Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

35 og man tilsætter et passende Kvantum Kridt, samt, efter Omstændighederne, Stivelse og Gribs. Til denne Blanding sættes under stadig Omrøring pulveriseret Alun. Herved fremkommer en let Opbrusning, idet Kridtets Kulsyre gaar bort, og Kalken gaar i Forbin- delse med Allunets Svovlsyre. Derved dannes Lerjord og Gibs, og idet disse Stoffer bundfældes, tages det i Vædsken opløste Farvestof med. Dersom Vædsken nu ikke er fuldstændig affarvet, tappes den i et andet Kar, og man tilsætter nye Por- tioner af Kridt og Alun ligesom første Gang. Da de herved fremkomne Bundfald ikke ere kraf- tige nok, overgydes de med en ny Portion Afkog, der uden Tilsætning af Kridt fældes med Alun ligesom tid- ligere, og saaledes bliver man ved, indtil Farven har opnaaet den ønskede Intensitet, idet man iagttager, at alt Kridtet er omdannet, da Farven ellers vil blive uren. Foruden de her omtalte, er der endnu andre Planter, som give røde Farver, men som, da de ikke anvendes til Malerfarver, kun skulle nævnes lier, nemlig: Sandel, Alcanna og Safflor. Carmin, Florentinerlak. Dyreriget giver saavel som Planteriget sit Bidrag tilFarvefabrikationen, idet en Havsnegl „Purpursnekken“ giver den fra Oldtiden omtalte Purpurfarve, der dog ikke svarer til Nutidens Forestilling om Purpur, da den nærmest var violet og udelukkende anvendtes i Farverier. En Skjoldlus, Cochenillen, giver den berømte Car- min og Florentinerlak. Dette Insekt lever paa en Kaktusart og avles i temmelig betydelig Mængde paa Halvøen Yucatan i Mellemamerika. Cochenillen kommer i Handlen som graa sølvglinsende, riflede Korn, der ikke har Udseende af at være Dyr. Den er helt gennem-