Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

156 Linolie. Denne Olie hører som bekendt til de tørrende Olier, som gennem Optagelse af Ilt fra Atmosfæren antage fast Form. Den faas af Hørfrø ved Udpresning; først knuses Frøene under kantløbende Sten, derefter opvarmes de og fyldes i stærke Lærredsposer, hvorefter de ucl- piøssøs i en varm Prøsso vøcl Vandtryk. Den hsrved udvundne Olie er grønliggul og uklar. Frøene indeholde nogle og tredive Procent Olie. Linoliens Grundbestanddele ere Kulstof, Brint og Ilt, hvortil kommer lidt Kvælstof, som indeholdes i nogle tilstedeværende Æggehvidestoffer. Hovedmassen bestaar af Linoliesyre bunden ti! Glycerin; desuden findes op- løst deri noget Palmitin, et fast ikke tørrende Stof, som ellers er en Hovedbestanddel af mange faste Fedtarter som Menneskefedt, Svinefedt, Smør o. il. Linolien er altsaa tørrende, men i raa Tilstand udfordrer den om- trent 8 Døgn for at overgaa i denne Tilstand. For at opnaa større Tørreevne maa Æggehvidestofferne, Pal- mitinen, Planteslim og Fugtighed fjernes. Dette sker ved Lagring og paafølgende Kogning med Bly- eller Mangan-Forbindelser eller begge Dele sammen. Ved Kogningen anvendes meget forskellige Varmegrader; nogle Fernisfabrikanter ophede kun ti] 115°, medens andre opvarme til 240-270°. Den rette Varmegrad tør vistnok siges at ligge derimellem. Ved 115° vi] Olien neppe blive befriet for sin Fugtighed, medmindre denne Varmegrad vedligeholdes i længere Tid, og den paa denne Maade tilberedte Fernis vil mangle Korpus. Ved den høje Varmegrad kan Fernissen let slive sejg, og vil afgjort være klæbrig i lang Tid efter Optørringen. Olie og Fernis bør altid være klar, og den Olie, som skal anvendes til Lakfernis, bør være lagret i flere Aar.