Danmark som Turistland
År: 1919
Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 394
UDK: 91(489) st.f.
Redigeret af den danske Turistforening.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ODENSE AMT
Knurregade, Middelfart.
Fot. Kolding
Amatørklub.
mærkelige Odde, hvor Enebærrens Pyramider snak?
ker jysk saa nær den fyenske Frodighed, kan man
næsten føle Stilheden bæres paa Sommervinden
over Skovsletten og Strandens store Sten. Saa brys
des den af en Dampers Stempelslag, som mellem
to nære Kyster er paa Vej over Fjordens Brednin?
ger ind til Kanalen, til Odense.
Fyrmesteren eller en Fisker fra den anden Side
kan sætte En over, og saa er vi paa det havom?
flydte Hindsholm med de mange høje Næs og sty#
rer ad Kerteminde til, paa Veje med de Udsigter#
nes Mangfoldighed, som de mange Bakkedrag og de
smukke Kystlinjer giver. Vi kommer forbi Mesinge
og Vibys middelalderlige Kirker med kamtakkede
Gavle og hvide Mure og Kirkegaardenes høje Træs
er, og forbi hele Marker af Ridderspore, Asters og
Valmuer, som faar Lov at blomstre færdig og blive
til Frø.
Ad smukke Biveje, forbi højtliggende Møl*
ler, kan vi naa Herregaarden Hverringe, en trefløjet
Gaard med hvide Mure og røde Tage fra det 18.
Aarhundrede, paa engang fornem og med et uals
mindeligt Præg af Hygge og af Samstemthed med
den omgivende Natur. Ingen unænsom Restaurer
ring eller Tilbygning har forstyrret dette ægte dans
ske Bygningsværk.
Selvom vi kan faa saa meget ud af vor Dag, at
vi ogsaa naar den nærliggende Maale Bakke med
Udsigten til Romsøs skovblaa Bue over Havet og
til Refsnæs lette Omrids i Horisonten, har vi dog
ikke set alle Hindsholms Herligheder.
Vi maa søge Kvarter i Kerteminde og derfra tage
Turen til Langø og den
til Fyens Hoved. Langvejs
fra ser man »den hvide
Jomfru« lyse paa en Bak;
ke, det er Stubberups sagn?
rige Kirke. Det store stens
satte Gravkammer ved
Snave kommer man ind i
ad en lang Gang. Vi kører
forbi Herregaardene Schee*
lenborg og Brockdorf sta?
dig Nord paa. Mere og
mere ensom bliver Vejen,
tilsidst gaar den som et
Par Hjulspor over en
bred Tange, hvor smaa
gule Evighedsblomster og
sølvgraa Malurt gror. I
Lavvandet paa den ene Si#
de er der fuldt af store
Sten spredte langt oms
kring, Højsæder for Maa»
ger og Terner, paa den anden er der friskt og
dybt Hav.
Som en mægtig, vejrbidt Pandeskal knejser selve
»Fyens Hoved« ud imod Kattegat. I Timevis kan
man ligge her paa Bankens brede Top uden andet
Selskab end løstgaaende Heste og Ungkvæg og de
vilde Havfugle.
Kertemindes røde Tage lyser over de blaa Vande,
Bæltet og Fjorden. Ser man ud over den brede Bugt,
møder Øjet i Nord et langt Kystland med Skove
og vidtstrakte Marker, og i Syd, som en Stævn imod
Bølgerne, den skovklædte Klint ved Herregaarden
Lundsgaard, hvis Skove og Haven med de mange
skønne Spadseregange ligger ganske nær Byen.
Kerteminde fik sine Privilegier 1413. Byen har
sin Historie, som er interessant nok. Den største
Overgade 41, Odense. Fot- Lønborg.
230