Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber
Forfatter: N. Bohr
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 70
DOI: 10.48563/dtu-0000271
Foredrag holdt i Fysisk Forening den 18 oktober 1921
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber. ß9
røre fra, at vi i Røntgenspektrene i Modsætning til Seriespektrene
har at gøre med Overgange mellem stationære Tilstande, hvor baade
før og efter Overgangen den Elektron, til hvis Bevægelsesændring
Straalingsudsendelsen er knyttet, deltager i intimt Vekselspil med andre
Elektroner i Baner med samme Hovedkvantetal. Selv om dette Veksel-
spil maa antages at være af saadan Beskaffenhed, at de Svingnings-
komponenter, der vilde fremtræde i en enkelt af Elektronernes Be-
vægelser uden de andres Nærværelse, i Almindelighed ogsaa vil op-
træde i Atomets resulterende Moment, maa vi nemlig vente, at Veksel-
virkningen mellem Elektronerne vil give Anledning til Optræden i
dette Moment af Svingningskomponenter af nye Typer. Samtidig med
at dette Forhold giver en Forstaaelse af, at det, som Niveauernes
Komplexitet viser os, er muligt ved en Straalingsproces paa mere end
en Maade at udløse en Elektron af Vekselspillet med de andre i samme
Undergruppe i ækvivalente Baner bundne Elektroner, tilbyder det os
et Udgangspunkt for at gøre Rede for de iagttagne Kombinationer mel-
lem Niveciuerne.
Jeg skal her indskrænke mig til disse Antydninger af den For-
tolkning, som de fremsatte Betragtninger over Atombygningen synes
at tilbyde for de røntgenspektro&kopiske Fænomener, men idet jeg
afslutter dette Foredrag, vil jeg gerne endnu en Gang understrege den
nøje Forbindelse mellem denne Fortolkning og de forudgaaende Be-
tragtninger vedrørende Fortolkningen af Stoffernes karakteristiske
kemiske Egenskaber, saaledes som de kommer til Syne i Grundstof-
fernes periodiske System. Den Omstændighed, at det er en ganske
tilsvarende Anvendelse af Kvanteteorien paa Kerneatomets Stabilitets-
forhold, som vi ved Fortolkningen af de to Slags Fænomener har
gjort Brug af, er nemlig et Punkt af største Vægt for Bedømmelsen
af Betragtningernes Realitet; thi Berettigelsen af at benytte Betragt-
ninger over Atomernes Dannelse, ved den første Indfangning af
Elektronerne en efter en, som en Hovedledetraad ved Udforskningen
af Atombygningen kunde paa Forhaand forekomme tvivlsom, dersom
saadanne Betragtninger ikke lod sig bringe i utvungen Overensstem-
melse med Betragtninger over Atomets Reorganisation efter
en senere Forstyrrelse i det Indre af det færdigt dannede Atom frem-
bragt ved ydre Indgreb. Selv om der maaske saaledes kan paapeges
5#