Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

Rødt, til mørk Violet bestaa af Jernilte. Den, som har haft Lejlighed til at betragte en rusten Jernplade, der har været udsat for stærk Ophedning, vil have set alle disse Farvetoner, der dannes af det iltede Jern. I Pladens Yderkanter ses de uforandrede Rustpartikler (okkergult Jerntveiltehydrat), derefter engelsk Rødt i forskellige Toner, os endelig, hvor Varmen har været stærkest, violet Dodenkopf. Det er altsaa ved Varmens Hjælp, at de forskellige Farver ere fremkomne, idet det gule Jerntveiltehydrat har mistet det deri inde- holdte Vand og er bleven til rødt eller violet Jerntveilte. Den røde Farve forekommer færdigdannet i Na- turen, men fremstilles næsten altid fabrikmæssigt ad kemisk Vej. Den naturlige er dels Rødjernsten (Hæ- matit eller Blodsten), dels Jernglimmer. Rødjernstenen er meget haard; den forekommer i traadet krystallinske Klumper, der lade sig spalte i griffellignende Stænger. Den har en meget smuk Farve og brugtes i Oldtiden (Pompejanskrødt), men anvendes nu mindre som Maler- farve, da den er meget haard. Nu bruges den som Polermiddel baade hel (til Sølvpolering) og fint slemmet. Jern glimmeren har en ejendommelig fedtet Giands, der gør den uskikket ti] Malerfarve i dens naturlige Tilstand. Den glødes, hvorved den brunrøde -Jern- mønnie fremkommer. Grundlaget for den fabriksmæssige Produktion af Jernfarverne er det naturlig forekommende Svovlkis og svovlkisholdig Skifer. Svovlkisen forbrændes først under Luftens Adgang, hvorved der dannes Svovlsyrling (der i Blykamre ved Vanddampe og Salpetersyrling iltes til engelsk Svovl- syre) og en tilbageblivende Rest, der bestaar af en mindre svovlholdig Jernforbindelse. Denne Rest, eller det svovlkishoklige Skifer udsættes i Bunker for Paa- virkning af Luft og Fugtighed; herved iltes begge Grundbestanddelene, Svovlet til Svolsyre og Jernet til