Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

59 Brunsvigergrønt og Nywitergrønt ere fremstillede af samme Stoffer som Schweinfurthergrønt og ere lige- ledes meget giftige; men disse Farver kunne paa ingen Maade konkurere hermed, hverken hvad Skønhed eller Dækkekraft angaar. Af de i Mineralriget forekommende grønne Farver anvendes kun to Sorter som Malerfarve, nemlig grøn Jord og, navnlig til Kunstmaling, Malachitgrønt. Grøn Jord (Veronesergrønt, Seladongrønt). Denne Jordfarve bestaar af kiselsur Jernforilte, der er den farvende Bestanddel, blandet med Ler, Kalk, Magnesia, lidt Vand og endnu nogle andre Stoffer i vekslende Mængde. Den ser temmelig uanselig ud, men bruges dog ret hyppigt paa Grund af dens store Holdbarhed, uagtet dens Anskaffelse for Tiden forelyres med en urimelig Told af 10 Øre (5 Sk.) pr. Pund. Den findes i Bøhmen og Norditalien, hvor den ud- graves af Jorden. Den forekommer temmelig uens- artet, af lysere eller mørkere Farver med iblandede Okkerklumper, som maa fraskilles. Raamaterialet udvaskes med Saltsyre for at bort- tage tilstedeværende Jerntveiltehydrat, hvorefter den udvaskes med Vand, slemmes, tørres og pulverises fint. Den er sandsynligvis dannes af et Mineral, som hedder Augit, som er mørkegrønt og krystalliseret, og som indeholder de samme Bestanddele. Grøn Jord eftergøres ofte eller den pyntes med Aniliner, hvilket let opdages ved at overgyde den med Klorkalkopløsning og tilsætte Saltsyre, saaledes som det er beskrevet under kunstig Zinnober. Den egner sig særlig til Kalk og Limfarve, og anvendes en Del som Tubefarve til Dekoration og til Oliemaleri paa Grund af dens ejendommelige Nuance og dens Holdbarhed.