Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

94 spaltes i endog meget tynde Plader. Denne Skiferart findes baade i Tyskland og i Spanien og navnlig det sidste Sted, hvor Mineralet er saa rigt paa Kul, at det endogsaa kan bruges som Sortkridt. Forarbejdningen er meget simpel: Raaproduktet knuses først, vandmales et Par Gange og lægges der- efter paa Brædder for at tørres. Fint pulveriserede Stenkul gaar undertiden under Navnet Mineralsort. Grafit. Blyant. Dette Stof er meget mere udbredt end det før omtalte, og det spiller en betydelig Rolle som Sværte- middel. Det er, ligesom Diamant, krystalliseret Kulstof. Medens Diamanten imidlertid altid er rent Kulstof, er Grafit forurenet baade med Jern og Kiselsyre, og de have hver sin særegne Krystalf orm. Grafiten for- brændes ikke i atmosfærisk Luft saaledes som andet Kulstof, men ved at glødes i ren Ilt. Udseendet er metallisk, og pulveriseret Grafit antager stærk Metal- glans ved at gnides. Som bekjendt indeholder Støbejern Trækul, som opløses af det smeltende Metal, hvoraf en Del igen udskilles i Krystalfonn som Grafit, naar der er tilsat mere Kul end Jernet kan holde opløst. I de senere Aar har man forsøgt at give den nogen Anvendelse som Oliefarve til at beskytte Jern mod Atmosfærens Paavirkning; den er saaledes en Bestand- del af det for nylig opdukkede Schuppen-Pantzer eller Pantzer-Schuppen-Farve, om hvis Fortreffelighed der hersker meget afvigende Meninger. En vigtig Anvendelse for Malere og Tegnere har Grafiten formet i Stænger som Blyantspenne. Oprindelig blev de fineste udsøgte Stykker ska arne itu til Stænger med en Sang og ctørpaa lagte i Indfatningen;- men