Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

119 i Mineralriget i Forbindelse med Kiselsyre i Feldspath og Glimmer. Kali forefindes i stor Mængde i For- bindelse med organiske Syrer i alle Landplanter. Kaster man et Stykke Kalium i Vand, da vil det svømme ovenpaa, og straks dekomponere Vandet; det ilter sig saa heftigt, at den derved udviklede Varme antænder den frigjorte Brint, og man ser det Særsyn, at Vandet brænder i Lue. Herved bliver Kalium- stykket mindre og mindre, og det dannede Kali op- løser sig i Vandet. Paa Grund af denne store Tilbøjelighed til at ilte sig, kan det rene Metal kun opbevares under en iltfri Vædske som Stenolie. Kali bestaar af 1 Ækv. Kalium og 1 Ækv. Ilt. Kulsur Kali, 1 Ækv. Kulsyre og 1 Ækv. Kali danner Udgangspunktet for Fremstillingen af de øvrige Kali- salte. Det tilvirkes af Træaske ved at udrøre denne med Vand. Herved opløses kulsur Kali, medens kulsur Kalk og Magnesia samt Kiselsyre, der ogsaa findes i Asken, bliver uopløst tilbage. Opløsningen tappes af og inddampes til Tørhed. Dette er den almindelige urene kul- sure Kali, som gaar i Handelen under Navnet raa Potaske. Af Potasken fremstilles Kalihydrat, en Forbindelse af Kali og Vand, som anvendes i stor Maalestok til Fabrikation af blød Sæbe. Potasken opløses i Vand og ophedes til Kogning i en Jerngryde. Hertil sættes læsket Kalk, som er udrørt i Vand, og der koges saa længe, og tilsættes saa megen Kalk, indtil en afklaret Prøve ikke bruser ved Tilsætning af Saltsyre. Naar dette Punkt er naaet, har Kalken optaget al Potaskens Kulsyre, og afsætter sig ved Henstand paa Bunden af Gryden som et uopløseligt Pulver. Derefter trækkes det opløste Kalihydrat af med en Hævert og inddampes enten til Tørhed eller til den ønskede Styrkegrad, som findes ved Flydevægten. Selv i den stærkeste Hede afgiver Kaliet ikke sit