Danmark som Turistland

ODENSE AMT Kerteminde Havn. Fot. Lønborg. magervarer og Hundes hvalpe og forøvrigt alt mus ligt, som kan spises, plans tes eller kan sættes i Blomsterglas. Fyenboerne har en neds arvet Sans for Blomster. Man ser det, naar man cykler ad Landevejene. Roser i Slyng op ad Mu« rene, Roser paa det smalle Stykke foran en lille Hyt« te, Roser i Urtepotter bag grønbrændte Ruder. Al Sommerens skiftende Dejs lighed i de fyenske Haver, fra Ildlilj ernes Blus bleg? ner, til Astersernes dybe ejendommelighed staar endnu mange af de straa* tækkede Bøndergaarde, bygget af Folk, hvis Navne vi ikke kender, men som var Mestre paa deres Om* raade. Man ser Nybygninger, hvor moderne Arkh tekter har genskabt ægte dansk Bygningskunst ef* ter Nutidens praktiske Fordringer. Men — mangt et Sted har Ejeren faaet en Nureddinslampe, der falder i Øjnene, i Stedet for den Aladdinslampe, som er borte for stedse. Værst stillede er her som andet Steds Stationsbyerne. Næsten mennesketomme kan Odense Gader lig- ge hen en Sommersøndag. Folk er med de billige Tog ved Kysten eller paa Landet. Der er Steder nok at tage hen. Midt ud i Sommerfrodigheden til Kroerne med de morsomme Navne »Slukefter«, »Komigen« og »Blommenslyst« eller til Skovene ved Hesbjerg. Særlig yndet er »Komigen«, fordi man derfra gaar lige ind i de store Skove, som horer til »Fyens Forsamlingshus«, hvis Festsal rummer 3000 Mennesker, er rejst særlig af Landboerne til Brug ved grundtvigske Møder. Eksportslagteriet, ogsaa i Odense, giver et storslaaet Indtryk af, hvad fyenske Landbrugere formaaer. Kom med en Lørdag paa »Torvet«. Paa Albani Torv, Flakhaven, og Klingenberg myldrer Køberne gennem Sælgernes Rækker. Der er unge gymnastik? vante Landboere med rank Holdning, og gamle, som i mange Aar er kommen ind med den hjem* melavede »Rygeost«, Kalvefjerdinger i skinnende hvidt Klæde, Æg i hakkelsefyldte Kurve, Blokke af Foraarsblomster fra Haven. Køberne er Fruer og Piger, Arbejdskoner og fremmede, som vil se dette ejendommelige Skue. Butikken er snart et Par Kurs ve og Kasser, snart en fraspændt Vogn eller — Stenbroen, som Torvegartnerne tryller om til en Have. Salget gaar med Kød og Grøntsager, Potten Farver skinner op mod Æblerne i det mørke? grønne Løv. Mange af de gamle Stengærder staar endnu, graa og mosgrøn* ne med den gule, lave Sten; bræk. Rækker af knortede Pile til mere Glæde — og derved mere Kraft — for Mennesker, end de véd. Genem de brændselsfats tige Tider er reddet mange af de Poppelpile, der saa smukt rejser sig i Lands skabets biode, bølgende Linjer. Som groet frem af alt dette og i Harmoni med Befolkningens Slægts* Middelfart Havn. Fot. J. F. Jessen. 228