Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien
År: 1898
Forlag: Trykt hos Th. Nielsen, St. Regnegade 26
Sted: København
Sider: 162
UDK: 54 (024)
med særlig Hensyn til
de af Malerne benyttede Materialier
og disses Bestanddele.
Udgivet af
Fællesforeningen af Danmarks Malermestre
til Foreningens Medlemmer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
51
Grønne Farver.
^Chromilte (ægte Chromgrønt).
Der gaar i Handelen en stor Del grønne Farver,
som med et fælles Navn kaldes Chromgrønt. Denne
Betegnelse er dog for de flestes Vedkommende unøj-
agtig; thi en stor Del af dem ere blandede Farver,
der bestaa af Chromgult og Pariserblaat, medens de
virkelige chromgrønne ere Chromilte eller Forbindelser
deraf.
Chromilte bestaar af 2 Grundstoffer: Chrom, som
er et Metal, (2 Ækvivalenter) og Ilt (3 Ækvivalenter).
Det er en særdeles holdbar Farve, der hverken angribes
af Syrer eller Alkalier, hvorfor den egner sig fortræffe-
ligt til Kalkfarve, og tillige til Porcellænsmaleri, da
den er ildbestandig. Farven er noget uanselig, og da
den tilmed er temmelig kostbar, har den ikke nogen
synderlig udstrakt Anvendelse.
Chromiltet fremstilles af pulveriseret, jernfrit dob-
beltchromsurt Kali, som blandes med Kartoffelstivelse
og glødes. Stivelsen vil herved forbrændes og tager
den til Forbrændingen nødvendige Ilt fra Chromsyren,
som herved reduceres til Chromilte.
Ved Stivelsens Forbrænding dannes Kulsyre, der
forener sig med det fra Chromsyren frigjorte Kali til
kulsur Kali (Potaske). Naar Glødningen er tilendebragt,