Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

70 Chromsyren reduceres til Chromilte, hvorved Vædsken farves grøn. Neapelgult er temmelig holdbart, men undgaar dog ikke Paavirkning af Svovlbrinten; det kan derfor ikke blandes med svovlholdige Farver. Det bruges meget til Porcellæns- og Dekorationsmaling og af Kunstmalerne. Kasselergult. Førend de ved Chromsyre fremstillede Farver bleve bekendte, anvendtes en Farve, som gik under oven- staaende Navn, og som bestod af Chlorbly og Blyilte. Den er nærmest citrongul. Den bruges endnu af og til og forekommer i 2 Former, nemlig i Stykker og kan i saa Tilfælde ikke forfalskes, eller i Pulver og den indeholder da meget ofte Tungspath. Kasselergult dannedes ved at smelte fint pulveri- seret Sølverglød med Chlorammonium (Salmiak). Ved denne Smeltning decomponeres Chlorammoniumet, idet Chloret gaar i Forbindelse med en Del af Blyiltet til Chlorbly; medens der dannes fri Ammoniak, der gaar luftformig bort. Efter Smeltningen, der foregaar temme- lig hurtigt, hældes Diglens Indhold op i Jernforme, og Produktet er færdigt. Denne Farve er temmelig luftbestandig, men maa ikke blandes med svovlholdige Farver, og den kan paa ingen Maade sammenlignes med de langt kraftigere og fyrigere chromgule Farver. Sideringult. Denne Farve er kun lidet kendt, men er en meget smuk og saftig Farve; dens Navn findes sjældent i Priskuranterne. Forfatteren af nærværende har et Par Gange haft Lejlighed til at fremstille mindre Kvantiteter deraf og vil derfor kortelig omtale den. Den bestaar