Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

År: 1898

Forlag: Trykt hos Th. Nielsen, St. Regnegade 26

Sted: København

Sider: 162

UDK: 54 (024)

med særlig Hensyn til

de af Malerne benyttede Materialier

og disses Bestanddele.

Udgivet af

Fællesforeningen af Danmarks Malermestre

til Foreningens Medlemmer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
130 Porcellain og Fajance brændes i særegne Ovne, saakaldte Mufler, der forhindre Ildens direkte Virkning paa Godset. Grovere Lervarer modtage Glasur ved, at der under Brændingen kastes Kogsalt i Ovnen, hvilket fordamper i Heden og overtrækker Leret med en smeltet Skal af kiselsur Lerjord + kiselsur Natron (Saltglasering). Ogsaa Begmønnie anvendes til Glasering af simple Lervarer. Calcium, Magnium, Strontium, Barium, Aluminium og endnu nogle meget sjældent forekommende, i det praktiske Liv uanvendte Metaller, benævnes med Fælles- navnet: „alkaliske Jordarter". Tunge Metaller. Mangan. Dette Metal har ingen Anvendelse i ren Tilstand og forekommer aldrig gedigent, da det yderst let ilter sig i Luften og i høj Grad virker vandadskillende. Det opbevares ligesom Kalium og Natrium under Stenolie. Det er graahvidt og meget haardt; Vægtfylden 8,00. Det fremstilles ved i en Digel at afilte kulsurt Manganforilte ved Trækul i den stærkeste Hvidglødhede. Der tilsættes Borax som Flusmiddel, hvorved Metallets Smaapartikler smelte sammen. Mangan danner fem forskellige Forbindelser med Ilt, nemlig: Manganforilte 1 Ækv. Mangan + 1 Ækv. Ilt. Mangantveilte 2 — — + 3 — — Manganoverilte 1 — — + 2 — — Mangansyre 1 — — 3 — — og Manganoversyre 2 — — 7 — — Manganforilte er en kraftig Base. Det er et lysgrønt Pulver, der hurtig omdannes til Mangantveilte, naar