Danmark som Turistland

År: 1919

Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 394

UDK: 91(489) st.f.

Redigeret af den danske Turistforening.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
SVENDBORG AMT Skibsværft paa Thurø. Fot Jessen & Søn Baade paa Aandens og Haandens Omraade kan Sydfynboerne, der ikke holder af at stille deres Lys under en Skæppe, derfor nok med Rette rose sig af at høre til Foregangsfolkene. Som Sydfynboen er kvik i Væsen og hurtig i Tankegang, er han rap i sin Tale. Ingen anden for- korter og af jasker det danske Sprog som han — simpelthen fordi han skal have saa meget sagt, at han ikke kan faa Tid til at udtale Ordene helt. Det paastaas, at naar Jyden siger: »A ka it!« saa er det ikke, fordi han ikke kan faa Tid til at sige: »Jeg kan ikke!« men blot fordi han ikke gider sige mere. Fynboens: »Je ka’tte,« er derimod af? leveret i en saadan Hast, at han i den Tid, han indvinder, kan sige en hel Del flere Ord. Frem* mede finder den hurtige, syngende fynske Dialekt med de mange Nasallyde uskøn, men, Ikke?Fyn* boer prøver forgæves at efterligne den. Og navns lig kan ingen IkkesFynbo finde Rede i den gennem? førte fynske Inddeling af Ordene i Han;, Hun* og Intetkønsform. — Denne Inddeling, der forørigt er nøjagtig den samme som i Oldnordisk, findes ikke saa gennemført i nogen anden dansk Dialekt. Ikke* Fynboer mener, at den er aldeles vilkaarlig og paastaar, at Fynboerne f. Eks. siger »han« om Koen og »hun« om Tyren. Det gør Fynboerne nu ikke. Men hvorfor f. Eks. en Kniv er en »han« og en »Ske« en »hun«, kan hver? ken Fynboen eller andre forklare; Faktum er bare, at ingen 6 Aars fynsk Landsbydreng et Øjeblik betænker sig paa, om et Ord er Han#, Hun? eller Intetkøn. Naar vi efter dette al? mindelige Overblik over Landskabet og Befolkning gen med dens sproglige og andre Ejendommeligheder vil begive os paa en lille Rundtur omkring i Amtet til nogle af dets mest ses værdige Steder, er det na* turligt, at vi begynder med Hovedstaden Svendborg. Man kan komme dertil med Dampskib fra Køs benhavn det Par Gange, der under normale For? hold er Forbindelse ugentlig — en langsom, men navnlig om Sommeren smuk og interessant Tur. Nemmest og naturligst faar man dog Forbindelse ad Jernbanen, hvoraf Svendborg nu har hele tre: Odense—Svendborg, der er Oprindelse til Sydfyns ske Jernbaner og den eneste, Selskabet ejer, selv om det har alle de andre i Forpagtning, Svendborg— Hesselager—Nyborg og Svendborg—Vesterskernin* ge—Faaborg. I hele Danmark og et godt Stykke udenfor er det en kendt og vedtagen Sag, at der er dejligt i Svend? borg. De Indfødte holder naturligvis paa, at der er dejligere end noget andet Sted. Derom kan Menin# gerne være delte, men ikke om, at smukt er der. Selve Byen er mer ejendommelig end egentlig smuk. De mange snævre og krumme Gader, der bog« stavelig bugter sig i Bakke, Dal, gør ikke just Byen behagelig at færdes i, navnlig pr. Cykle. Og de Fot. Hude. Bregninge, Ærø. 246