Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

År: 1898

Forlag: Trykt hos Th. Nielsen, St. Regnegade 26

Sted: København

Sider: 162

UDK: 54 (024)

med særlig Hensyn til

de af Malerne benyttede Materialier

og disses Bestanddele.

Udgivet af

Fællesforeningen af Danmarks Malermestre

til Foreningens Medlemmer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
44 sættes over Ilden og ophedes næsten til Kogning. Der tilsættes nu med stor Forsigtighed og under Omrøring koncentreret Salpetersyre, og det maa iagttages, at der ikke sker nogen meget heftig Opbrusning, for at ikke Kedlens kostbare Indhold skal gaa tabt, og ende- lig maa man undgaa at indaande de giftige Cyanbrinte- og Salpetersyrligdampe, der udvikle sig. Naar Salpetersyren er tilsat, hældes den varme Blanding over i et rummeligt Trækar, og der irøres hurtigt en Portion engelsk Svovlsyre, hvorved der ind- træder en meget heftig Aktion, idet Salpetersyren under stærk Udvikling af Salpetersyrlingdampe over- fører en Del af Jerncyanyret i Cyanid, hvorved det blaa Farvestof dannes. Denne sidste Tilsætning maa foregaa i fri Luft, og Blandingskarret maa være dækket med et tvedelt Laag, imellem hvis Halvdele Røreten kan anbringes. Svovlsyren maa hældes igennem en G-lastragt, der anbringes i en Udboring i Laaget. Naar al Svovlsyren er tilsat røres endnu nogen Tid, hvorefter Blandingen lades i Ro, da der endnu kan indtræde en Eftervirkning. Svovlsyretilsætningen sker, for at den derved stærkt forhøjede Varme kan fremskynde Salpetersyrens Indvirkning, og man maa iagttage under Tilsætningen at stille sig saaledes, at Indaanding af Salpetersyrlingen undgaas. Tilsidst udvaskes Bundfaldet paa sædvanlig Maade for at fjerne al Syren, og den fuldstændige Udvaskning kjendes paa, at Skyllevandet antager en blaalig Farve. Den saaledes tilberedte Farve bringes derefter i Filtrerkassen, for, naar det meste Vand er dryppet af, at presses i Kager, der skæres i firkantede Stykker, som sluttelig tørres fuldstændigt. Farven sælges hyppigt, iblandet med Lerjordhydrat, under Navn af Berliner- blaat I., IL o. s. v., og den lyseste himmelblaa Nuance kaldes Mineralblaat, medens Navnet Pariserblaat er forbeholdt den uforfalskede Vare.