Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

År: 1898

Forlag: Trykt hos Th. Nielsen, St. Regnegade 26

Sted: København

Sider: 162

UDK: 54 (024)

med særlig Hensyn til

de af Malerne benyttede Materialier

og disses Bestanddele.

Udgivet af

Fællesforeningen af Danmarks Malermestre

til Foreningens Medlemmer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
162 rindelse; ogsaa Spanien leverer Terpentinolie. Simplere Sorter af en egen branket Lugt faas fra Sverrig og Ungarn. Oliens Anvendelse til Malerbrug vil det være unødvendigt at omtale her; det skal kun bemærkes, at mange mene, at Terpentinolie giver Fernis en større Tørreevne. Dette har fundet Modsigelse, idet det for- menes, at Malingens hurtigere Optørring er fremkaldt ved, at Terpentinolien, som er blandet i Farven, ved sin Fordamping efterlader et tyndere Lag Fernis, som altsaa hurtigere bliver gennemtør, medens Andre paa- staa, at Terpentinoliens Evne til at omdanne almindelig Ilt til Ozon, bevirker dennes lettere Optagelse af det tynde Fernislag. Terpentinen bestaar af Kulstof og Brint og indeholder ikke Ilt. Naar Terpentinolie hældes ud paa et Stykke Papir, bliver dette fedtet, men naar Olien er fuldstændig for- dampet efterlades ingen Plet, derimod vil alle Malere have bemærket, at gamle Terpentindunke altid ere be- dækkede med en klæbende Masse; dette hidrører der- fra, at den spildte Olie optager Ilt af Luften og derved omdannes til et harpiksagtigt Stof, men hidrører ikke fra, at der er opløst faste Substanser i Olien. Naar Terpentinolien er destilleret fra den tykke Terpentin og Kedlens Indhold taget ud, underkastes dette en Smeltning for at befries fra de Vandpartikler, der kunne være deri; derefter sies det over i Fustager og bringes i Handelen under Navnet Colophonium-Har- piks. Den indtørrede Terpentinbalsam, som bliver sid- dende paa Træerne, samles og gaar under Navnet Gallipot; i smeltet Tilstand danner den en gul, uigen- nemsigtig Harpiks, som kaldes „burgundisk Beg“.