Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

År: 1898

Forlag: Trykt hos Th. Nielsen, St. Regnegade 26

Sted: København

Sider: 162

UDK: 54 (024)

med særlig Hensyn til

de af Malerne benyttede Materialier

og disses Bestanddele.

Udgivet af

Fællesforeningen af Danmarks Malermestre

til Foreningens Medlemmer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
51 Grønne Farver. ^Chromilte (ægte Chromgrønt). Der gaar i Handelen en stor Del grønne Farver, som med et fælles Navn kaldes Chromgrønt. Denne Betegnelse er dog for de flestes Vedkommende unøj- agtig; thi en stor Del af dem ere blandede Farver, der bestaa af Chromgult og Pariserblaat, medens de virkelige chromgrønne ere Chromilte eller Forbindelser deraf. Chromilte bestaar af 2 Grundstoffer: Chrom, som er et Metal, (2 Ækvivalenter) og Ilt (3 Ækvivalenter). Det er en særdeles holdbar Farve, der hverken angribes af Syrer eller Alkalier, hvorfor den egner sig fortræffe- ligt til Kalkfarve, og tillige til Porcellænsmaleri, da den er ildbestandig. Farven er noget uanselig, og da den tilmed er temmelig kostbar, har den ikke nogen synderlig udstrakt Anvendelse. Chromiltet fremstilles af pulveriseret, jernfrit dob- beltchromsurt Kali, som blandes med Kartoffelstivelse og glødes. Stivelsen vil herved forbrændes og tager den til Forbrændingen nødvendige Ilt fra Chromsyren, som herved reduceres til Chromilte. Ved Stivelsens Forbrænding dannes Kulsyre, der forener sig med det fra Chromsyren frigjorte Kali til kulsur Kali (Potaske). Naar Glødningen er tilendebragt,