Den nye Bro til Christianshavn Knippelsbro
Opført for Communen & Havnevæsenet i Kiöbenhavn
År: 1872
UDK: 624.69 Nye
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
"Ved Afslutningen af Forhandlingerne om Opførelsen af
en ny Bro til Christianshavn vedtog Communalbestyrclsen for
sit Vedkommende under visse nærmere Betingelser at over-
drage til Havnebestyrelsen at tage Bestemmelse om Broens
Construction samt at foranstalte Arbeidet udført saaledes, at
Broen vilde blive at opføre i den tidligere vedtagne Linie fra
Lille Torvegade paa Christianshavn til Børsgraven paa Slots-
holmen, at Børsgraven skulde tilfyldes, og at den gamle
Knippelsbro skulde ryddes, saasnart Færdselen over den nye
Bro var aabnet. De samlede Udgifter ved disse Arbeider, efter
det afsluttede Regnskab et Beløb af 373,703 Rd. 37 Sk., skulde
bæres med | af Communen og med | af Havnekassen.
Havnebestyrelsen sluttede sig med Eenstemmighed til den
af Firmaet Burmeister & Wain foreslaaede Construction, og
forelagde Indenrigsministeriet et i Henhold hertil udarbeidet
Udkast til Contract, hvorved Firmaet Burmeister og Wain for-
pligtede sig- til for en Sum af 352,400 Rd. at opføre den nye
Bro og at indestaae for den i enhver Henseende 5 Aar efter
Fuldførelsen, hvorimod Børsgravens Tilfyldning og den gamle
Bros Rydning blev Firmaet uvedkommende.
Indenrigsministeriet approberede Contracten under 27de
Juli 1867.
Arbeidet er under Tilsyn af Havnebygmesteren, Capitain
Liiders, udført saaledes som det fremgaaer af de vedheftede
Planer og den nedenstaaende af ham givne Beskrivelse.
Kjøbenhavn, den 25de Juni 1872.
Aug. Garde,
Havnecapitain.
Plan 1 viser en Situationsplan af Terrainet omkring den
ny Knippelsbro. Den tidligere Knippelsbro, den opfyldte
Børsgrav og de forskj ellige nedrevne Bygninger ere viste med
punkterede Linier.
Plan 2. I Fig. 1 og 2 er viist Opstalt og Plantegning
af Broen, der bestaaer af 2 faste Brospænd og en midterste
bevægelig Deel, og hvis Bane fra hver Side har en Stigning
efter Længderetningen af 1 : 40. Broen har to Landpiller og
fire Strømpiller, der ere ordnede parviis, saaledes at de to
afgive Understøtning for det faste Spænd paa Byens Side, de
andre To for det faste Spænd paa Christianshavns Side. Strøm-
pillerne bære derhos Axelleierne for de to Klapper, hvoraf
den bevægelige Deel af Broen bestaaer. Afstanden fra en Land-
pilles Gesims til Centerlinien mellem det nærmeste Par Strøm-
piller er 100' 6" og Afstanden mellem Centerlinierne igjennem
de to Par Strømpiller 73' 2“. Vidden af Midterløbet regnet fra
Gesims til Gesims af Strømpillerne er 55z. Breden af Broen
er 30', hvoraf 18' er udlagt til Kjørebane og Rendesteen, Resten
til to ophøiede Trottoirer. Fig. 3 viser Opstalt og Plantegning
af en Landpille; Fundamentet bestaaer af et Pæleværk med
13"xl3" Pæle ordnede i 4Rækker; over Pælene er skrammet
9^ X 13" Ankere, hvorover er lagt et Dæk af 4" x 12"
Tømmer, alt Tømmeret er pommersk. Fylden holdes tilbage
ved Flager og Forsætning bag den yderste Pælerække. der er
beskyttet mod Pæleorm ved et Betonlag, udvendigt begrændset
af Flager anbragte imellem T Skinner, som ere spigrede paa
Pælene; paa Fundamentet, hvis Dæk ligger 3Z under D. V.,
er Landpillen opført af haardbrændte Muursteen med en Be-
klædning og et Dæksteensskifte af Granit. Fig. 4—7 fremstille
Constructionen af Strømpillerne; de ere funderede 29‘ 6" under
D. V. paa den faste Saltholmskalk, hvorover er anbragt et ca.
3' tykt Betonlag af 1 Deel Cement, 2 Dele Sand og 4 Dele
Skjærver, som bærer den egentlige Pille, der indtil 3' under
I). V. er opført af haardbrændte Steen med Granitbeklædning
formuret i Mørtel bestaaende af 1 Deel Cement og 2 Dele Sand,
medens hele den øverste Deel heelt er udført af huggen Granit.
