Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien
År: 1898
Forlag: Trykt hos Th. Nielsen, St. Regnegade 26
Sted: København
Sider: 162
UDK: 54 (024)
med særlig Hensyn til
de af Malerne benyttede Materialier
og disses Bestanddele.
Udgivet af
Fællesforeningen af Danmarks Malermestre
til Foreningens Medlemmer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
159
der herved er bortgaaet en for hver Sort Kopal for-
skellig branket Olie, som fremkommer ved begyndende
Destruktion, at Kopalen i varm Tilstand lader sig blande
med Fernis eller opløse i Terpentinolie. Dersom usmeltet,
pulveiiseiet Kopal overgydes med Æthør og henstaar
i nogen Tid, dannes der øn sliniøt Vælling, som lader
sig opløse i varm, absolut Alkobol; men dette er den
eneste Maade, hvorpaa den kan opløse sig uden Smelt-
ning, selv igennem flere Aars Henstand med Terpentin-
olie bliver den aldeles upaavirket.
Nogle Kopaler lade sig opløse ved at koges i pul-
veriseret Tilstand med en Opløsning af almindelig Har-
piks i Spiritus.
Kopalerne indeholde en organisk Syre, som gør
dem tilbøjelige til at forsæbe sig med basiske Farve-
stoffer som Zinkhvidt og Blyhvidt, hvorfor Lakfernisser
ofte ikke ladei sig blande med dissø Farver, mødmindr©
cler ei megen Olie og Terpentin tilstede; derimod bliver
Lithopone upaavirket.
Damar er vel ikke nogen egentlig Kopal men an-
vendes dog meget til Lakfernis ligesom disse. Den
kan være aldeles hvid og giver da en hvid Lak, men
ikke alle Sorter Dam ar give en klar Lak, da de billigere
Kvaliteters Opløsninger ere mælkede og aldrig klares,
selv ved lang Tids Henstand; Kopalerne derimod give
aldrig ufarvede Lakfernisser paa Grund af den til Smelt-
ningen nødvendige stærke Varme, cler stedse farver selv
den hvideste Kopal brunlig, en Farve, der yderligere
forøges, eftersom Kopalstykkerne ■indeslutte mer eller
mindre Bark eller Træstykker, der forkulle ved Smelt-
ningen.
Damar stammer fra de ostindiske Øer.
Sandrak faas fra Nordafrika og kommer i Handelen
baade som runde og aflange Korn; den bruges til hvid
Spirituslak.