Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien
År: 1898
Forlag: Trykt hos Th. Nielsen, St. Regnegade 26
Sted: København
Sider: 162
UDK: 54 (024)
med særlig Hensyn til
de af Malerne benyttede Materialier
og disses Bestanddele.
Udgivet af
Fællesforeningen af Danmarks Malermestre
til Foreningens Medlemmer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
130
Porcellain og Fajance brændes i særegne Ovne,
saakaldte Mufler, der forhindre Ildens direkte Virkning
paa Godset.
Grovere Lervarer modtage Glasur ved, at der under
Brændingen kastes Kogsalt i Ovnen, hvilket fordamper
i Heden og overtrækker Leret med en smeltet Skal af
kiselsur Lerjord + kiselsur Natron (Saltglasering).
Ogsaa Begmønnie anvendes til Glasering af simple
Lervarer.
Calcium, Magnium, Strontium, Barium, Aluminium
og endnu nogle meget sjældent forekommende, i det
praktiske Liv uanvendte Metaller, benævnes med Fælles-
navnet: „alkaliske Jordarter".
Tunge Metaller.
Mangan.
Dette Metal har ingen Anvendelse i ren Tilstand
og forekommer aldrig gedigent, da det yderst let ilter
sig i Luften og i høj Grad virker vandadskillende. Det
opbevares ligesom Kalium og Natrium under Stenolie.
Det er graahvidt og meget haardt; Vægtfylden 8,00.
Det fremstilles ved i en Digel at afilte kulsurt
Manganforilte ved Trækul i den stærkeste Hvidglødhede.
Der tilsættes Borax som Flusmiddel, hvorved Metallets
Smaapartikler smelte sammen.
Mangan danner fem forskellige Forbindelser med
Ilt, nemlig:
Manganforilte 1 Ækv. Mangan + 1 Ækv. Ilt.
Mangantveilte 2 — — + 3 — —
Manganoverilte 1 — — + 2 — —
Mangansyre 1 — — 3 — —
og Manganoversyre 2 — — 7 — —
Manganforilte er en kraftig Base. Det er et lysgrønt
Pulver, der hurtig omdannes til Mangantveilte, naar