop her.
Vil man ikke blot nyde Vejret, Aarstiden, Natu*
ren, men kende Folket og Arbejdet, skal man ikke
se bort fra de topografiske Profiler. Først med dem
bliver Landskabsbilledet til Billede af Landet med
Egne af skiftende Præg og skelligt Kaar.
For Rejsens fulde Udbytte kræves en vis Grad
af Medviden i det, man ser. Derfor skulde disse
Linjer bringe en Karakteristik af Egnen for dem,
som vil rejse i denne Landstrækning.
Hvad enhver af sig
selv kan se, er det in#
gen Nytte til at vise frem.
Foreviserens Pegefinger bi*
drager ofte kun til at øde*
lægge Nydelsen. Hvad der#
imod ikke umiddelbart ses,
men fremdrages gennem
en Karakteristik, vil vi
desmere have Opmærks
somheden henvendt paa.
— Her er baade Sø og
Skov og Strand som saa
mange andre Steder i Lans
det — her er dertil baade
Vejrhøj og forskellige Kir*
kespir at kravle op i. Men
naar man kommer ned fra
Udsynet, gælder det først
om at kende, hvad man
saa.
Med en Følelse af ikke
at være vildfremmed rejs
ser man bedst her i Lans
det.
Mærkeligheder har Vest?
Sjælland ikke at byde paa.
Ingen Storstæder eller vid«
underlige Landskaber. Det
er ikke for den Slags
man kommer her. Det er
for at se et Stykke dansk
Bondeland helt intimt, lis
gesom føle en Egns histo*
riske Pulsslag.
Hvis vi paa et Sjællandskort tegner et Kors med
Skæringspunkter i Ringsted, faar vi Linjerne: Hol*
bæk, Ringsted, Næstved i Nord—Syd, og Reerso,
Ringsted, Køge i Vest—Øst.
Længdelinjen deler i et østligt og vestligt, Tvær«
linjen i to nordlige og to sydlige Dele.
Den østlige Del skal vi her se bort fra. Kun maa
det nævnes, at Tværlinjen Ringsted—Køge skal føl?
ge Skellet, Regnemarks Aa, mellem Skovboer og
Hedeboer, to udpræget forskellige Bondekulturer.
Hedeboerne har Landet nord for Køge, Skovboer
(og Stevnsboer i Stevns Herred) syd og sydvest
for Køge. Nær Skellinjen i Hedebolandet har vi
Byerne Ølby, Salby og Dalby.
I den vestlige Del af Landet skal Skellinjen føb
ge Løve Herreds sydlige Grænse. Her har vi en
Række Sogne med Navnet Bjærg: Døsselbjærg,
144