Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien
År: 1898
Forlag: Trykt hos Th. Nielsen, St. Regnegade 26
Sted: København
Sider: 162
UDK: 54 (024)
med særlig Hensyn til
de af Malerne benyttede Materialier
og disses Bestanddele.
Udgivet af
Fællesforeningen af Danmarks Malermestre
til Foreningens Medlemmer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
85
Sorte Farver.
Grundstoffet for alle til Malerbrug anvendte sorte
Farver er Kulstof. Dette frembringes paa to fra hin-
anden meget afvigende Maader: ved Glødning af Træ
og andre organiske Stoffer, eller ved Forbrænding af
meget kulstofholdige Stoffer som Harpix o. s. v.
Svensk Kønrøg
er Navnet paa den sorte Farve, som mest anvendes
her i Landet. Betegnelsen er egentlig misvisende, da
Kønrøg, der er afledet af Ordet „Kienrauch", egentlig
antyder et Sort, som bestaar af Sod.
Hovedbetingelsen for en god svensk Kønrøg er
vel brændte Trækul. Kullene maa ikke være brændte
for meget, da der i saa Tilfælde fremkommer et graaligt
Sort med mange Askebestanddele, og Udbyttet bliver
derved baade ringere og mindre. For lidt brændte Kul
give ikke nogen ren sort, men en brunlig Farve. Den
rene sorte Farve bør være blaalig.
Kullene brændtes tidligere i Miler, saaledes som
det endnu bruges her i Landet i Skovegnene. Nu el-
man imidlertid begyndt at knytte andre Industrigrene
til Kulbrændingen, hvorved der vindes særdeles værdi-
fulde Biprodukter.
Naar Træet nemlig glødes i lukkede Beholdere,
hvorfra Luften udelukkes, og, som det kaldes, under-
kastes tør Destillation, kan man af de overdestillerede