Danmark som Turistland

PRÆSTØ AMT Musestenen ved Faxe Ladeplads. ° ' ’ g e"‘ lige Kalk, som udvindes i Faxe Sogn. Indtil 1867, da Professor Johnstrup opdagede samme Stenart ved Annetorp syd for Malmø, kendte man den ikke udenfor Faxe, og den kaldtes derfor Faxe Kalk. Den bestaar af Koraller og smaa Havdyr. I Kridtperioden, paa Overgangen fra den sekundære til den tertiære Tid, var her et Koralrev, hvis Top har ligget nær ved Havets Overflade. Disse Koral? dyrs Stammefrænder maa i Nutiden søges i langt varmere Himmelstrøg. Forsteningerne vidner om et rigt Dyreliv med forskellige Arter Bløddyr og Krebsdyr. I Kalklagene finder man en broget Mangfoldighed af forstenede Konkylier, Vættelys og Søpindsvin mellem Koralstokkene. Af Vætte» lysene fremgaar Tilstedeværelsen af talrige og store Blæksprutter, og de mange store Hajtænder viser tydeligt, at en Sværm af Hajer har luret paa deres Bytte mellem Koralklipperne. Nu er dette rige Dyreliv i Havet omsat til et værdifuldt Byg? gemateriale, som hugges eller sprænges ud af Jords* monnet, men for Arkæologerne er den raa Kalks blok en aaben Bog. Allerede i Middelalderen har man brudt og brændt Faxekalk, men det var kun en forsvins dende Brug, der blev gjort deraf indtil Slutningen af det 18. Aarhundrede; men efterhaanden som Lodsejerne kom til Klarhed over, hvad deres Jord gemte i sit Skød, begyndte de at tage Affære. I 1838 blev brudt 1600 og i 1872 4000 Kubikfavne. Den 29. August 1883 samlede Direktør C. F. Tiet* gen hele Driften af Kalkbrudet under et Aktieseb skab, der købte alle Grundene for 5 Millioner Kr. I Forbindelse med Brudet overtog Selskabet Rosens dals og Faxe Ladeplads’ Havne, hvoraf den første blev sat ud af Drift, samt Kalkstensbanen, som sattes i Forbindelse med Den østsjællandske Jern* bane, der var aabnet 1879. Produktionen i 1917 er steget til over 78,000 Kubikfavne eller 71 Procent af Danmarks samlede Produktion af Kalksten, og Faxe Ladeplads’ Havn er en af Danmarks stærkest trafikerede Havne. Faxe har ganske Ka? rakteren af en Bjergs værksby. En Drift af dens ne Natur og i den Ud« strækning er enestaaende her i Landet. Brudet med sine stejle Skrænter frems byder mange maleriske Punkter, og Grubevirk* somheden er meget livlig. Gravemaskiner fjerner det øvre Lag, Lokomotiver fløjter og pruster, ruller afsted med fyldte Kalktog og kommer tilbage med tomme Vogne til Læsning. Rundt om høres Mejsels slagene. Arbejderne staar paa Terrasser og Afsatser eller hænger i Tove langs Skrænten og hugger løs paa den haarde Sten. Af og til hører man et dumpt Knald, som ledsages af et Glimt og en Røgsky. Det er Dynamiteksplosioner med paafølgende Spræng# ninger i Kalkklippen. Ligesom Kridtet giver StorehedingeÆgnen sit Præg, saaledes karakteriserer Kalken FaxeÆgnen. Kalkbattinger bruges selvfølgelig til Vejmateriale, og navnlig ved Ladepladsen meddeler Aflæsnings* og Indladningsarbejderne Omgivelser en god Portion Kalkstøv, som er gavmildt fordelt paa Havnepladsen og Vejen. I Tørke og Storm hvirvs les vældige Støvskyer til Vejrs og indhyller Lade? pladsen og dens Omgivelser i en tæt Taage. Saavel Faxe By som Ladepladsen er opblonv strende Handelspladser. Fra Kalkbakkerne er der en pragtfuld Udsigt over Østersøen til Møen og hele Kompasset rundt. I det vældige Fugleperspektiv skal man kunne tælle 30 Sognekirker. Vemmetofte Strandskov. Fot‘ Tingleff. 172