Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber

40 N. Bohr: gældende Elektronbaner antages stadig at forøges, indtil ved Bindin- gen af den 6te Elektron Banerne af de fire sidst bundne Elektroner maa ventes at indtage en overordentlig symmetrisk Konfiguration, hvori Normalerne til Baneplanerne indtager en Stilling relativt til hverandre, meget nær som Linierne fra Centret til Hjørnespidserne i et regulært Tetraeder. En saadan Konfiguration af Gruppen af 2- kvantede Baner i Kulstofatomet synes nu virkelig egnet til at danne Grundlag for Forestillinger om Bygningen af de organiske Forbindel- ser. Jeg skal imidlertid ved denne Lejlighed ikke komme nærmere ind paa dette Spørgsmaal, hvis nøjere Undersøgelse vil kræve et ind- gaaende Studium af Vekselvirkningen mellem Elektronbevægelsen i de i Molekylet indgaaende Atomer. Det skal i denne Forbindelse blot nævnes, at de Typer af Elektronkonfigurationer, som man ud fra de her fremsatte Betragtninger naturligt føres til, bliver væsentlig forskellige fra saadanne Molekylmodeller, som blev foreslaaet i Fore- dragsholderens første Arbejder, og hvor de kemiske »Valensbaand« fremstilledes ved »Elektronringe« af lignende Type som de, der an- tages at udgøre Elektrongrupperne indenfor de enkelte Atomer. Naar det, uden at komme ind paa saadanne Spørgsmaal, dog er muligt, som jeg skal forsøge her, at give en Oversigt over Fortolkningen af Grundstoffernes kemiske Egenskaber ud fra en Undersøgelse af disse Stoffers Atomer, ligger dette i, at Betragtningen af Molekyldannelser af den Art, som optræder i Sammenslutningen af Atomer af et og samme Grundstof og i mange organiske Forbindelser, ikke spiller den Rolle for en saadan Oversigt som Betragtningen af Molekyldan- nelser, hvori de enkelte Atomer tør anses at indgaa som elektrisk ladede Ioner. Den sidste Art af Forbindelser, som ofte benævnes »heteropolare«, og hvortil de simple uorganiske Forbindelser for den største Del hører, besidder nemlig en langt mere typisk Karakter end de førstnævnte Forbindelser, der benævnes »homoeopolare«, og hvis Egenskaber i en ganske anden Grad er individuelle for de ind- gaaende Stoffer. Hovedopgaven i det følgende vil derfor blive at betragte den Tilpasning, som Elektronkonfigurationerne i de forskel- lige Atomer frembyder for løndannelsen. Før vi forlader Spørgsmaalet om Kulstof atomets Bygning, maa jeg imidlertid nævne, at en Model af et Kulstofatom, hvor Konfigura- tionen af Banerne af de fire løsest bundne Elektroner besidder en