Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

År: 1898

Forlag: Trykt hos Th. Nielsen, St. Regnegade 26

Sted: København

Sider: 162

UDK: 54 (024)

med særlig Hensyn til

de af Malerne benyttede Materialier

og disses Bestanddele.

Udgivet af

Fællesforeningen af Danmarks Malermestre

til Foreningens Medlemmer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
112 af Manganforchlor med opløst Borax; det herved frem- komne hvide Bundfald udvaskes og tørres; det raaa opbevares vel tildækket, da det har Tilbøjelighed til at optage Ilt af Luften, hvorved det bliver brunt. Bor- syre er et meget anvendt antiseptisk MiddeL Kisel (Silicium). Kisel forekommer meget almindeligt i Forbindelse med Ilt som Kiselsyre. Flint, Sand og Bjergkrystal ere Kiselsyre; meget hyppigt forekommer det i For- bindelse med Baser som kiselsure Salte, som Ler, Mergel, Porcellænjord, Glimmer og andet; det er næst Ilten det mest udbredte Stof. Glas bestaar for Størstedelen af Kiselsyre i For- bindelse med Kali eller Natron samt Kalk og for- skellige Metalilter. Glasdannelsen foregaar ved Smelt- ning i Digler af ildfast Ler. Kaliglas er mindre let smelteligt end Natronglas. Til meget let smeltelige Sorter sættes Mønnie. 1 Malerfaget anvendes undertiden et opløseligt Glas, Vandglas, der haves enten som Kalivandglas, Natronvandglas eller en Blanding af disse to Sorter, som kaldes „dobbelt Vandglas". Vandglas, der er op- løst kiselsurt Alkali, dannes ved Sammensmeltning af tint pulveriseret Sand med Potaske (kulsurt Kali) eller Soda (kulsurt Natron). Den herved dannede Glasmasse opløses ved Kogning i Vand til en siruptyk Vædske, som anvendes til Bestrygning af Mure for at hærde Kalken, og til Træ og Lærred for at gøre disse Stoffer mindre brændbare, og endelig af Malerne under Navn af Silikat til at blande med Stenzinkoxyd, der ved Paastrygning danner en meget haard sandstenlignende Overflade.