Plan 3 Og 4 fremstille Opstalt, Plantegning og Tversnit
af den bevægelige Bro. Hver Klap har otte Længdedragere,
hvoraf de fire midterste ere forlængede bagud for den gjennem-
gaaende Axel, d7 og bære Contravægten, a. Naar Klappen
bevæges op eller ned, bæres den alene af Axlen, som hviler i
Leierne? b, fastboltede til de støbte Plader, der dække Pillerne;
naar Klappen er lukket, hviler den ved Hjælp af Tverbjelken,
i, paa Pillerne, medens Enderne af de fire bagud forlængede
Dragere stemme mod den anden og tredie Tverbjelke i den
faste Bro, der af den Grund ere construerede stærkere end de
øvrige Tverbj elker.
Fixeringen af Klapperne i den lukkede Stilling skeer ved
de yderste Klapdrageres Sammenstødspunkter ved Hjælp af en
vertical Bolt, forneden forsynet med en Hage til hver Side og
foroven med en Møttrik, der stemmer mod Overkanten af de
paa de yderste Klapbjælker anbragte lette Pladejernsrækværker.
Contravægten bevæger sig i en imellem Pillerne anbragt
vandtæt Støbejernskasse, h.
Fig. 4, Plan 4 viser Detaillen af Klappens Axelleier.
Den Smedejernsaxel er paa det Sted, hvor den passerer Leiet?
omgivet med et Metalhylster, der bevæger sig paa Leiets Ud-
foring, der bestaaer af Stykker af Pokkenholt indlagte i Metal-
bakker. Paa Fig. 1, Plan 4 er ved, f, betegnet de støbte
Consoller, hvorpaa den faste Bros Hoveddragere hvile.
Brodækket paa Klapperne bestaaer af Egeplanker og
2y* Slideplanker af Aim. Bevægelsesmechanismen for Klapperne
er anbragt i de støbte Piedestaler, g, og er indrettet til at
kunne virke paa tredobbelt Maade. Sædvanligviis aabnes
Klapperne ved at lade Vandtrykket fra Byens almindelige
Vandledninger virke paa et Stempel i Cylinderen, 1; Stempel-
stangens Forlængelse er tildannet som en Tandstang, k7 der
griber ind i det paa Klapaxlen anbragte Tandhjul, c; ved en
enkelt fremadgaaende Bevægelse af Stemplet aabnes Klappen.
I dc Tilfælde, hvor man ikke kan anvende Vand, kan der an-
vendes enten Luft, der fortættes ved Pumperne m og samles i
Beholderen n, eller Haandkraft, der ved en Forbindelse af Hjul
og Drev sætte Tandhjulet, c, i Omdreining.
Det har ved Forsøg efter Klappernes Fuldendelse viist
sig, at de kunne lade sig aabne og lukke ved Vandtryk alene
i ialt 54 Secunder og ved Haandkraft i 98 Secunder.
Plan 5 fremstille Detaillerne, vedrørende de to faste
Brospænd, der hver bestaaer af to Hoveddragere, hvorimellem
er anbragt 26 Tverbjelker.
Afstanden imellem Hoveddragernes Understøtningspunkter
er 96 Fod; de ere construerede som Pladejernsbjelker med
dobbelt Krop og rørformet Hoved til foruden Broens egen
Vægt at kunne bære en over Brodækket eensformig fordeelt
Belastning af 100 Pd. pr. Fod; deres Tversnit sees i Fig. 4.
Pladernes Dimensioner ere, saavel i Hoved og Fod som ogsaa
i Kroppen, varierende efter de Paavirkninger, som de forskjellige
Punkter ere underkastede, saaledes som dette nærmere sees af
Fig. 1—4.
Tverbj elkerne, hvis Dimensioner sees i Fig. 4 og 7, ere
construerede til at bære en Vægt af 40,000 Pd. hvilende paa
en fiirhjulet Vogn.
Hoveddragerne ere fastskruede med den ene Ende til de
i Figur 5 viste Underlagsplader, der ere boltede fast til Land-
pillernes Dæksteensskifte; den anden Ende er underneden belagt
med en Metalplade, der kan glide paa den i Fig. 6 viste med
Træ udforede Underlagsplade med tilhørende Consol, naar
Dragerne ved Temperaturvexel udvides eller sammentrækkes.
Fig. 4 viser derhos Constructionen af de faste Bro-
spænds Dæk.
Trottoirerne ere dannede af Yorkshire-Fliser, der ere
plane paa begge Sider og ere henlagte paa Underlag af Ege-
tømmer. Under Kjørebanen er der over de Smedejerns Tver-
bjelker lagt et Dæk af 4^' Egeplanker med et tykt Lag
Asphalt paa Lærred, hvorpaa Brolægningen er sat i pulveriseret
Asphalt.
Ved Forsøg, ved hvilke saavel de faste Brospænd som
Klapperne belastedes med 100 Pd. pr. Fod7 viste det sig, at
Bøiningerne af Dragerne i de faste Spænd var paa Midten
og Nedsænkningen af Enderne af Klapperne var hvad enten
disse vare fastspændte eller ei. Ved Borttageisen af Lasten
rettede Bugten, saavel i de faste Dragere som i Klapperne,
sig tilbage.
