En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

62 Arbejdere i Købstæderne, 21 Kr. pr. Familie for de bedst stillede Landarbejdere) af Finanstold (»Frihan- delstold«) paa Kaffe, The, Sukker, Ris, Tobak, Kul, Petroleum o. lign, samt Spiritusskat, medens Beskyttel- sestolden, selv om den fordyrede alle indenlandske Varer med Toldens fulde Beløb, ikke nær vilde udgjøre saa stor en Byrde, og i Virkeligheden — paa Grund af den indenlandske Konkurrences før omtalte, prisnedtrykkende Virkning — kun uclgjør en lille Brøkdel heraf (vistnok højst 1 Krone pr. Hoved af Arbejderbefolkningen!) Overalt, hvor Frihandelen doceres, er der et Hoved- argument, som gjøres gjældende, nemlig dette: Vi ere jo allesammen Forbrugere, altsaa ere vi allesammen inter- esserede i at kjøbe saa billigt som muligt, og derfor er hele Samfundet tjent med at faa Tolden afskaffet. Dette er rigtigt under én Forudsætning: at vi ere sikre paa at have noget at kjøbe for. For Nydere af faste Ind- tægter, Rentiers og Pensionister f. Ex., er Frihandels- ræsonnementet derfor fortræffeligt — for dem gjælder det kun om at kjøbe billigst muligt. Men for alle andre er der en Ting, som er endnu vigtigere end at kjøbe billigt, det er at skaffe sig Indtægt; og nu kan man ikke tjene Penge ved at forbruge, selv om man forbruger nok saa billigt, men man kan leve af at arbejde: af at pro- ducere. Derfor er Frihandelens Hovedargument ogsaa Systemets Hovedféjl: det er ikke Forbrugerens, men Produ- centens Interesser, det først og fremmest gjælder om at fremme. Hvor lidt det hjælper at tilvejebringe billige Priser, ses ogsaa deraf, at Menneskestrømmen altid gaar fra de billige til de dyre Egne — fra Landet til Byen, fra Evropa til Amerika; den søger nemlig den højere Løn og finder sin Fordel derved, uagtet Livet samtidig bliver dyrere. Men hvor Frihandelen har sin største Skavank, har