Det numeriske Forhold mellem de to Køn.
25
Mandkøn, de 489 af Kvindekøn; dette Overtal af Mænd har
ikke senere fundet Sted, og ved Folketællingen af 1890 var for
hver Tusind af Københavns 312,859 Indb. de 460 af Mandkøn,
de 540 af Kvindekøn.
Indenfor de enkelte Aldersgrupper finde vi følgende Forhold
mellem Kønnene (Folketællingen af 1801 har kun Oplysninger
om Befolkningens Aldersforhold, delt i Grupperne: 0 til fyldt
10 Aar, 11 til 21, 21 til 31 o. s. v.):
Af hver 1000 Personer vare
Mandk. Kvindek. Mandk. Kvindek.
1801 1890
Under 11 Aar . 501 499 502 498
11—41 Aar . 532 468 461 539
41 Aar og derover . . . . 479 521 419 581
Saaledes er ved begge Folketællinger Kønnene omtrent lige
talrigt repræsenterede i Børnealdersklasserne, om end med en
ringe Overvægt paa Mandkønnets Side. Men i Aldersklassen
11—41 Aar var det numeriske Forhold mellem Mand- og Kvinde-
kønnet paa det nærmeste omvendt i 1801 af i 1890. Det store
Overtal af Kvinder i 1890 skyldes en stærkere Udvandring (der-
iblandt oversøisk) af Mænd end af Kvinder og navnlig en
stærkere Indvandring af Kvinder (til kvindeligt Tjenestetyende
m. m.) end af Mænd. Det store Overtal af Mænd i 1801 skyldes
en betydelig Merindvandring af Mænd til Hof, Universitet og
navnlig Militærstanden.
Denne Modsætning mellem de to Køns numeriske Forhold
i de produktive Aldersklasser virker naturligvis ogsaa paa
Aldersklasserne efter det 41de Aar, om end mindre udpræget.
En medvirkende Aarsag til Kvindekønnets større Talriglied
i 1890 end i 1801 i Aldersklasserne efter 41 Aar maa dog
ogsaa søges i, at Forskellen i Dødelighed mellem Mænd og
Kvinder, der er langt mere udpræget i Hovedstaden end paa
Landet, i Sammenhæng hermed ogsaa maa være tiltaget, efter-
haanden som Byen har faaet langt mere Storstadspræg', og
denne Forskel vil jo netop give sig Udslag i en Forøgelse af
det Antal Kvinder, en Formindskelse af det Antal Mænd, der
naaer de højere Aldersklasser.