Danmark som Turistland

År: 1919

Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 394

UDK: 91(489) st.f.

Redigeret af den danske Turistforening.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
ODENSE AMT Knurregade, Middelfart. Fot. Kolding Amatørklub. mærkelige Odde, hvor Enebærrens Pyramider snak? ker jysk saa nær den fyenske Frodighed, kan man næsten føle Stilheden bæres paa Sommervinden over Skovsletten og Strandens store Sten. Saa brys des den af en Dampers Stempelslag, som mellem to nære Kyster er paa Vej over Fjordens Brednin? ger ind til Kanalen, til Odense. Fyrmesteren eller en Fisker fra den anden Side kan sætte En over, og saa er vi paa det havom? flydte Hindsholm med de mange høje Næs og sty# rer ad Kerteminde til, paa Veje med de Udsigter# nes Mangfoldighed, som de mange Bakkedrag og de smukke Kystlinjer giver. Vi kommer forbi Mesinge og Vibys middelalderlige Kirker med kamtakkede Gavle og hvide Mure og Kirkegaardenes høje Træs er, og forbi hele Marker af Ridderspore, Asters og Valmuer, som faar Lov at blomstre færdig og blive til Frø. Ad smukke Biveje, forbi højtliggende Møl* ler, kan vi naa Herregaarden Hverringe, en trefløjet Gaard med hvide Mure og røde Tage fra det 18. Aarhundrede, paa engang fornem og med et uals mindeligt Præg af Hygge og af Samstemthed med den omgivende Natur. Ingen unænsom Restaurer ring eller Tilbygning har forstyrret dette ægte dans ske Bygningsværk. Selvom vi kan faa saa meget ud af vor Dag, at vi ogsaa naar den nærliggende Maale Bakke med Udsigten til Romsøs skovblaa Bue over Havet og til Refsnæs lette Omrids i Horisonten, har vi dog ikke set alle Hindsholms Herligheder. Vi maa søge Kvarter i Kerteminde og derfra tage Turen til Langø og den til Fyens Hoved. Langvejs fra ser man »den hvide Jomfru« lyse paa en Bak; ke, det er Stubberups sagn? rige Kirke. Det store stens satte Gravkammer ved Snave kommer man ind i ad en lang Gang. Vi kører forbi Herregaardene Schee* lenborg og Brockdorf sta? dig Nord paa. Mere og mere ensom bliver Vejen, tilsidst gaar den som et Par Hjulspor over en bred Tange, hvor smaa gule Evighedsblomster og sølvgraa Malurt gror. I Lavvandet paa den ene Si# de er der fuldt af store Sten spredte langt oms kring, Højsæder for Maa» ger og Terner, paa den anden er der friskt og dybt Hav. Som en mægtig, vejrbidt Pandeskal knejser selve »Fyens Hoved« ud imod Kattegat. I Timevis kan man ligge her paa Bankens brede Top uden andet Selskab end løstgaaende Heste og Ungkvæg og de vilde Havfugle. Kertemindes røde Tage lyser over de blaa Vande, Bæltet og Fjorden. Ser man ud over den brede Bugt, møder Øjet i Nord et langt Kystland med Skove og vidtstrakte Marker, og i Syd, som en Stævn imod Bølgerne, den skovklædte Klint ved Herregaarden Lundsgaard, hvis Skove og Haven med de mange skønne Spadseregange ligger ganske nær Byen. Kerteminde fik sine Privilegier 1413. Byen har sin Historie, som er interessant nok. Den største Overgade 41, Odense. Fot- Lønborg. 230