Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien
År: 1898
Forlag: Trykt hos Th. Nielsen, St. Regnegade 26
Sted: København
Sider: 162
UDK: 54 (024)
med særlig Hensyn til
de af Malerne benyttede Materialier
og disses Bestanddele.
Udgivet af
Fællesforeningen af Danmarks Malermestre
til Foreningens Medlemmer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
162
rindelse; ogsaa Spanien leverer Terpentinolie. Simplere
Sorter af en egen branket Lugt faas fra Sverrig og
Ungarn. Oliens Anvendelse til Malerbrug vil det være
unødvendigt at omtale her; det skal kun bemærkes, at
mange mene, at Terpentinolie giver Fernis en større
Tørreevne. Dette har fundet Modsigelse, idet det for-
menes, at Malingens hurtigere Optørring er fremkaldt
ved, at Terpentinolien, som er blandet i Farven, ved
sin Fordamping efterlader et tyndere Lag Fernis, som
altsaa hurtigere bliver gennemtør, medens Andre paa-
staa, at Terpentinoliens Evne til at omdanne almindelig
Ilt til Ozon, bevirker dennes lettere Optagelse af det
tynde Fernislag. Terpentinen bestaar af Kulstof og
Brint og indeholder ikke Ilt.
Naar Terpentinolie hældes ud paa et Stykke Papir,
bliver dette fedtet, men naar Olien er fuldstændig for-
dampet efterlades ingen Plet, derimod vil alle Malere
have bemærket, at gamle Terpentindunke altid ere be-
dækkede med en klæbende Masse; dette hidrører der-
fra, at den spildte Olie optager Ilt af Luften og derved
omdannes til et harpiksagtigt Stof, men hidrører ikke
fra, at der er opløst faste Substanser i Olien.
Naar Terpentinolien er destilleret fra den tykke
Terpentin og Kedlens Indhold taget ud, underkastes
dette en Smeltning for at befries fra de Vandpartikler,
der kunne være deri; derefter sies det over i Fustager
og bringes i Handelen under Navnet Colophonium-Har-
piks. Den indtørrede Terpentinbalsam, som bliver sid-
dende paa Træerne, samles og gaar under Navnet
Gallipot; i smeltet Tilstand danner den en gul, uigen-
nemsigtig Harpiks, som kaldes „burgundisk Beg“.