Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber

Forfatter: N. Bohr

År: 1922

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 70

DOI: 10.48563/dtu-0000271

Foredrag holdt i Fysisk Forening den 18 oktober 1921

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
60 N. Bohr: de virkelig iagttagne Stoffers Egenskaber. En Oversigt over Resul- taterne af disse Betragtninger faar De maaske bedst ved følgende Tabel, der giver en skematisk Fremstilling af Forestillingerne om Atombygningen hos de inaktive Luftarter, der danner Afslutningen strege Tendénsen er yderligere angivet den formodentlige Elektron- i'guiation af det næste Atom, der vilde besidde lignende Egenskaber som Atomerne af de omhandlede Stoffer. Før jeg forlader Spørgsmaalet om Fortolkningen af Grundstoffer- nes kemiske Egenskaber ud fra vort Billede af Atombygningen, vil jøg gerne endnu engang minde om, at de fremsatte Betragtninger hviler paa en Undersøgelse — baseret paa Kvanteteoriens Postulater — af de Processer, der maa tænkes knyttet til Dannelsen af et Atom ved Indfangningen af Elektronerne en efter en. Det Hoved- synspunkt, der er lagt til Grund for denne Undersøgelse, finder sit Udtryk i det saakaldte Korrespondensprincip, der bag Kvanteteoriens Anvendelser lader ane en indre Sammenhæng af en lignende Art som den, der findes i de klassiske Forestillinger om elektrodynamiske Pro- cesser, der til Trods for deres udstrakte Anvendelighed paa mange fysiske Fænomener dog har vist sig ude af Stand til at gøre Rede for den af Stoffernes Egenskaber krævede Stabilitet hos Atom- bygningen. Selv om det har været muligt paa, mange Punkter at uddybe Betragtningerne i betydelig højere Grad, end Tiden her har tilladt mig at give Dem noget Indtryk af, har man dog endnu ikke ved en direkte Anvendelse af Korrespondensprincippet kunnet forfølge ålle