Danmark som Turistland
År: 1919
Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 394
UDK: 91(489) st.f.
Redigeret af den danske Turistforening.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HOLBÆK OG SORØ AMTER
mere vejrfredelig Egn, hvor Vejret er knapt saa
højt, Luften tættere, ligesom sløret af Markens
Grøde — fattig paa Havsalt og Havgrus, men lunes
re, hyggeligere. — Det er en meget lignende Fors
skel vi moder hos Folket.
Saaledes ligger de to Købstæder, Kalundborg og
Slagelse overfor hinanden præget af hver sit Folk
og Sted.
Kalundborg, den gamle Skipperby, hvor de rig?
tige Ulke staar og prater ved Havnen. Byen med
de gamle Huse og Museet i Lindegaarden, Mølle*
bakken et af de ejendommeligste Lystanlæg. Kir?
ken, en af Danmarks ædleste Bygningsværker, Es*
bern Snares Kirke med de fem Taarne i den sus
Gisselfeld
Fot. Hude.
148
sende Luft, de floksamlede Taarne — som Esbern
samlede sine Mænd. De spejder ud over Bæltet,
hvor den Bonde og Krigerhøvding foer. De hævder
sig i hans Stil alle som en Enhed, floksamlede.
Der er en egen Stil over Kalundborg.
— Slagelse, en Markedsstad, en god Bondeby
uden Præg af en Grundlæggers skabende Aand,
en By, hvis Borgere ikke netop har særlig travlt
med kulturelle Opgaver. De større Købstæder kan
have Museum, Malerisamling, gamle Huse — og
sjældne Kirker som Sorø, Ringsted, Kalundborg.
Slagelse har en god Markedsplads og en gammel
Politistation, der engang som Latinskole gav baade
Ingemann og H. C. Andersen o. fl., hvis Navne
Fra Ringsted. Fot. M. Petersen.
staar paa en Marmorplade, det højst nødvendige
Latin. Byens to Kirker er statelige, ligger kønt,
men er ikke særlig sjældne. Udenfor Byen ligger
Klosterruinen Antvorskov, dejligt i Soldis, der
strømmer over frugtbare Marker.-------
Men der er kun Murrester af Stil tilbage.
Slagelse er Vestsjællands Hovedstad, siger man,
ikke med Urette. Med Foraars*, Sommer?, Efter?
aarssKvægs og Hestemarkeder. Men uden den sit«
trende Markedsspænding, som kan findes i jyske
Byer.