Pian 6. I Fig. 1 og 2 er viist de Pumper, der for-
synede Dykkerklokken, som brugtes ved Funderingen af Strøm-
pillerne, med fortættet Luft. Fig. 7—9 vise den til Opførelsen
af Landpillernes Muurværk anvendte Sænkekasse; naar Pillen
var opført, bleve Kassens Sidevægge skruede løse og borttagne,
medens dens Bund blev liggende og dannede Dækket paa
Pæleværket.
Plan 7 00 8 vise den ved Strømpillernes Bygning
anvendte Dykkerklokke med tilhørende Ophængningsstillads og
Stilladsbro. Dykkerklokken blev efterhaanden, som den var
anvendt til en Pille, flyttet hen til den næste, idet den blev
hængende i sit Stillads, som ved Hjælp af Spil og Tallier blev
ført frem paa de dertil paa Stilladsbroen anbragte Strøer.
Den ved Siden af Dykkerklokken viste Kran tjente til
at heise Mateiialier ud af og ind i Dykkerklokken. Fig. 1—5
Plan 8 viser Dykkerklokkens Construction; k, er Arbeidsrummet,
der ved et 10 Fod vidt Rør staaer i Forbindelse med en Luft-
sluse g, der tjener til Communication imellem den med for-
tættet Luft fyldte Klokke og den ydre Luft; gjennem Lemmen,
h, er Forbindelsen med Luftslusen. Forbindelsen imellem denne
og Arbeidsrummet gik for Arbeiderne igjennem Lemmen, i,
og for Materialierne igjennem Sidedørene, o, samt Aabningerne
m og n i de tvende Afstivningsdæk, Fig. 3 og 4. Klokken blev,
som viist, ophængt ved fire Kjeder, der foroven ende med Skruer,
hvorved den kan hæves og sænkes. For at holde Ligevægt
mod Opdriften i Klokken er der anbragt en Belastning af
Ballastjernene, e; men, da Opdriften er variabel, kan der ogsaa
anbringes en yderligere Belastning ved at indlade Vand i
Rummene, f, der omgive Nedstigningsrøret. Naar Opdriften
formindskes, eftersom Klokken hæves, kan man atter fortrænge
Vandbelastningen ved at indlade fortættet Luft i Rummene, f,
ligesom Klokkens Dimensioner ere afpassede saaledes, at man
kan begynde at aftage Ballastjernene 7 naar disses Overkant
naaer Vandlinien. Den fortættede Luft ledes i Rør og Slænger
ned paa to Steder i Klokken. Fig. 4 og 5 vise Anbringelsen
af de Styretallier, der anvendes for at modvirke Strømmens
Virkning og tilfældige Stød.
Udgravningen i Grunden foretoges paa den Maade, at
man stadig gravede ud langs Klokkens Rand, medens den
successive sænkedes, hvorpaa den i Midten tilbageblevne Knold
sluttelig borttoges. Betonen, der anvendtes til Fundamentet,
og som bestod af 1 Deel Cement, 2 Dele Sand og 4 Dele
Skjærver, blev efter fuldendt Udgravning og Afretning af
Bunden, heiset ned, udbredt og faststampet, medens Klokken
efterhaanden hævedes. Efter 24 Timers Henstand, hvori den
nøiagtige Afsætning af Pillens Center udførtes, begyndte Op-
muringeii af Pillen. Arbeidet ved Gravningen og Opmuringen af
Pillen udførtes med en beundringsværdig Omhu og Hurtighed.
Nedenstaaende Tabel angiver den for hver Pille medgaaede Tid.
Pille. Udgravning. Beton- lægning. Opmuring af 17 Skifter. > Ophold under disse Arbeider. 'Samlet Tid.
Nr. 4 242 Timer 48 Timer 307 Timer 16 Timer 613 Timer
Nr. 2 166 ~ 22 — 226 — 27 — 441 —
Nr. 1 171 — 16 — 204 - 17 — 408 —
Nr. 3 138 — 15 — 200 — 39 — 392 —
Plan 9 fremstiller Opmaalinger af de omtalte Knolde,
der under Udgravningen bleve staaende tilbage midt i Dykker-
klokkens Arbeidsrum, for at man kunde danne sig et klart
Begreb om Beskaffenheden af de Lag, hvoraf Bunden bestod.
Det hele Arbeide, der er udført af D’Hrr. Burmeister &
Wain, efter de af dem udarbeidede Tegninger, er i alle sine
Enkeltheder fortrinligt og udført i den for et Arbeide af et saa
stort Omfang meget korte Tid af 15 Maaneder, nemlig fra 1ste
Mai 1868 til 1ste August 1869.
Efterat den ny Bro var tagen i Brug den 1ste Sep-
tember, er senere den gamle Bro bleven borttagen af Havne-
væsenets egne Folk i Løbet af ca. 6 Maaneder.
W. Liiders,
Havnebygmester.