Danmark som Turistland

ODENSE AMT Genfødelse af et historisk Bygningsværk. Andre Minder fra hine fjerne Tider er tilbage. I Nærheden af Fyens Stifts Museum, lige overfor Grand Hotel, Byens bedste, ligger Graabrødre Hospital, en Stif# telse for Gamle. Endnu staar enkelte Mure, som Erik Clippings Skygge er falden over, da de om; sluttede Kongsgaarden, han skænkede til Graabrød? rene. Gennem en lav, hvælvet Klosters gang af røde Munkesten gaar man ind til den nuværende Kirke. Johannitternes skønne Klosterkirke, St. Hans, skinner rød bag fintløvede Birke. Den ærværdige Frue Kirke har et Chor helt fra den romanske Tid. Paa Frue Kirkegaard staar et Ligkapel med enkelte Mure af den gamle Skole* bygning fra 1308. Anset har Byen været. Betydelige Herredage blev da ogsaa holdte her, ikke mindst i Reformationstiden. Cla* raklostret, som Dronning Christine havde bygget, blev Bispegaard. Paa dets Grund boede senere Digterbispen over Fyen, Hr. Thomas Kingo. Ilde gik det jo undertiden Byen. I »Grevens Fejde«, da Næsbyhoved Slot brændte, hærgedes ogsaa Byen af Ild. I 16. og 17. Aarhundrede byggede Adelen Huse i Odense. Haandværker; ne fik Arbejde. Handelen tog Vækst. Ejler Rønnovs Gaard staar nu som Folkemuseum. Kornet, Studene og det kraftige Odenseøl udførtes af Købmændene. Berømtest af dem er Oluf Bager, hvis Modrene* gaard endnu staar paa Nørregade. Byggelysten var han; dybe hvælvede Kældre vilde han have, Løvs værk og Humleknopper blev der snittet paa Knægs te, Bjælkehoveder og Overtræer. Var hans Bygning af Sten, prydedes de med Sandstenzirater. Enevoldskongerne havde ikke meget med Odense at gøre. Dog er Frederik TV’s Navn knyttet til Odense; han byggede Odense Slot paa St. Hansklo^ sters Grund og beholdt da nogle af Murene. Nu ejes Slottet af Byen. »Kongens Have« med de gamle Alleer og de enkelt staaende Træer, som saa mans gen Odenseborger har smuttet omkring i sin Bør> neleg, er Byens. Idet man træder ud af Hovedbanes Krypten i Set. Knuds Kirke, Odense. gaarden, har man for sig Chr. IX’s Rytterstatue og i Baggrunden Slottet. Som to Rækker Æreporte strækker de gamle Alleer sig ind mod Byens Midt* punkt. Paa en Tid, da Odense havde Ry for Lærdom og Finhed, stiftede Karen Brahe Odense adelige Frøf kenkloster og skænkede dertil sin Gaard, engang Beldenaks Bispegaard, og sine Bøger og Haands skrifter. Bag en Mur, der hver Dag, saalænge den staar, berøver Folk Synet af et dansk historisk Bygs ningsværk, ligger Frøkenklostret med tykke røde Mure og hvælvede Kældere, trofast fredet gennem Aarene af de forskellige Priorinder. Biblioteket er flyttet til Landsarkivet, hvor alt det, som fortæller om Fyns Fortid, ordnes af kyndige Hænder. Var der end Tider, hvor der klages des over »Skattepressurer og Nærins gens mærkelige Aftagen«, afløstes de dog af Opgangstider; ikke mindst hjalp det, naar den fyenske Adel holdt til i Byen, saaledes i Slutningen af det 18. Aarhundrede. Man var da meget opta* get af at »gaa paa Comedie«, og »Cos mediediscurser« var særdeles yndede i alle Kredse. 1795 fik Odense sit eget Theater ved det Torv, som bar Navn efter Sortebrødrene. Det benyttedes, indtil Byen 1914 fik et nyt, fortræffer- ligt indrettet Theater i Slotshaven og saa nær Banegaarden, saa det er be* kvemt for den oplyste fyenske Land« bostand, som er Theatret en god Støtte. 1803 gled en lille Jagt, som bar Navn efter selve Havets Gud, Neptun, ind gennem den nygravede Odense Kanal. Den er senere udvidet. Saa at sige lige ved Byens Dørtrin lægger Englands? og Sortehavsdampere til. Smaa Dampere befarer den med Passagerer til Stige, en hyggelig Gartnerby nær ved Fjorden. Der* ude faar man i Foraarstiden en ganske sjæl* den Blomsterhilsen, for her strækker sig de Dæhnfeldtske Løgkulturer, Mark ved Mark — over 65 Tdr. Land — af Tulipaner og Hyacinther, Paa* skes, Pinseliljer og Krokus. En international Eks* portartikel er disse danske Løg bleven. Paa den anden Side Odense har Firmaet over 1000 Tdr. Land. 226