Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber

66 N. Bohr: værelse paa Bindingens Fasthed med voksende Kerneladning vil af- tage, vil Virkningen af Elektronmassens Foranderlighed med Hastig- heden paa Bindingens Fasthed, saaledes som det fremgaar af Som- merfelds Formel (11), vokse stærkt, naar Kerneladningen til- tager. Medens vi derfor for de Niveauer, der svarer til Fjernelsen af en af de inderste Elektroner i Atomet, faar en nogenlunde god Over- ensstemmelse allerede .ved Brug af den simple Formel (11), er det imidlertid for blot en tilnærmet Redegørelse for de Niveauer, der svarer til en Fjernelse af en Elektron fra en af de ydre Grupper i Atomet, nødvendigt at tage de andre Elektroners Indflydelse i Be- tragtning. Til Gengæld byder imidlertid netop denne Omstændighed os en Mulighed for ved Hjælp af Røntgenspektrene at faa Oplysnin- ger om Elektronfigurationerne i Atomernes Indre. Over dette Spørgs- maal er der anstillet talrige indgaaende Undersøgelser saavel af S o m- merfeld og hans Elever, som af Debye, Vegard og andre. I denne Forbindelse kan det ogsaa bemærkes, at de Broglie og Dauvillier i et nylig offentliggjort Arbejde har ment i det eks- perimentelle Materiale at kunne finde Støttepunkter for Antagelser om Elektrontallene i Atomets Grupper, til hvilke Dauvillier var blevet ført ved lignende Betragtninger over det periodiske System, som de der er blevet fremsat af Langmuir og Ladenburg. Ved de i Sammenhæng med disse Undersøgelser udførte Beregninger er det antaget, at Elektronerne i de forskellige Grupper af Atomet bevæger sig i adskilte koncentriske Omraader af dette, saaledes at Virkningen af Tilstedeværelsen af Elektronerne i indre Grupper paa Bevægelsen af Elektronerne i ydre Grupper i første Tilnærmelse maa ventes at bestaa i en simpel »Afskærmning« af den fra Kernen udgaaende Tiltrækning. Paa Grundlag af et Billede af Atombygningen som det her fremsatte stiller Forholdene sig imidlertid væsentlig anderledes, idet det for Beregningen af Elektronbindingens Fasthed er nødvendigt at tage Hensyn til, ikke alene at Elektronerne i de løsere bundne Grupper under Størstedelen af deres Omløb bevæger sig udenom de fastere bundne Elektroners Baner, men ogsaa at Elektronerne i Al mindelighed under en vis Brøkdel af deres Omløb vil trænge ind i Omraadet for Elektronbanerne i de fastere bundne Grupper. Paa Grund af denne sidstnævnte Omstændighed, hvis Indflydelse vi har set Eksempler paa ved Betragtningen af Seriespektrene, kan vi ikke