Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien
År: 1898
Forlag: Trykt hos Th. Nielsen, St. Regnegade 26
Sted: København
Sider: 162
UDK: 54 (024)
med særlig Hensyn til
de af Malerne benyttede Materialier
og disses Bestanddele.
Udgivet af
Fællesforeningen af Danmarks Malermestre
til Foreningens Medlemmer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
sættes over Ilden og ophedes næsten til Kogning. Der
tilsættes nu med stor Forsigtighed og under Omrøring
koncentreret Salpetersyre, og det maa iagttages, at
der ikke sker nogen meget heftig Opbrusning, for at
ikke Kedlens kostbare Indhold skal gaa tabt, og ende-
lig maa man undgaa at indaande de giftige Cyanbrinte-
og Salpetersyrligdampe, der udvikle sig.
Naar Salpetersyren er tilsat, hældes den varme
Blanding over i et rummeligt Trækar, og der irøres
hurtigt en Portion engelsk Svovlsyre, hvorved der ind-
træder en meget heftig Aktion, idet Salpetersyren
under stærk Udvikling af Salpetersyrlingdampe over-
fører en Del af Jerncyanyret i Cyanid, hvorved det
blaa Farvestof dannes. Denne sidste Tilsætning maa
foregaa i fri Luft, og Blandingskarret maa være dækket
med et tvedelt Laag, imellem hvis Halvdele Røreten
kan anbringes. Svovlsyren maa hældes igennem en
G-lastragt, der anbringes i en Udboring i Laaget.
Naar al Svovlsyren er tilsat røres endnu nogen
Tid, hvorefter Blandingen lades i Ro, da der endnu
kan indtræde en Eftervirkning. Svovlsyretilsætningen
sker, for at den derved stærkt forhøjede Varme kan
fremskynde Salpetersyrens Indvirkning, og man maa
iagttage under Tilsætningen at stille sig saaledes, at
Indaanding af Salpetersyrlingen undgaas.
Tilsidst udvaskes Bundfaldet paa sædvanlig Maade
for at fjerne al Syren, og den fuldstændige Udvaskning
kjendes paa, at Skyllevandet antager en blaalig Farve.
Den saaledes tilberedte Farve bringes derefter i
Filtrerkassen, for, naar det meste Vand er dryppet af,
at presses i Kager, der skæres i firkantede Stykker, som
sluttelig tørres fuldstændigt. Farven sælges hyppigt,
iblandet med Lerjordhydrat, under Navn af Berliner-
blaat I., IL o. s. v., og den lyseste himmelblaa Nuance
kaldes Mineralblaat, medens Navnet Pariserblaat er
forbeholdt den uforfalskede Vare.