Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

År: 1898

Forlag: Trykt hos Th. Nielsen, St. Regnegade 26

Sted: København

Sider: 162

UDK: 54 (024)

med særlig Hensyn til

de af Malerne benyttede Materialier

og disses Bestanddele.

Udgivet af

Fællesforeningen af Danmarks Malermestre

til Foreningens Medlemmer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
85 Sorte Farver. Grundstoffet for alle til Malerbrug anvendte sorte Farver er Kulstof. Dette frembringes paa to fra hin- anden meget afvigende Maader: ved Glødning af Træ og andre organiske Stoffer, eller ved Forbrænding af meget kulstofholdige Stoffer som Harpix o. s. v. Svensk Kønrøg er Navnet paa den sorte Farve, som mest anvendes her i Landet. Betegnelsen er egentlig misvisende, da Kønrøg, der er afledet af Ordet „Kienrauch", egentlig antyder et Sort, som bestaar af Sod. Hovedbetingelsen for en god svensk Kønrøg er vel brændte Trækul. Kullene maa ikke være brændte for meget, da der i saa Tilfælde fremkommer et graaligt Sort med mange Askebestanddele, og Udbyttet bliver derved baade ringere og mindre. For lidt brændte Kul give ikke nogen ren sort, men en brunlig Farve. Den rene sorte Farve bør være blaalig. Kullene brændtes tidligere i Miler, saaledes som det endnu bruges her i Landet i Skovegnene. Nu el- man imidlertid begyndt at knytte andre Industrigrene til Kulbrændingen, hvorved der vindes særdeles værdi- fulde Biprodukter. Naar Træet nemlig glødes i lukkede Beholdere, hvorfra Luften udelukkes, og, som det kaldes, under- kastes tør Destillation, kan man af de overdestillerede