Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

104 stisk Natron, som optager Kulsyren. Den fra disse Stoffer befriede Luft indeholder Kvælstof og Ilt, og denne sidste kan bortskaffes ved at henlægge et Stykke Fosfor i den under en Klokke, ved Vand, afspærrede Luft. Kvælstof er et indiferent Stof, som ikke indgaar en direkte Forbindelse med andre Stoffer, men dog er en Bestanddel af flere vigtige Forbindelser som Sal- petersyre og Ammoniak. Endvidere spiller det en stor Rolle som Ernæringsmiddel i de saakaldte Protein- stoffer. Svovl. Svovl forekommer temmelig udbredt, dels alene og dels i Forbindelse med Metaller og med Ilt som Svovlsyre i en Mængde Salte. Svovl er som bekendt et fast Legeme og findes hyppigt udkrystalliseret i ren Tilstand. Naar det op- hedes smelter det allerede ved 111° Celsius til en let- flydende gul gennemsigtig Vædske. Ophedes det yder- ligere, danner Svovlet en sejg brun Masse, og vedbliver man med Opvarmningen, bliver det igon tyndflydende og begynder at koge ved 400° Celsius. Dersom Svov- lets Kogning foretages i en Retort, vil Svovldampene fortættes paa Apparatets koldere Steder til et fint gult Pulver, de saakaldte Svovlblomster. Svovlets vigtigste Ilte er Svovlsyre. Dets For- bindelse med Brint er en hæslig lugtende Luftart. Svovl er brændbart og forbrænder, under Udvikling af Svovlsyrling, med en blaa Flamme. Selen og Tellur ere to sjældnere forekommende Metalloider, hvis Forbindelser ere analoge med Svovlets.